Sidste år ansatte Folkekirkens Nødhjælp to medarbejdere til at dække organisationens indsats i Afrika og Mellemøsten med titler som korrespondent.
Men det er misbrug af korrespondentbegrebet og forvirrer den almindelige mediebruger, mener Puk Damsgård, der er Mellemøsten-korrespondent for DR og sidste år vandt Cavling-prisen for sin journalistik.
»Jeg mener, at de misbruger korrespondent-begrebet. Det er med til at forvirre begreberne i en tid, hvor det bliver stadigt sværere for den almindelige mediebruger at finde ud af, hvem der skriver om hvad. Er man uafhængig eller man ikke uafhængig? Det er fuldstændig afgørende, at man er klar i sin kommunikation til brugerne om, hvad det her er for noget,« siger Puk Damsgård, der udtaler sig på sine egne og sit fags vegne og ikke som en repræsentant for DR.
Dermed følger Puk Damsgård op på den kritik af Folkekirkens Nødhjælp, som blev rettet her på Journalisten i sidste uge af freelancefotograf Jørn Stjerneklar, der har base i Sydafrika.
»Det, de laver, er propaganda, som skal sælge deres firma,« sagde han til Journalisten, hvor han advarede om, at det underminerer de rigtige korrespondenter.
Åbenlyst kommunikationsmedarbejdere
Puk Damsgård er enig i kritikken og henviser eksempelvis til ordbogens definition, hvor der står følgende:
”Journalist der er sendt til udlandet eller til en anden by af et nyhedsmedium eller et nyhedsbureau for at sende artikler, reportager m.m. derfra.”
I stillingsopslaget som Afrika-korrespondent for Folkekirkens Nødhjælp stod der eksempelvis, at ”du vil dække vores indsats” og ”berette om vores udviklingsarbejde i Afrika”.
»Når man ser på stillingsopslagene, er det jo åbenlyst, at der er tale om kommunikationsmedarbejdere. De er sat i verden for at kommunikere om Folkekirkens Nødhjælps aktiviteter møntet på at skabe interesse om organisationens arbejde, så der kan komme flere penge i kassen. Det er jo det, de lever af. Det er der intet galt i. Men det har intet at gøre med at være korrespondent,« siger Puk Damsgård.
Hun understreger, at det ikke er en kritik af organisationens journalister og kommunikationsmedarbejdere og det arbejde, de laver, men en kritik af organisationens brug af korrespondent-begrebet.
»Det er vel for at give det mere legitimitet, at de kalder det for en korrespondent. Men jeg forstår ikke, hvorfor Folkekirkens Nødhjælp ikke bare kalder en spade for en spade. Det er fuldstændig afgørende, at man ikke forsøger at sløre, hvad det er, man laver: At der er tale om en kommunikationsmedarbejder og ikke en korrespondent. Det er problematisk. Og det handler jo også om Folkekirkens Nødhjælps egen troværdighed,« siger Puk Damsgård.
Folkekirkens Nødhjælp afviser kritikken
Hos Folkekirkens Nødhjælp afviser mediechef Per Bjerre kritikken.
»Jeg har valgt ordet "korrespondent", fordi der er nemmest at forstå for brugerne. Det er det ord, som vil give færrest misforståelser. Hvis jeg, som Puk Damsgård foreslår, kaldte dem for kommunikationsmedarbejdere, så synes jeg ikke, det tydeligt signalerer, at det er journalister bosiddende i udlandet, som rapporterer hjem,« siger Per Bjerre.
»Vi har aldrig påstået, at vi er uafhængige. Det må være noget, andre tolker – at en korrespondent kun kan være ansat ved et uafhængigt medie. Jeg mener også, at en korrespondent kan være ansat af os og fortælle om forholdene ude i verden,« siger Per Bjerre.
Men er I ikke med til at øge forvirringen hos almindelige mediebrugere, om og hvad der er uafhængig journalistik, og hvad der ikke er?
»Nej, vi forsøger ikke at bilde nogen ind, at vi er uafhængige. Vi deklarerer dem tydeligt som korrespondenter for Folkekirkens Nødhjælp. Det kan godt være, at vi forvirrer branchebegreber og faglige termer, men vi har ikke hørt om nogen forvirring hos vores brugere,« siger Per Bjerre.
Har jeres korrespondenter lavet historier, som stillede kritiske spørgsmål til det arbejde, som Folkekirkens Nødhjælp laver?
