search

Provinschefer vil hellere dele overskuddet

I provinsen vanker der ikke lukrative bonusser til direktører, der klarer det godt. »Ingen i bestyrelsen eller direktionen tror, at vi ville skabe bedre resultater med bonusordninger,« lyder det fra Nordjyskes bestyrelsesformand.  

I provinsen vanker der ikke lukrative bonusser til direktører, der klarer det godt. »Ingen i bestyrelsen eller direktionen tror, at vi ville skabe bedre resultater med bonusordninger,« lyder det fra Nordjyskes bestyrelsesformand.


Der er store forskel på bonuskulturen på mediearbejdspladsernes chefgang. Berlingske Medias direktør Lisbeth Knudsen, TV 2s Merete Eldrup, Metro Internationals Per Mikael Jensen og Egmonts Steffen Kragh får en klækkelig bonus, når de lever op til deres økonomiske mål. Men i provinsen er der ikke ekstra gaver til mediedirektører, der klarer sig godt.

En gennemgang af en række årsregnskaber for mediehuse i provinsen viser, at bonusser og pludselige lønstigninger faktisk er helt ukendt.

I Sjællandske Medier er udgiften til direktion, bestyrelse og repræsentantskab for eksempel steget med sølle tre promille fra 2009 til 2010. I samme periode fik Sjællandske Medier – takket være en turnaround – overskud for første gang i tre år. Men Sjællandske Medier benytter sig ikke af bonusser.

»Det er et godt jordnært princip, vi har,« siger bestyrelsesformand Poul Arne Nielsen.

På Lolland-Falsters Folketidende faldt direktørlønnen med et par tusinde kroner til 1.261.000 kroner i 2010. I samme periode vendte virksomheden to år med underskud til overskud. Heller ikke her blev der uddelt bonusser.

»Der er en tilpas lønpakke til direktøren, som ikke indeholder en bonusordning,« forklarer bestyrelsesformand Lars Hvidtfeldt, der kalder indsatsen i virksomheden for en "holdpræstation".

I loven om TV 2s regioner står der, at overskud skal overføres til efterfølgende regnskabsår. Andre medier gør det helt frivilligt.

For eksempel har medieselskabet Herning Folkeblad virkeliggjort venstrefløjens gamle drømme om økonomisk demokrati – bare i miniformat. Når Herning Folkeblad har overskud, får alle medarbejdere glæde af det. Ikke kun direktørerne. Sidste år lå bonussen på et par tusinde kroner, men den har tidligere været oppe omkring 30.000 kroner om året.

»Det betyder, at samtlige medarbejdere – høj som lav – har en naturlig interesse i at kæmpe for virksomhedens fremtid,« lyder det fra bestyrelsesformand for Mediehuset Herning Folkeblad, Søren Brøndum.

Han tror ikke, at bonusser på direktionsgangen er vejen til fremgang. Som han siger:

»Resultater er svære at skabe på kommando.«

Nordjyske Holding, der ejer Nordjyske Medier, havde i 2010 overskud efter to års underskud. Men det udløste heller ikke bonus til direktørerne Peter A. Petersen og Per Lyngby – der i øvrigt også er formand for Danske Mediers Arbejdsgiverforening.

»Direktion og bestyrelse er enige om, at vi giver en god fast løn. Vi vil hellere give en fast løn end en resultatafhængig bonus,« siger bestyrelsesformand K.E. Borup.

Nordjyske Holding har tidligere uddelt bonusser, men gik væk fra det igen, fortæller K.E. Borup.

»Bonusser er ikke nemme at opbygge, og ingen i bestyrelsen eller direktionen tror, at vi ville skabe bedre resultater med bonusordninger,« siger han.

I stedet for udbetaling af bonusser blev overskuddet i 2010 brugt til at udvikle virksomheden.

Allan Boye Thulstrup, der sidder i DJ's hovedbestyrelse og arbejder som journalist på Herning Folkeblad er glad for, at han ikke arbejder for en virksomhed som Mecom, hvor kun direktørerne får bonus.

Men er det ikke i orden at stille direktørerne bonusser i udsigt, så de kan skabe fremgang og udvikle forretningen?

»Bonusser betyder, at man skaber overskud på bundlinjen ved at fyre en masse mennesker og lave dårligere journalistik. Jeg foretrækker at arbejde et sted, hvor formålet er at udgive en avis, ikke at generere et bestemt overskud,« siger Allan Boye Thulstrup.

Per Mikael Jensen er den mediechef i Journalistens research, der får den største bonus. Hvis det går godt for Metro International, kan han tjene næsten det dobbelte af grundlønnen. I 2010 tjente han 13.3 millioner kroner, hvoraf 4 millioner kroner var bonus.

Per Mikael Jensen siger, at hvis journalister skal op i løn, skal de være parat til at løbe en større risiko og acceptere lønnedgang i dårlige tider. For eksempel kan journalisterne på Metros aviser i London tjene to måneders løn, hvis de opfylder deres mål.

»Jeg vil gerne diskutere bonus med DJ-medlemmerne – hvis de vil. Man skal bare vide, at hvis man ikke når sine mål, får man ikke bonus.«

Fællestillidsmand i Berlingske Media Steffen Lilmoës køber ikke den udlægning.

»Der er ret stor forskel på at lave en grundløn på 6 millioner kroner og en journalistløn, hvor man risikerer at gå 25 procent nede i løn i dårlige tider. Jeg har i hvert fald ikke råd til det, hvis jeg skal betale mine regninger,« siger han.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen