»Det værste er, at der er en ensidig fokus på dovenskab og dumhed.«
Sådan lyder det første bud fra den netværksgruppe af langtidsledige medie-, kommunikations- og sprogfolk, der har budt Journalisten indenfor til netværksmøde på Gammel Strand.
»Man slår de arbejdsløse, fordi man tror, det hjælper, men det gør det ikke.«
Journalisten har spurgt, hvad gruppens opråb til omverdenen ville være, hvis de fik ordet.
En anden fortæller, at hun altid har været på den ”privilegerede side af plankeværket”, men nu oplever hun pludselig, hvordan folk i arbejde reagerer på hende.
»Jeg har skrevet om min arbejdsløshed på Facebook, og det kan mine venner i job ikke lide. De siger, jeg skal lade være. De er bange for, at de selv en dag ikke kan købe en ny vaskemaskine, når den gamle bryder sammen. De er angste. Men jeg skriver om det – og har slettet 50 venner.«
Flere er enige om, at virksomhederne kan være meget mere kyniske i dag. Engang kunne medarbejderne tilpasse sig nye krav – nu bliver de smidt på gaden og skiftet ud.
»Ekstra Bladet skal have nogen, der kan skrive til nettet. De vil ikke ansætte en på 48 år. De vil have en helt ung, som de tror er hurtig. Men det er jeg også!«
En supplerer:
»Problemet er, at mange af cheferne selv er meget unge! De tør ikke tage en ældre, der kan mere end dem selv!«
Gruppen er ikke mindst frustreret over, at politikerne og medierne i fællesskab skaber forestillingen om, at samfundet forsøger at løse problemet.
De er en del af de 896 medlemmer af AJKS – medie-, kommunikations- og sprogfolk – der inden 1. juli risikerer at ryge ud af dagpengesystemet på grund af akutpakken.
Nogle er allerede faldet. 6. marts havde 214 mistet dagpengene og er nu på kontanthjælp, uddannelsesydelse – eller ingenting.
»De er ved at opbygge en illusion om, hvordan man skal få folk i arbejde. Men der er kun det halve antal jobs i forhold til, hvor mange ledige der er. Jeg synes, det er helt uhørt, at vi sættes i en krog, hvor vi er under regler, og hvor det er os selv, der får skylden for, at vi er arbejdsløse.«
Der nikkes rundt om bordene, der står i hesteskoform.
»Det er helt uretfærdigt. Vi bliver påduttet en illusion om, at vi skal kunne begå os i forhold til en akutpakke og noget jobrotation, der ikke fungerer. Det er ikke-eksisterende. Det findes ikke!«
Og så savner de god gammeldags solidaritet fra kollegerne, der både bijobber og arbejder over.
»Jeg kender mange journalister, der arbejder 60-80 timer om ugen. Man kunne dele mange stillinger op. De får stress og går ned. Hvorfor finder man ikke nogen løsninger på det?«
En anden bryder ind:
»Det virker jo vanvittigt, at du får præmie for at blive på arbejdsmarkedet. Man burde tænke på, at der er folk, der har brug for akutjob. Giv dem en præmie, hvis de stopper, før de bliver 60!«
»Hvorfor er stress blevet normalt? Det er et faresignal. Måske skulle de ansætte en, i stedet for at det er normalt at have stress!«
Også kollegerne i pressen får kritik, fordi de bærer myterne videre.
»Hvordan kan dansk presse blive så ukritisk og bare skrive, hvad politikerne siger? Det er journalisternes arbejdsbetingelser. Vi har vænnet os til, at avisen er tynd og uden research.«
»Det er første gang, jeg går arbejdsløs i mit liv. Det er da ikke nogen skam. Jeg vil ikke lade mig påvirke af det. Jeg er et menneske, der har min ret. Men jeg kan mærke, at dem, jeg kender, synes, at jeg begynder at belaste samfundet. Medierne har nemt spil.«
»Det er frygten og ikke glæden, der styrer os.«
4 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Godt brølt, Lasse Glavind.
Og til dig Geert Mørk: jeg kan se, du tidligere har været højtlønnet "karriererådgiver" i foretagenet.
Tak for kaffe.
