Professor Hans Henrik Holm har taget temperaturen på de danske mediers dækning af USA for 40 år siden og i dag. Medierne er kommet tættere på USA-stoffet. Så tæt på, at de har mistet perspektivet, siger han til Journalisten.dk.

Hver eneste gang der kommer et nyt, lille træ, får vi det at vide. Og til sidst kan man ikke se skoven længere. Sådan beskriver Hans Henrik Holm de danske mediers håndtering af USA-stoffet. Holm, der er afdelingsforstander og professor på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, har i et større forskningsprojekt sammenlignet USA's plads i det danske mediebillede i 1971 og i dag. En del af projektet bliver i dag udgivet som en del af bogen "Forandringens journalistik. 40 års tilbageblik".

Først de gode nyheder: Danske medier er kommet ud over den distance i USA-stoffet, der prægede de tidlige 70'ere. Korrespondenterne skrev ikke under navn, men under et mærke. Man citerede unavngivne "højtplacerede kilder i Washington" og det hele var skrevet i et meget elitært sprog, siger Hans Henrik Holm til Journalisten.dk.

»I Danmark var vi chokerede, da vi så billeder fra Vietnamkrigen og fascinerede, da USA landede på Månen. Men gennem hele dækningen var der en stor afstand til stoffet. Dækningen af amerikansk økonomi og kultur var stort set fraværende, undtagen når en jazzartist kom til byen,« siger han.

Siden 1971 har mange aviser skiftet sin "Udenrigsredaktionen" ud med en "Udlandsredaktionen". Og i det lille skifte ligger en enorm forskel i perspektivet, mener Hans Henrik Holm. USA-korrespondenterne skriver i dag under navn og billede, og ganske ofte er artiklerne i jeg-form. De fokuserer på at fortælle den store historie igennem den lille.

»Hele dækningen er blevet bredere, og i dag får vi navn på korrespondenternes kilder. "Washington Post eller en eller anden senator siger sådan og sådan". Artiklerne er blevet mere gennemskuelige og langt mere fokuseret på samfundsmæssige forhold. USA-stoffet er kommet tættere på læserne i sin skrivestil og tættere på virkeligheden i sit valg af emner,« siger Hans Henrik Holm.

De dårlige nyheder er, at de danske medier er kommet så tæt på den amerikanske virkelighed, at læserne mister perspektivet. Aviserne og tv-nyhederne har overen bred kam besluttet, at USA-stoffet er vigtigt og spændende – det har gjort dem ude af stand til at skille væsentligt fra uvæsentligt.

»De danske medier spejler de amerikanske mediers dækning. Problemet ved det er, at den amerikanske læser kan sammenligne dækningen med sin egen virkelighed og sige "Vi ved godt, at sådan ser hovedparten af USA ikke ud". Men det kan den danske læser ikke,« siger Hans Henrik Holm og peger på dækningen af den amerikanske Tea Party-bevægelse.

»Den danske læser vil tro, at Tea Party-bevægelsen er vældig central i amerikansk politik eller at Occupy Wall Street-protesterne har besat samtlige amerikanske storbyer. Vi får for meget information og tror, det hele er vigtigt. Vi hører om hver eneste snoldede republikaner, der melder sig som præsidentkandidat. Har vi virkelig brug for at høre om en pizzabagers fodfejl i det kapløb?« spørger Hans Henrik Holm.

Konsekvensen, mener Holm, er, at vi opbygger en forståelse af, at amerikansk indenrigspolitik er det vigtigste i verden. USA-stoffet får så mange spaltecentimeter, at det bliver en naturlig del af vores hverdag. Det gør at perspektivet forsvinder og det samme gør diskussionen. Hans Henrik Holm bruger krigen i Libyen som eksempel.

»Der var stort set ingen debat og hele Folketinget stod bag beslutningen om at sende de danske fly i krig. Det var USA's krig, og derfor var det også vores krig. Vi får for lidt diskussion om USA, fordi det er blevet en del af os selv.«

Du kan læse Hans Henrik Holms kronik om emnet på JyllandsPosten.dk.