»Velinformererde og kritiske journalister går efter dokumentation for forskerens udsagn og vurderinger« siger arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen, der afviser KRIFA-kritik for usaglighed og i stedet anklager KRIFA for at være »free ridere«.

»Min baggrund for aktuelt at udtale mig om konflikten på Vejlegården og om KRIFAs identitet, formål og forretningsstrategi bygger på mange års forskning i den danske arbejdsmarkedsmodels udvikling,« siger professor Flemming Ibsen fra Center for arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet.

Flemming Ibsen afviser blankt den kritik, som formand for KRIFA Søren Fibiger Olesen kom med tidligere i dag:
»Jeg er selvfølgelig farvet, men for mig er det svært at se, hvor Flemming Ibsen gemmer sin faglighed,« sagde KRIFA-formand Søren Fibiger Olesen til journalisten.dk.
»Set fra min stol er det usminket støtte til den etablerede fagbevægelse.«
Søren Fibiger Olesen sagde samtidig, at han mener, at Dansk Folkepartis forslag om at bruge lovgivning til at sætte rammer for mediernes brug af eksperter er »fornuftigt«.

Mediedækning giver KRIFA medvind

Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen mener, at KRIFA udnytter den medvind, Vejlegårds-sagen nu giver.
»Mediernes dækning af Vejlegårds-sagen har reelt givet KRIFA medvind, og nu forsøger Søren Fibiger Olesen sig så med forslag til ændring af medieloven, som skal sætte spot på eksperternes faglighed og saglighed. Den debat skal jeg ikke blande mig i, men min erfaring med medier og journalister er, at velinformererde og kritiske journalister går efter dokumentation for forskerens udsagn og vurderinger og i de fleste tilfælde henter vurderinger og analyser fra flere forskere, når man dækker en bestemt sag eller problemstilling.«

»Pilen peger derfor også på journalisters arbejdsmetoder. Men det er altid forskeres og såkaldte eksperters forpligtelse at udtale sig med baggrund i enten deres egen eller andres forskning, hvis den ellers findes.«

Har kortlagt motiver

Som eksempel på sin ekspertise nævner professor Flemming Ibsen bogen 'Kollektiv handling – faglig organisering og skift af fagforening', som han har skrevet sammen med professor Steen Scheuer fra SDU og Laust Høgedahl, ph.d.-studerende på AAU. Bogen udkom på forlaget 'Nyt fra samfundvidenskaberne' i 2011.

»Senest har jeg gennemført en omfattende survey, der kortlægger alle danske lønmodtageres holdning til faglig organisering og motiver til skift af fagforening,« siger Flemming Ibsen. Resultaterne fra undersøgelsen er offentliggjort i bogen.

»Undersøgelsen er unik, fordi den for første gang kortlægger danske lønmodtageres motiver til skift af fagforening. Hovedresultatet er, at de lønmodtagere, der skifter fra et LO-forbund til KRIFA, primært gør det for at spare kontingentpenge, da KRIFAs fagforeningskontingent – men ikke deres a-kassekontingent – ligger langt under LO-forbundenes fagforeningskontingent.«

»Er man på en LO-overenskomst, får man alle goderne, selv om man skifter til KRIFA, da der er tale om områdeoverenskomster og ikke medlemsoverenskomster. Gevinsten er sparede kontingentkroner, da KRIFA bandlyser konfliktretten og derfor kan operere uden strejkefonde og kan klare forretningen med få ansatte til at køre faglige sager for deres kunder,« siger Flemming Ibsen.

»Free ridere«

»Kontingentpengene bruges primært på telefonsælgere, der ringer rundt til lønmodtagere og lokker med et lavt fagforeningskontingent. I forskerverdenen kaler vi det for at 'Free Ride', og da den danske model giver mulighed for Free Riding, kan KRIFA bruge denne mulighed som et forretningskoncept med stor succes.«

»Min lønmodtagersurvey viser desuden, at de lønmodtagere, der 'free rider', primært stemmer borgerligt og ikke sympatiserer med kollektive værdier som 'solidaritet' og 'fællesskab'. Disse forskningsresultater er baggrunden for, at jeg – og mange andre arbejdsmarkedsforskere – konkluderer, at KRIFA og med dem Kristelig Arbejdsgiverforening, reelt er et ideologisk alternativ til den eksisterende danske arbejdsmarkedsmodel, når vi af journalister bliver bedt om at karakterisere KRIFA og deres strategi og forretningskoncept.«

»Danskernes – herunder journalisternes – viden om den danske models indhold og specielt forskellene i relation til KRIFA-modellen er meget beskeden. Mange danske lønmodtagere tror, at der er tale om to identiske fagforeninger, hvor KRIFA bare er billigere end LO-forbundene. Arbejdsmarkedsforskningen har klargjort disse forskelle, og det er naturligvis vores pligt at offentliggøre disse forskningsresultater. Det bryder KRIFA sig ikke om, da det nu bliver synligt for danske lønmodtagere, hvad de reelt vælger mellem, når de træffer deres valg af fagforening,« siger Flemming Ibsen.