”Robotiseringen har sat ind – den skal modarbejdes.” Thomas Blachman sidder med lukkede øjne, mens den dramatiske musik fortæller, at her er en mand med en stor opgave foran sig, en mand med en mission. Missionen er intet mindre end at redde ungdommens kreativitet, og det er i folkeskolen, redningsaktionen skal ske.
Sådan indledes DR-programmet ’Blachman på skemaet’, som DR tirsdag aften viser anden og afsluttende del af. Thomas Blachman gennemfører et eksperiment, hvor han på 12 dage fordelt over 6 uger underviser 21 elever i 8. klasse i kreativitet med den målsætning, at alle elever skal udvikle mindst én kreativ idé.
Men første del, der blev sendt sidste uge, har allerede påkaldt sig en del kritik fra pædagoger og lærere. Særligt er et indlæg på mediet skoleliv.dk skrevet af prorektor på læreruddannelsen UC SYD Alexander von Oettingen blevet delt og bakket op på sociale medier af lærere og uddannelsesledere. Her kalder Oettingen blandt andet programmet for et ’pædagogisk overgreb’.
”Der foregår et overgreb på to niveauer. Det ene foregår i klasseværelset, og det er, fordi vi bare skal følge Blachman uden at vide, om det er holdbart. Eleverne bliver præsenteret for en undervisning med Blachman, men den har ingen struktur, vi ved ikke, hvor han vil hen med den, vi har ikke mulighed for at efterprøve noget, der er ikke noget koncept. Det er kun Blachmans univers. Sådan må en skole ikke gøre, vi skal tværtimod beskytte børn mod den slags,” siger Alexander von Oettingen til Journalisten.
"Tivoli-arrangement"
Det andet overgreb, som ifølge Oettingen er endnu værre, er det, han kalder et institutionelt overgreb mod folkeskolen.
”DR anerkender ikke, hvad folkeskolen er for en institution. De ser den bare som et sted med elever uden idéer. Og så får de en medieguru til at sætte skub i det. På den måde bekræfter de fordommen om, at folkeskolen er kedelig, langsom, den forandrer sig ikke. Og DR kommer til at gøre skade på folkeskolen,” siger han.
Må DR ikke stille kritisk fokus på folkeskolen?
”Jo. De må meget gerne spørge: hvorfor lærer så få børn at læse, hvorfor mangler vi inklusion, hvorfor får vi ikke de PISA-resultater, vi ønsker? Men kritisk journalistik sker ikke gennem et Tivoli-arrangement.”
Skoleleder er med på præmis
Alexander von Oettingen frygter, at programmet også vil sætte folkeskolelærere og deres faglighed i et dårligere lys.
”Lærerne taber endnu mere status, for hvem kan måle sig mod Blachman? Forestil dig forældremødet, hvor en forælder siger: Vores børn keder sig, kan I ikke være lidt mere som Blachman? Jeg tror, DR’s intentioner har været gode nok, og jeg synes, Blachman er fantastisk, men det her har han ikke forstand på.”
Blachmans eksperiment foregår på Frydenhøjskolen i Hvidovre. Her fortæller skoleleder Gerhard Waaentz, at der har været grundige overvejelser og drøftelser med produktionselskabet Bullhouse, inden man valgte at gå med i projektet.
”Vores bevæggrunde er primært, at vi gerne vil være med til at rejse debatten om kreativitet i folkeskolen. Vi oplever en gruppe unge mennesker, der bliver stressede og meget fokuserede på karakterer i stedet for, at man fokuserer på det hele menneske. Så ved vi godt, at der er den præmis, at det er Blachmans navn, der sælger billetter, og at vi måske går på kompromis med det pædagogisk-didaktiske. Men så længe vi står inde for, at eleverne ikke lider overlast, og forældrene bakker op om det, kan jeg godt stå på mål,” siger han.
Blachman kom til kort
Gerhard Waaentz har haft begge programmer til gennemsyn for faktuelle eller etiske problemer, og han mener, de to programmer tilsammen giver et mere afbalanceret billede – også af Blachmans didaktiske begrænsninger.
”På baggrund af en udsendelse kan jeg sagtens forstå von Oettingens kritik. Man er nødt til at se de to programmer i et hele. Og i andet afsnit skinner det mere igennem, at Blachman kommer til kort pædagogisk og didaktisk over for eleverne. Desværre ikke så tydeligt, hvilket også er et af de kritikpunkter, vi har over for programmet.”
