Hvad er public service? Skal det defineres meget bredt eller helt smalt? Og hvordan sikres opbakningen til medielicensen?

De spørgsmål kommer det såkaldte public service-udvalg, nedsat af kulturministeren, til at stille mange gange i løbet af de næste to år. Udvalget vil blandt andet invitere til public service-konferencer og undersøge erfaringerne med public service i Tyskland og Storbritannien.

Ifølge formanden for udvalget, Connie Hedegaard, skal udvalget ikke komme med entydige bud på fremtiden for dansk public service.

»Vi skal ikke sige, at public service skal være det ene eller det andet i fremtiden. Vi skal opstille forskelle scenarier. Skal vi fortsætte som hidtil? Eller måske indsnævre definitionen på public service? Det er noget af det, vi skal filosofere over – og så er det op til politikerne at forholde sig til scenarierne og træffe valg,« forklarer hun.

Udfordret af Google, Netflix og Youtube

Udvalget er blevet nedsat som en del af Medieaftale 2015-2018 og skal kigge på public service nu, hvor nye spillere som Google, Netflix, Youtube og Facebook har gjort deres indtog på mediemarkedet. Samtidig viser seertallene, at streamet tv i stigende grad æder sig ind på gammeldags flow-tv.

DR er måske en af de medieinstitutioner i Danmark, der er længst fremme med at give tv og radio on demand – ganske gratis. Hvad er problemet egentlig for for eksempel DR?

»DR gør det vældig godt på mange strækninger. Det, vi skal se på, er, om man også i de næste 20 år kan fortsætte som hidtil. Det kan man måske. Måske er man nødt til at træffe nogle fravalg. Jeg har synspunkter på public service, som jeg ikke vil underholde med her. Som formand går jeg til diskussionen med åbent sind. Vi står over for en ændret medievirkelighed – skal vi så ikke tænke over det?« spørger Connie Hedegaard.

Unge og licensen

Men hvordan hænger det nye mediebillede sammen med behovet for at diskutere public service?

»Hele filosofien med public service har hidtil været at lave noget, som brugerne ville møde på et eller andet tidspunkt – og de ville måske også opleve noget, som de ikke vidste de var interesseret i. Men hvordan kan vi forvente, at en generation af unge – og måske ikke helt så unge mennesker – bidrager til licensen, når deres medieforbrug ændrer sig? Hvordan skal man så lave public service?« lyder det fra Connie Hedegaard.

Bred og smal definition

Hun siger, at inden for blandt andet drama, nyheder og dokumentar bliver public service-begrebet diskuteret.

»Er public service – som nogle bredt definerer det – det samme, som man laver andre steder, bare med en ekstra kvalitet? Eller skal der foretages en afgrænsning?«

Connie Hedegaard fortæller, at udvalget blandt andet skal undersøge, hvilke løsninger man har fundet i de andre nordiske lande, hos britiske BBC og tyske ARD.

»Der må være andre steder i verden, hvor man gør sig tanker om public service,« siger hun.

Udvalgets arbejde skal være afsluttet den 1. januar 2017.

Public service-udvalgets medlemmer er:

Formand: Connie Hedegaard – tidligere klimakommissær i EU (K)

Medlemmer:

Henrik Søndergaard – lektor i medievidenskab, Københavns Universitet

Christian Nissen – uafhængig rådgiver og tidligere generaldirektør for DR

Rasmus Kleis Nielsen – Research Fellow ved Reuters Institute for the Study of Journalism ved University of Oxford

Mette Davidsen-Nielsen – journalist, administrerende direktør for Dagbladet Information og tidligere chef for DR2

Carsten Andreasen – Nordic Research Manager hos Google siden 2013

Christiane Vejlø – direktør for medie- og konsulentvirksomheden Elektronista

Rune Bech – journalist og iværksætter. Driver virksomheden BechMedia og er medstifter af netdoktor.dk

Lasse Jensen – journalist. Stifter og indehaver af Jensen & Kompagni ApS

Ole Mølgaard – Selvstændig medierådgiver. Bestyrelsesmedlem i Sveriges Radio, Radio 100 FM, Radio Klassisk og Radio Soft og bestyrelsesformand for DAB Danmark

Keld Reinicke – Selvstændig rådgiver, tidligere programchef i TV 2 Danmark