Hvornår mon du har været ude på det rigtige arbejdsmarked, og talt med - og ikke på - andre mennesker, ikke mindst i mediebranchen ?
"Desværre er mediefolk uddannet og opdraget og indoktrineret til kun at have fokus på fejl og mangler og skandaler - også når det gælder dem selv og deres egen situation", skriver du.
Det er vist ikke meget, du har suget til dig i din tidligere ansættelse.
For sjældent har jeg da læst noget, der indeholder så store fordomme og komplet mangel på viden om, hvad mange "mediefolk" arbejder med i dagligdagen.
Og hvad tror du, alle de - i dine øjne - sølle ledige laver hver dag, når du ikke tror på, at de fokuserer på succeser, kompetencer og drømme i de hundredevis af ansøgninger de skriver, samtidigt med, at de netværker, videreuddanner sig, forsøger sig som selvstændige, som kompetente medarbejdere i andre brancher eller andet ?
Geert Mørk, din 'optimistiske' nedladenhed er et enestående godt eksempel på det psykiske pres, de ledige kolleger omtaler som så belastende.
Der, hvor nøden er størst, står der altid en skrupelløs kvaksalver parat til at sælge medvind på cykelstierne, varm luft på patentflasker og virkningsløs mindfullness til de mennesker, der segner under al den udspekulere strategisk omsorg, (de ikke kan sige nej til uden at miste dagpengene), fordi de mest af alt har brug for andres accept af det faktum, at nogen må tabe, når det hele er arrangeret som en stor konkurrence.
"Det er de unges skyld". "Det er chefernes skyld". "Det er Ekstra Bladets skyld". "Det er Facebooks skyld". "Det er kollegernes skyld". "Det er politikernes skyld". "Det er min alders skyld".
Hmm. Jeg ønsker virkelig for de lediges egen skyld, at de også engang imellem har fokus rettet på muligheder og løsninger, når de sidder i hesteskoform i et af de fine HB-lokaler på en af Københavns dyreste adresser og diskuterer arbejde og jobs og ledighed.
Hvor mange jobs og drømme skabes der mon ved at sidde og lede efter skyld og ansvar? Altså andres skyld og ansvar. De sidste 7-8 år her jeg ikke lavet andet end at arbejde med personlig udvikling, muligheder og løsninger og når man skifter fokus fra hvem der har skylden til hvad man vil have i stedet for den situation, man står i lige nu - ja, så sker der næsten altid noget.
Desværre er I medlem af visionsløs fagforening, der hænger fast i gammel retorik og forældede politiske strategier (min tidligere kolleger i Karriereafdelingen undtaget!). I den virkelige verden skabes der på trods af en forstenet socialistisk og løgnagtig regering masser af resultater.
Det er interessant at se hvordan enkeltpersoner, organisationer og hele byer og store byområder fuldstændig kan gå fra fiasko til succes, når man bliver nysgerrig på ressourcer, succes´er, visioner og muligheder. Fremfor at sidde og stirre sig blind på fortidens fejl og mangler. Desværre er mediefolk uddannet og opdraget og indoktrineret til kun at have fokus på fejl og mangler og skandaler - også når det gælder dem selv og deres egen situation.
Prøv engang at flytte dit fokus til hvad du gerne vil have i stedet for din nuværende situation. Hvad er din drøm? Hvordan er du tidligere lykkedes? Hvad gjorde du dengang? Hvad gjorde andre? Bliv inspireret og udfordret af dine egne tidligere succes´er. Få lavet en kompetenceprofil og flyt så dine kompetencer over i et felt, hvor sandsynligheden for at lykkes er større, end der hvor du er nu.
Så kan I samles i hesteskoform på Gl. Strand igen om et års tid og dele jeres succeser i stedet for at pege fingre af Verden (selvom jeg selvfølgelig godt ved, at processen er lang og svær). Brug f.eks. Pernille og Mads og Jonas i DJ. Eller andre professionelle udenfor medieverdenen, hvor man godt kan finde muligheder og løsninger.
Held og lykke med processen!
God artikel. Lige på kornet. Der er vild aldersdiskriminering for tiden. Ligestillingsudvalget må skifte fokus.