»Nej. Men det kunne de godt gøre. Det vil jeg ikke anse for usandsynligt. Men der har heller ikke, så vidt jeg ved, været noget, som de kunne eller burde have skrevet om,« siger Per Bjerre.
Ordbøger ændrer sig hele tiden
Han lægger ikke det store i ordbogens definition af, at en korrespondent er en journalist udsendt af et nyhedsmedie eller et nyhedsbureau.
»Nu er det jo sådan med ordbøger, at de ændrer sig hele tiden. De tilpasser sig virkeligheden. Det er ikke virkeligheden, der skal tilpasse sig ordbøgerne. I dag kan organisationer jo tale direkte til brugerne uden om pressen gennem deres egne medier. Så ordbogens definition kan meget vel være anderledes om nogle år. Korrespondentbegrebet er ikke entydigt. Nogle landes ordbøger definerer det også anderledes,« siger Per Bjerre.
»Hvis der er nogen, der har forvirret begreberne, så er det DR selv. Hos DR kan man jo være korrespondent uden overhovedet at forlade deres matrikelnummer. Man kan være retskorrespondent og kulturkorrespondent og alt muligt andet, stå og sende live fra en gang i DR Byen. Vi er dog så tro mod begrebet, at man skal arbejde ude i verden for at være korrespondent,« siger Per Bjerre.
»Jeg er stolt af, at vi har nogle korrespondenter, som kan gøre folk klogere på nogle lande og nogle mennesker, som de ellers aldrig ville have fået noget at vide om. Man lærer altså ikke noget om Uganda eller Malawi ved at se TV Avisen, for der er mange lande, som mainstreammedierne slet ikke dækker,« siger han.
Ikke mere journalistik om Afrika
Puk Damsgård giver Folkekirkens Nødhjælp og Per Bjerre ret i, at der mangler journalistik fra Afrika, men:
»Der kommer jo ikke mere journalistik fra Afrika som sådan, fordi Folkekirkens Nødhjælp ansætter nogle kommunikationsmedarbejdere, der kommer bare mere journalistik om Folkekirkens Nødhjælps arbejde om at hjælpe folk i nød. Det er fint nok. Men det afrikanske kontinent er jo fyldt med millioner af mennesker, som ikke har brug for hjælp, men lever et almindeligt liv eller har gang i innovative projekter. De kommer jo næppe til at skrive om de fantastiske fremskridt i Kenya. Så det er helt skævt at påstå, at der kommer mere journalistik om Afrika,« siger Puk Damsgård.
Hun følte sig personligt ramt, da Per Bjerre sidste år på sin Facebook-profil solgte stillingsopslaget som korrespondent for Folkekirkens Nødhjælp i Mellemøsten således:
”Drømmer du eller en du kender om at blive den nye Puk Damsgård Andersen, så har jeg den perfekte læreplads som korrespondent."
»Det faldt mig for brystet, at mit navn blev draget ind i det, for jeg har aldrig været kommunikationsmedarbejder. Det er to forskellige ting. Det er ikke fordi, jeg taler ned om den stilling, for det er da en fantastisk stilling, hvor man kan få lov at rejse rundt i verden og skrive om det arbejde, som Folkekirkens Nødhjælp laver,« siger Puk Damsgård og fortsætter:
»Men det er ikke min opgave som korrespondent. Jeg skal derimod fortælle om alle kulturelle, politiske og menneskelige forhold i den region, jeg dækker. Jeg skal kunne stille kritiske spørgsmål til alle, jeg møder. Også nødhjælpsorganisationer, som arbejder for andre menneskers penge, og som også skal have kritiske spørgsmål om det arbejde, de udfører. Jeg tvivler på, at Folkekirkens Nødhjælp eksempelvis vil skrive om eventuel korruption med nødhjælpsmidler,« siger hun.
En god læreplads
Mediechef Per Bjerre fra Folkekirkens Nødhjælp påpeger, at hans korrespondenter også laver historier, der ikke omhandler organisationens arbejde.
»I denne uge har vores Afrika-korrespondent en artikel om, hvordan afrikanere ser på kvindernes store hofter og numser, og vi har tidligere haft noget om street-art i Beirut, mode i Afrika og pengeombytning i Zimbabwe, som ikke havde noget med vores arbejde at gøre,« siger han
Hvad siger du til Puk Damsgårds kritik af, at du brugte hendes navn i markedsføringen af jeres stillingsopslag på sociale medier?
