Sergei Babinets/AFP/Ritzau Scanpix
Elena Milashina, prisvindende russisk journalist for den uafhængige avis Novaya Gazeta, er i dag blevet udsat for et angreb i Tjetjenien.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters ifølge Berlingske.
Journalisten, der var sammen med sin advokat, blev af en gruppe maskerede mænd tvunget til at standse deres bil, hvorefter mændene barberede hendes hår af, brækkede hendes fingre og hældte maling ud over hende.
Novaya Gazeta har delt et billede af journalisten, mens hun befandt sig på hospitalet. Mediet beskriver derudover, at advokaten blev stukket i benet, og at journalisten blev truet på livet og sparket i hovedet.
Elena Milashina har modtaget adskillige priser for sit arbejde som undersøgende journalist og menneskerettighedsforkæmper. Hun har især beskæftiget sig med at afdække krænkelser af menneskerettigheder i Tjetjenien. Ifølge Amnesty International er hun gentagne gange blevet truet på livet og udsat for fysiske angreb,