Medieprofessor Anker Brink Lund mener, det vil være en katastrofe for lokaldemokratiet, hvis der ikke sker drastiske ændringer i fordelingen af mediestøtten, der for tiden er til forhandling.
I morgen genoptages forhandlingerne om medieforliget på Christiansborg. Ud fra de begrænsede meldinger fra forhandlingerne tydet alt på, at den kommende mediestøtte kommer til at ligne den nuværende i form. Det ærgrer professor i medieledelse ved CBS, Anker Brink Lund.
Han mener, det kan få alvorlige konsekvenser, hvis ikke støttesystemet moderniseres, så det bedre tager højde for det ændrede mediebillede, skriver han i sin klumme i Berlingske Tidende i dag.
Han mener, fritstående internetmedier skal kunne opnå støtte, som de ikke kan i dag, hvis de skal kunne konkurrere med udenlandske sværvægtere.
»Både målt i trafik, tidsforbrug og annonceindtægter går pengestrømmene til globale websteder, mens de nationalsprogede indholdsleverandører har svært ved at finansiere aktiviteterne,« skriver han i Berlingske Tidende.
Heller ikke lokaljournalistikken bliver tilstrækkeligt tilgodeset i den nuværende mediestøtte, mener Anker Brink Lund. Lige nu kommer 79 procent af kommunalstoffet i lokalmedier direkte fra politikerne, deres embedsmænd eller presseafdelinger, og det kan få konsekvenser, mener Anker Brink Lund.
»På længere sigt er det en demokratisk katastrofe for det lokale selvstyre, som det fortænkte forslag om en P1-klon næppe kan afværge,« skriver han med henvisning til gårsdagens forlydender om, at det kommende medieforlig vil afsætte 125 millioner til en privat P1-konkurrent.
I stedet for at fortsætte i samme spor som hidtil, opfordrer Anker Brink Lund politikerne til at genoverveje de reformmuligheder, han selv præsenterede i Mediestøtteudredningen i efteråret. Det var resultatet af fire års kommissionsarbejde bestilt af regeringen.
Du kan læse meget mere om den underskov af internetmedier, der i dag ikke kan få mediestøtte, i den nye udgave af Fagbladet Journalisten, der udkommer i denne uge.
Her kan du læse om sammensætningen af den nuværende mediestøtte, og her kan du læse hovedpointerne i Anker Brink Lunds mediestøtteudredning.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Nu er der heldigvis to medieforlig på vej, så man kan håbe...
Men, ellers har Anker Brink Lund ret i, at det er mystisk, at rygterne om medieforliget ikke indeholder noget mere om nettet.
Hvis man ser på udviklingen i mediebilledet hen over de sidste ti år, er netmediernes gennembrud den mest markante ændring der er sket. Desværre er det stadigvæk sådan, at for at få mediestøtte i 2010, så skal journalistikken udgives på papir.
Man kan enten få momsfritagelse på abonnementet (gælder ikke internet-abonnementer). Man kan få distributionsstøtte (fysisk distribution). Eller man kan få innovationsstøtte. Utroligt nok er selv den sidste pulje bundet til papirmedier.
Mediestøtte kan selvfølgelig godt gå til kvalitets-journalistik på papir. Men, her i 2010-2015 burde en del af støtten vel gå til at hjælpe mediehusene med at tackle ny teknologi og nye markedsstrukturer, så de danske mediehuse ikke bliver løbet over ende af Google, Facebook og YouTube - alt imens papiroplagene daler med 5-10% om året?
Der er rigeligt med udfordringer og muligheder på nettet, men det koster penge at udvikle og finde de rigtige forretningsmodeller. Fire eksempler:
* Nettet har nogle unikke muligheder for at udvikle en ny dybdeborende database-journalistik. Her kan man kombinere store mængder data med Google-kort og grafiske visninger, som giver overskuelighed og mening for hver enkelt læser. Det kan gøres langt bedre på nettet end på noget andet medie, men det koster penge til research, programmering og udvikling af nye værktøjer.
* Nettet kan også gøres lokalt (og personaliseres) i en grad, som andre medier ikke formår. Desto tættere tingene er på mine personlige interesser, og det kvarter jeg bor i, desto større chance for, at jeg finder det relevant. Men, igen kræver det store resurser at opbygge de værktøjer, redaktionelle flader og fællesskaber/samtale mellem journalister, borgere, organisationer og politikere. Det kunne være vigtigt for det nære demokrati - sådan som Anker Brink Lund påpeger.
* Den udfordring alle taler om lige nu er, hvordan man får brugerne til at betale for indhold på nettet. Igen er der brug for risikovillighed - og måske støtte til nogle flere eksperimenter. Det koster at opbygge et nyt produkt og vente på om brugerne stille og roligt erkender, at det her er så godt, at det er værd at gribe til lommerne for.
* Endelig er der hele debatten om underskoven af netmedier, som i øjeblikket må klare sig selv. Kunne det tænkes, at der her lå et vækst-potentiale. Både for at opnå et mediebillede med flere, forskellige "stemmer" - og for udvikling af nye produkter og nye forretningsmodeller.
Der er andre udfordringer og muligheder i mobil-indhold, ipads og skærme i det offentlige rum. Der er muligheder i web-tv, interaktivitet og faglige communities. Og selv om det er billigere at starte et netmedie end en papiravis, så er det slet ikke gratis.
Det er altså ikke nok at justere en smule og så tillade at den slunkne udviklingspulje kan deles mellem netmedier og papirmedier. (Det havde været en fin løsning i 2001 - men er for lidt i 2010).
Når man ser på, at mediehusene er midt i en kombineret annoncekrise og oplagsnedgang, så giver det måske netop mening med støtte dem - så længe støtten ikke er låst 100% til platform som i øjeblikket henter færre læsere og færre annonceindtægter.
Politik handler vel både om at støtte det, man gerne vil bevare (kritisk, alsidig journalistik) - men også om at støtte en udvikling hen mod fremtidens mediebillede. Det er her man kan håbe, at politikerne har fundet ikke bare brillerne - men også kikkerten frem.