»Vi kan alle lave fejl med, at kildeafsmitning bliver for nær. Men det føles i en række tilfælde som en Google Translate. Det er en meget nøjagtig gengivelse af, hvad der står i The Economist.«

Sådan lyder vurderingen fra leder af journalistuddannelsen på Syddansk Universitet professor Peter Bro, som Journalisten har bedt om at sammenligne freelancer Annegrethe Rasmussens omdiskuterede klumme fra Altinget med den leder fra The Economist, som klummen får kritik for at ligne for meget.

Forstår mediernes reaktion

Journalisten kunne i går skrive, at Altinget, Dagbladet Information og Journalisten har afbrudt samarbejdet med Annegrethe Rasmussen på grund af klummen, hun har skrevet for Altinget. Annegrethe Rasmussen har beklaget, at hun ikke tydeligt nok gjorde opmærksom på, at klummen var inspireret af en leder fra The Economist.

Peter Bro kan godt forstå reaktionen fra Altinget, Information og Journalisten i forhold til at holde den publicistiske præcision i hævd.

»Det er medier, der er afhængige af troværdighed, og de har vanskeligt ved at stå på mål for det her,« siger han.

Tre sammenfald

Peter Bro hæfter sig ved tre sammenfald i Annegrethe Rasmussens klumme og lederen i The Economist. Der er et sammenfald i nogle formuleringer, brugen af fakta, og ligheder i det overordnede formål med klummen – nemlig at påpege populismens fremmarch, og at politikerne spiller på befolkningens frygt for den nationale sikkerhed.

»På de tre niveauer er der ting, som man bemærker,« siger han.

Han mener, at det gør hendes klumme »særligt problematisk«, at der er sammenfald på tre plan samtidig:

»Selvfølgelig kan man låne fakta og kilder andre steder. Ligesom man kan lade sig inspirere af eller følge andre mediers vinkling. Men det er omfanget og sammenblandingen af de tre niveauer i en og samme klumme, der gør det ekstra grelt,« siger han.

Annegrethe Rasmussen: Uenig i sammenfald i analysen

Annegrethe Rasmussen nævnte oprindeligt ikke The Economist som kilde. Det kom først på senere. Peter Bro forklarer, at internationale korrespondenter gerne må blive inspireret af andre medier – og på nettet er det nemt at linke til dem.

»Men når man så læste artiklen i The Economist, ville en god redaktør nok opfange sammenfaldene og sige, at det skulle skrives om,« siger han.

I en mail til Journalisten skriver Annegrethe Rasmussen, at hun beklager, at hun ikke i første omgang krediterede Economist. Hun giver Peter Bro ret i, at der især er nogle formuleringer i klummen, hvor hun bare skulle have citeret.

Men hun er uenig i, at sammenfald i analysen berettiger til kritik.

”Jeg havde netop selv den pointe, som jo ikke er særlig original, nemlig at den fremvoksende populisme i såvel Europa som USA er problematisk ud fra både et udviklings- og sikkerhedsperspektiv. Den holdning kan man finde rigtig mange steder – det er jo ret oplagt, at de ting, der sker i f.eks. Frankrig, Sverige og Ungarn for blot at nævne nogle få steder – er en reaktion på flygtningestrømme og manglende økonomisk tryghed. Det er der rigtig mange ledere, analyser og klummer, der slår på i disse dage, og intet medie har patent på den holdning,” skriver hun.

”Jeg er med andre ord overhovedet ikke uenig i, at der skulle indsættes en henvisning. Jeg gjorde det selv øjeblikkeligt på Facebook efter offentliggørelsen og henviste specifikt til lederen selv – før nogen havde henvendt sig til mig med kritik, vil jeg gerne understrege. Og brugte selv termen "sammenfald". Men det skulle jo have stået i selve teksten. Ikke ved siden af på min Facebook-væg,” lyder det.

Konsekvensen er brutal

Annegrethe Rasmussen tilføjer, at hun undrer sig over den alvorlige konsekvens, sagen har fået.

»Jeg er måske – hvis jeg må sige det – mere forundret over, at konsekvensen er så brutal for denne type undladelsessynd, som jeg vil tillade mig at mene kan findes i en del artikler. Men det er jo ikke op til mig at afgøre,” skriver hun.

Studerende: Syv afsnit

Det var den journaliststuderende Rolf Kock Sørensen, der gjorde Journalisten opmærksom på lighederne i Annegrethe Rasmussens klumme og The Economists leder.

I debatsporet på Journalisten.dk nævner han syv sammenfaldende afsnit fra de to klummer.
Det gælder blandet andet disse to:

Altinget: ”Men normaliteten har ændret sig. Den mistro, som almindelige mennesker længe har næret til en ikke nærmere defineret ”elite” har bredt sig til en udbredt antagelse om, at heller ikke de folkevalgte regeringer evner at sikre folkets sikkerhed.”

The Economist: “Populists have a new grievance. For many years, on both sides of the Atlantic, they have thrived on the belief that a selfish elite cannot—or will not—deal with the problems of ordinary working people. Now populists are also feeding on the fear that governments cannot—or will not—keep their citizens safe.”

Altinget: ”Støtten til populistiske partier og enkeltpersoner i Vesten er uden sidestykke siden 1930’erne. På en dyster baggrund af terror og flygtningestrømme udgør disse udemokratiske strømninger den alvorligste trussel i nyere tid mod den åbenhed og tolerance, som vi i Vesteuropa normalt tager for givet.”

The Economist: “Support for the populist right in America and parts of Europe is unparalleled since the second world war. Against the backdrop of terrorism, these fearmongers pose a serious threat to the openness and tolerance that Western societies take for granted.”

Til rækken af sammenfald siger professor Peter Bro:

»Jeg kan godt forstå, at den pågældende journaliststuderende faldt over det.«

Werge: Det er for letkøbt

Sagen har vakt stor debat i mediekredse, hvor meningerne er delte. Flere forsvarer Annegrethe Rasmussen, herunder blandt andre Dansk Journalistforbunds formand, Lars Werge.

Han mener, det er for letkøbt, at Altinget, Information og Journalisten har afbrudt samarbejdet med freelancejournalisten.