Pyt, nej og hjælp – otte råd til at undgå stress

Politisk redaktør Kasper Kildegaard blev sygemeldt med stress og panikangst. Og han er langtfra den eneste. Ifølge stressrådgiver er de tre bedste råd at kunne sige ”pyt, nej og hjælp”. Her er stressguiden til dig – og til din chef

Flere og flere danskere bliver ramt af stress. Faktisk har en fjerdedel af alle danskere et forhøjet stressniveau, lød det ifølge DR i Sundhedsprofilen for 2018, der kortlægger danskernes helbred. Antallet af stressede er steget i næsten alle aldersgrupper i forhold til tidligere undersøgelser.

Mange i mediebranchen oplever også på et tidspunkt i livet, at stress påvirker dem. Blandt andet blev Berlingskes politiske redaktør, Kasper Kildegaard, i december 2017 sygemeldt, fordi han havde for stort et arbejdspres.

”Min krop stod af. Jeg fik et fysisk ubehag, som er helt uden sammenligning med, hvad jeg tidligere har oplevet,” siger Kasper Kildegaard til Journalisten om sin oplevelse med stress, hvor han var sygemeldt på fuld tid i lidt mere end to måneder.

Men hvad kan du og din arbejdsplads gøre for at forebygge stress? Og hvad skal I gøre, når du eller din kollega går ned med flaget?

Vi har spurgt DJ's karrierekonsulent Susanne Svendsen, der giver forbundets råd her.

Før det går galt

1. Vær opmærksom på stresssymptomer

”Føler du dig konstant udmattet, orker du ikke længere at se venner efter fyraften, eller har du mistet lysten og overskuddet til ting, der plejer at være sjove? Sover du dårligt? Kan du ikke overskue det, du plejer? Græder du pludselig, bare fordi chefen sender dig en mail? Det kan alt sammen være tegn på, at du har fået stress,” siger Susanne Svendsen.

”Det kan også være, at du måske er mere opfarende, dårligere til at træffe beslutninger eller mere syg end normalt,” tilføjer hun.

2. Sørg for at koble af

”Vær offline, når du har fri. Giv din hjerne en pause og drop sociale medier. Lad være med at tjekke din arbejdsmail, når du har fri. Også selv om du måske har lyst,” siger hun.

”Kast et kritisk blik på din kalender. Vi er alle forskellige, og vi har forskellige grænser for, hvor meget vi kan arbejde. Ligesom vi har forskellige grænser for, hvad der stresser os. Men motion, sund mad, pauser, relativt lidt alkohol, frisk luft og en god nattesøvn er godt for os alle.”

3. Sig nej

”Det kan ofte gå galt, når kravene, der bliver stillet til dig, er urealistiske igennem længere tid. Når du for eksempel ikke har tid nok til at nå dine deadlines, når I er for få om arbejdet, eller når du ofte må arbejde over for at nå dit arbejde. De fleste i medie- og kommunikationsbranchen brænder for deres arbejde, men selv for meget af det gode kan ende dårligt,” siger Susanne Svendsen.

”Stress er kroppens advarselssignal, der fortæller dig, at du skal stoppe op. Du må godt sige ”nej, det kan jeg desværre ikke nå”. Du er faktisk nødt til det af og til, hvis du ikke vil brænde ud. Tre vigtige ord er: Pyt, nej og hjælp.”

Når det er gået galt

4. Bed om hjælp

”Sørg eksempelvis for at tale med din arbejdsmiljørepræsentant, din chef – og ikke mindst med din læge. Stress kan ramme os alle, og faktisk rammer stress rigtig ofte engagerede og dygtige mennesker af den slags, der er gode til at tage fra, men måske er for dårlige til at sige fra,” siger Susanne Svendsen.

5. Det tager tid at få det godt igen

”Stress tager tid at komme sig over. Nogle gange meget lang tid, fordi det ofte har været længe undervejs,” siger Susanne Svendsen.

”Det er de færreste, der kan klare sig med en uges sygemelding og så fortsætte som før. Du kan rådføre dig med din læge, tale med en psykolog, få hjælp i DJ og tale med din arbejdsplads om, hvordan du bedst kan komme godt i gang igen. Det kan eksempelvis være ved hjælp af en deltidssygemelding, færre opgaver, andre opgaver eller en langsom optrapning af timer på pinden.”

6. Brug erfaringerne konstruktivt

”Tænk på stress som en ordentlig omgang influenza. Det er hæsligt, mens det står på. Men det går over. Eller tænk på det som en uvelkommen skade: Bendtner er måske røget af landsholdet i en periode, han er ulykkelig, men han skal nok komme til at spille igen,” siger Susanne Svendsen.

”Det gør du også, men brug dine erfaringer positivt, så du lærer dine egne grænser bedre at kende. Hvis du gør det, behøver det aldrig ske igen.”

Sådan gør du som chef

7. Hav en aktiv stresspolitik

”En stresspolitik må ikke blot være en omgang fine intentioner, der samler støv på den fjerneste reol,” siger Susanne Svendsen.

”Der skal være en klar politik for, hvordan du som leder spotter og hjælper medarbejdere, der er i farezonen – og hvordan I som virksomhed enten aflaster vedkommende eller hjælper en kollega tilbage på arbejdspladsen efter en sygemelding. Tænk for eksempel i kortere dage, færre opgaver eller måske en langsom ”tilbagevendingsplan”.”

8. Tag ansvar

”Et godt og trygt arbejdsmiljø er helt afgørende, hvis man skal undgå stressramte medarbejdere,” siger Susanne Svendsen.

”Det er dit ansvar som leder at være med til at sikre det. Det er afgørende at skabe en kultur, hvor stress ikke er tabu – og hvor du som leder er opmærksom på faresignalerne. Og husk: Det er helt utroligt svært for den enkelte selv at sige fra. Du skal hjælpe dine medarbejdere – og jo før og jo bedre du gør det, desto færre konsekvenser har det for den ramte, for kollegerne og for virksomheden.”

Hvis du er bekymret for, at du er stresset, kan du teste dig selv med DJ's stresstest her.

Du kan som arbejdsplads og chef også få rådgivning til at håndtere stress korrekt her.

2 Kommentarer

Øjvind Hesselager
28. JUNI 2018
Kære Morten

Kære Morten

Tak for det. Jeg har rettet linket.

Mvh
Morten Rohde
28. JUNI 2018
Stresstesten dur ikke.
Stresstesten dur ikke. Forkert link... Måske havde journalisten bag for travlt?