»Det er ikke noget, jeg har gjort for at gøre hende ked af det. Men jeg mener helt oprigtigt, at hvis man drømmer om at blive udlandskorrespondent for et stort medie, så har jeg en god læreplads. Man lærer mere om, hvordan den store verden hænger sammen ved at være udsendt for os end ved at sidde på en nyhedsredaktion derhjemme og redigere telegrammer. Og man kan ikke blive den nye Puk Damgård uden at øve sig et eller andet sted,« siger Per Bjerre.
DR-chef forstår kritikken fra Puk Damsgaard
Hos DR kalder nyhedschef Ulrik Haagerup det helt forfejlet, at DR selv skulle have været med til at skabe begrebsforvirring om, hvad en korrespondent er.
»Per Bjerres kritik er helt forfejlet. Vi har rigtig nok nogle få indenlandske korrespondenter på nogle nøgleområder, fordi de ved rigtig meget om deres stofområde og ofte er sendt ud i virkeligheden. Det er rigtigt, at vi nogle gange bruger dem fra en gang i DR-Byen, fordi vi hellere vil have, at de kigger ind i kameraet end ind i øjnene på en studievært. Men vi bruger dem helst ude i marken,« siger Ulrik Haagerup.
Han understreger, at han har stor forståelse for Puk Damsgårds synspunkt.
»Nu er journalist eller korrespondent jo ikke nogen beskyttet titel. Men man skal passe på, når interesseorganisationer, virksomheder og politiske partier begynder et bruge begreber, som signalerer uafhængig og saglighed. Jeg ville være bekymret, hvis A.P. Møller – Mærsk begyndte at kalde deres kommunikationsfolk for korrespondenter, men man kan ikke forhindre dem i det,« siger Ulrik Haagerup.
Efter denne artikel først blev publiceret, har Ulrik Haagerup ønsket at præcisere sin pointe om saglighed.
»Man skal passe på, når interesseorganisationer, virksomheder og politiske partier begynder at bruge journalistiske begreber, som signalerer uafhængighed og publicistisk troværdighed. De forsøger dermed at låne af journalistikkens og de uafhængige mediers troværdighed,« siger Ulrik Haagerup.
Opdateret klokken 13.18: Ulrik Haagerup har ønsket at uddybe efter publicering, og det er tilføjet artiklen.
6 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Det er, som flere andre påpeger, DR, der har udvandet korrespondent begrebet ved langt hen ad vejen at bruge det som en undskyldning for at kunne interviewe langt flere af deres egne journalister som ekspertkilder.
Det er muligvis ikke en beskyttet titel, men DR er jo med til at udvande deres egen troværdighed her, og derfor er det da helt relevant at bede vores fagblad spørge DR om ikke det ville være det mest anstændige, hvis DR rullede tilbage her og nøjedes med selv at bruge betegnelsen om deres egne folk i udlandet. Så skal de andre nok følge med.
Vh Christian Barfoed
ulrik du kom først. DR har netop skamredet korrespondentbegrebet med deres sundhedskortespondent, etc. Det skulle artiklen have boret mere i. meget ironisk at DR journalist brokker sig over titlens forfladigelse
Det er humor på så højt niveau, at selv ikke en gudsbenådet satiriker som Amin Jensen kan være med, når en journalist fra DR beskylder ANDRE at udvande korrespondent-begrebet. Som om det samme ikke er tilfældet, når DR's eget arsenal af korrespondenter korresponderer direkte fra assorterede villaveje i hovedstadsområdet. Sender i denne anledning en kærlig tanke til Peter Q. Geisling, der formentlig stadig står og fryser et ubestemt sted i nærheden af DR's domicil.
@ Hans Peter Toft: Brødnid? Er det mig du hentyder til? Efter mer end 33 år som freelancer er det ikke en arbejdsgiver, jeg savner. Jeg savner heller ikke at bo et eksotisk sted. Kapstaden er fin til mig. Jeg behøver heller ikke indsamlede midler til at finansiere mit arbejde med at skrive om afrikanske røve, de hedder woowoowoo på swahili.. Jeg savner derimod faglig ansvarlighed fra en NGO som har fået en ny pressechef, der skal føre sig frem med et nyt tiltag. Get it?
Noget ligner brødnid, anden bygger det op til at være et problem, uden reelt at være det. Når KORRESPONDENT, ikke en beskyttet titel med sikkerhed for upartiskhed, eller forbeholdt journalister, kan den jo i princippet benyttes af alle, som mener sig berettiget til det. Og den ene farvede beretning, er jo ikke bedre end den anden. Det vigtige er, læseren er klar over hvem der afleverer budskabet, så de kan tage deres ”forholdsregler”.
Flere