Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
07:52 09.08.2022 Kerstin Bruun-Hansen

Prorussisk troldehær bandlyst fra Facebook og Instagram

Meta, selskabet bag Facebook og Instagram, har lukket over 1.000 Instagram-kontoer, som stod bag spam og propaganda på mediers sider til støtte for Ruslands krig mod Ukraine.

Det skriver selskabet selv ifølge Mediawatch i sin nyligt offentliggjorte sikkerhedsrapport for andet kvartal.

Ifølge Meta opererede ”troldehæren” fra et kontor i St. Petersborg i Rusland og bestod af flere personer, der arbejdede i skiftehold med blandt andet at fylde kommentarsporet hos medier og influencere med holdninger, der kunne tyde på en overvejende støtte til Rusland i krigen mod Ukraine.

SENESTE NYT

Flere nyheder