En 10 år gammel pige, som var blevet skudt tre gange, mens hun spillede basketball uden for sit hjem. En gravid kvinde, som aldrig kommer til at gå igen. En dreng på fire år, som lever med mén, efter at en vildfaren kugle gik direkte gennem hovedet på ham.

Ved siden af det, hun selv kalder »fastfood-arbejde« som fotojournalist på Los Angeles Times, brugte Barbara Davidson to år på at fortælle historierne om uskyldige ofre i Los Angeles, som var blevet fanget i bandekrigens krydsild.

Fortællingerne endte med billedserien ”Caught in the crossfire”, som gav hende en Pulitzerpris i 2011. Men det var langtfra nemt for Barbara Davidson at nå dertil. Hun måtte kæmpe for at få lov til at fortælle historierne i Los Angeles Times.

»Det tog seks måneder at overtale min redaktør til, at vi skulle lave noget på det. Det var først, da jeg viste hende billederne, at hun blev overbevist. Det rørte hende følelsesmæssigt,« fortalte Barbara Davidson, da hun talte på Fagfestival i Odense mandag eftermiddag.

Unormalt normalt

Barbara Davidson er oprindeligt fra Canada, men flyttede til USA for 15 år siden for at udvikle sine journalistiske færdigheder.

Hun var ikke selv vant til den vold, som mange amerikanere ser som en normal del af samfundet. Det sprang hende i øjnene, at en så absurd ting var blevet alment accepteret og sjældent blev dækket i medierne.

»Alle mente, at de havde dækket bandekrigen nok. De så ikke længere den vigtige historie, som var lige for øjnene af dem, fordi de var blevet vant til volden. Det var unormalt for mig, at det var så normalt,« sagde Barbara Davidson.

Ville ikke frarøve dem deres værdighed

Derfor tog Barbara Davidson fat på at fotografere ofrene og deres familier. Hun brugte sin sparsomme fritid på at opbygge lokalsamfundenes tillid, så hun til sidst blev lukket ind i deres hjem og til begravelser.

»Folk spurgte mig tit, om jeg ikke gik for tæt på. Men jeg afvejede hele tiden situationen og tænkte meget på ikke at bryde tilliden til familierne. Jeg ville ikke frarøve dem deres værdighed, som mange journalister ikke har nogen kvaler med at gøre,« sagde Barbara Davidson.

Hun brugte lang tid på at finde ud af, hvordan hun kunne illustrere et komplekst problem med mange nuancer i en billedserie.

»Jeg kendte ikke historien på forhånd, så det var svært at vide, hvad jeg skulle fotografere. Men jeg fandt ud af, at det er de små detaljer i fotografierne, som viser det store billede af problemet,« fortalte Barbara Davidson.

Vi må ikke stoppe, selv om det er hårdt arbejde

Barbara Davidson er i dag stolt over at have skabt dialog om et overset problem. Hun opfordrer derfor andre journalister til at fortælle historier, som er underdækkede – også selv om det er hårdt arbejde.

»Jeg har ikke ændret loven, men jeg har skabt dialog. Før var problemet usynligt for mange, men nu er historien verdensomspændende. Det er hårdt arbejde, men vi må ikke stoppe med at fortælle historier, som er underdækkede,« konkluderede Barbara Davidson i sit oplæg.