Folketingets Retsudvalg afholdt i går høring om lovforslaget til den nye offentlighedslov. Der blev gentaget en del af de pointer, man har kunnet finde i dagspressen og til tidligere debatarrangementer, men der kom også interessante nye synspunkter frem fra de inviterede oplægsholdere.

Justitsminister Morten Bødskov åbnede høringen med sin udlægning af de famøse paragraffer 22, 24 og 27 i lovforslaget. I debatten har kritikerne af det nye lovforslag flere gange fremhævet Sverige og Norge som forbilleder for åbenhed i forvaltningen. Den sammenligning afviste Morten Bødskov. Han afviste, at en ny offentlighedslov vil give en ringere mulighed for at få indsigt i dokumenter, der indgår i en intern og politisk beslutningsproces, end med de svenske og norske regler.

»Tværtimod synes den nye ekstraheringspligt i lovforslaget at indebære en videre adgang til oplysninger om en sags faktiske grundlag,« sagde Morten Bødskov til høringen.

Han afviste også, at paragraf 24 skulle være i strid med menneskerettighederne, efter at en ukrainsk ekspert i medielovgivning i Journalisten tvivlede på, hvad Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol ville sige til paragraffen.

»Jeg kan fuldkommen afvise, at der er grundlag for en sådan tvivl,« sagde ministeren, der blev efterfulgt på høringen af lektor Pernille Boye Koch.

Hun er lektor i jura på Syddansk Universitet og har været stedfortræder i Folketinget for Uffe Elbæk. Til høringen gjorde hun det dog klart, at hun var inviteret som fagperson til at give sin udlægning af de omstridte paragraffer.

Pernille Boye Koch gav justitsministeren ret i, at det på nogle måder var vanskeligt at sammenligne de skandinaviske love for åbenhed i forvaltningen:

»Det er rigtig, rigtig svært at foretage en sammenligning,« konkluderede Pernille Boye Koch om de interne beslutningsprocesser.

Hun sagde, at hverken Sverige eller Norge havde regler, der på nogen måde spærrer for adgangen til dokumenter mellem ministre og folketingsmedlemmer.

Næstformand i DJØF Per Hansen var blevet bedt om at fortælle, hvorfor DJØF bakker op om paragraf 22 og 24, som handler om henholdsvis undtagelse for aktindsigt i kalendere og ministerbetjening.
Han mindede om, at demokratiet til syvende og sidst ikke er et spørgsmål om videnskab, løfter og garantier, men at demokrati hviler på tillid, og hvis et folketing har mistillid til en minister, så behøver de ikke andre grunde til at vælte ham eller hende. I det regnestykke er journalister ligegyldige, siger Per Hansen:

»Det behøver Folketinget ikke gravende journalisters hjælp til at skaffe såkaldte tekniske beviser for,« sagde Per Hansen.

Oplægget fra næstformanden i DJØF fik næstformanden i DJ til tasterne på Twitter. Lars Werge var bestemt ikke tilfreds med Per Hansens udlægning:

”Per Hansen er i gang med at grave en grøft dybere mellem journalister og DJØF'ere med sin lingo lige nu,” skrev Lars Werge (forkortelse udskrevet af redaktionen).

Som et af høringens sidste punkter var professor i jura Søren Højgaard Mørup inviteret til at tale om de positive sider af lovforslagets paragraf 27, stk. 2, der undtager dokumenter sendt mellem ministre og folketingsmedlemmer for aktindsigt. Lidt overraskende valgte han også at fremlægge sin mening om det samråd, Retsudvalget holdt i sidste uge.

Her slog justitsministeren fast, at Ekstra Bladet under en ny offentlighedslov ikke ville have fået aktindsigt i de dokumenter, der afslørede, at Beskæftigelsesministeriet i lang tid havde kendt til, at tallet for udfaldstruede dagpengemodtagere var langt højere end hidtil antaget. Altså ville en af de største politiske historier hidtil i 2013 ikke været blevet til noget.

Søren Højgaard Mørup er dog uenig i ministeriets vurdering. Han mener, at Ekstra Bladet også burde få aktindsigt under den nye offentlighedslov. Det er et spørgsmål om, hvad man betragter som faglige vurderinger. Den præcise og ret komplicerede juridiske gennemgang af hans argumentation kan ses her http://www.ft.dk/webtv/video/20121/reu/tv.1625.aspx?as=1(15.36).

Hans modstridende fortolkning illustrerer en pointe, som flere af høringens talere understregede. Pernille Boye Koch kom i sit oplæg ind på, at begrebet ministerbetjening er så subjektivt, at det ville være umuligt at lave en retslig efterprøvelse. Professor i statskundskab Tim Knudsen, der ligeledes holdt oplæg, nævnte også problemstillingen i en spørgerunde:

»For mig er det foruroligende også at høre, hvor mange fortolkningsproblemer der er med denne her lov. Selv jurister på universiteterne kan ikke finde ud af at forklare det. Det er meget svævende, og det synes jeg er et selvstændigt problem,« sagde Tim Knudsen.