Han frygter ikke som Oettingen, at programmet vil fremstille lærere som kedelige i sammenligning med den underholdende Blachman.
”Jeg tror, vores forældre er klogere. De kan godt gennemskue, at det her er et tv-program og ikke virkelighed. Men jeg synes, programmet tydeligt viser problemstillingen med, at vi er sporet for meget ind på karakterer.”
Tror du, skolelærere vil kunne få noget ud af udsendelsen?
”Nok ikke didaktisk. Men du kan lære det, at du stiller spørgsmål til din egen undervisning: Arbejder jeg nok med det kreative i min undervisning?” siger Gerhard Waaentz.
Dyb respekt for folkeskolen
Sofie Fromberg er DR-redaktør for programmet, og hun er helt uenig i kritikken om, at DR hænger lærere og folkeskolen ud – eller negligerer deres faglighed.
”Thomas kommer i dybeste respekt for folkeskolen og lærere, og det fremgår af programmet. Han prøver på ingen måde at sige, hvordan man skal gøre tingene. Han siger, der er noget galt. Ikke med selve skolen, ikke med lærerne, men med det system, der gør, at vi har en folkeskole, der i en eller anden grad er med til at standardisere vores unge mennesker. Det prøver Blachman at prikke til og håber, andre vil bruge det til inspiration,” siger hun.
Hun fortæller, at produktionen af ’Blachman på skemaet’ er sket i samarbejde med forskerne Søren Hansen og Christian Byrge fra AAU, der har udviklet materiale til undervisning i kreativitet, som bruges i forløbet.
"Eksperimentet er baseret på to faktorer – Blachman og hans kreativitet og dannelse, samt materialet, udviklet af to forskere. Så jeg må afvise, at undervisningen ikke har et pædagogisk grundlag," siger Sofia Fromberg.
Som Gerhard Waaentz peger hun på, at begge programmer i sammenhæng giver et mere helstøbt billede.
”Hvis den kære Alexander von Oettingen havde set programmerne til ende, ville han se, at Thomas faktisk kaster håndklædet i ringen i program 2 og beder lærerne om hjælp. Jeg elsker debat, men jeg vil opfordre folk til at se programmerne til ende.”
Men præmissen er jo, at nogle folk kun kommer til at se første program?
”Ja, og det gør ikke noget. Vi vil også gerne stå ved første program alene, for vi deler ikke den opfattelse, at det er en kritik af skolen.”
Går ikke som planlagt
Hun er dog ikke enig med Gerhard Waaentz i, at programmet har for lidt fokus på at vise Blachmans pædagogiske mangler.
”Det har vi meget bevidst valgt at have med, og det fremstår helt klart. Program 1 slutter i en krise. I program 2 kommer han tilbage og tænker: Nu lykkes det, men det gør det ikke. Vi skildrer helt ærligt, at det ikke går som planlagt, og at der er et vendepunkt, hvor Thomas beder læreren om hjælp.”
Hvad tror du, programmet gør for synet på folkeskolelærere?
”Jeg tænker, det viser nogle superstærke lærere, der arbejder sammen med Thomas om det her projekt. De siger selv, at de deler Blachmans bekymring for mulighederne for, at individet kan udvikle sig, og man vil se, at Thomas går til lærerne og beder om hjælp. Så jeg ser det som en hyldest til lærerne og en støtte til deres daglige arbejde,” siger Sofia Fromberg.
Anden og sidste del af programmet sendes tirsdag aften på DR 1 kl. 20.45.
Thomas Blachman ønsker ikke at kommentere von Oettingens kritik i denne artikel, men henviser til, at han diskuterer sagen med von Oettingen og flere andre i en debat, der sendes på P1 onsdag kl. 12.15.
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Der er masser af kreativitet i folkeskolen, og lærere kommer med mange kreative baggrunde, inklusive mig selv. Blachman skal ikke lære dem at læse og skrive og han har heller ikke evnerne til det.
Undervisningsministeriet, den danske folkeskole og læreruddannelse lider af kreativ og innovativ analfabetisme - så der er lang vej i mål. Men Blachman, kan trods ordblindhed, godt stave til hvad det drejer sig om, hvis vi skal have mere iværksætteri i Danmark