#fag10: Kildebeskyttelsen i retsplejeloven er tiltænkt whistleblowere og er ikke til for at beskytte magthavere og journalister, der dækker over dem. Sådan lød budskabet fra professor Jørn Vestergaard i en debat om lækagesagen på Fagfestival.
Skal du altid beskytte dine kilder? Sådan lød det grundlæggende spørgsmål i en debat om lækagesagen, hvor den tidligere forsvarsminister Sørens Gades tidligere spindoktor Jakob Winther er sigtet for at have lækket fortrolige oplysninger om indsættelsen af danske jægersoldater i Irak i marts 2007.

Svaret fra Jørn Vestergaard på, om journalister altid skal beskytte deres kilder, må være et klart, nej.

"Lorten kan stinke så meget, at den skal ud," som professor i strafferet ved Københavns Universitet Jørn Vestergaard formulerede det i debatten.

Han forklarede, at udgangspunktet i lovgivningen er, at journalister har ret til at holde deres kilder hemmelige af hensyn til informations- og ytringsfriheden. Journaliser og redaktører kan dog alligevel blive pålagt at vidne om, hvor de har deres oplysninger fra, hvis oplysningerne for eksempel er til fare for danske soldaters sikkerhed, sådan som Forsvaret har hævdet det i lækagesagen.

Der gælder dog en undtagelse i retsplejeloven, som alligevel kan give et medie lov til at beskytte kilderne, uanset hvad sagen handler om. Men kildebeskyttelsen i sager om, hvor der er videregivet fortrolige oplysninger, gælder kun, hvis der er tale om, at kilderne har valgt at lække oplysninger for at "afdække forhold, hvis offentliggørelse er af samfundsmæssig betydning", som der står i retsplejeloven.

Målet med loven om kildebeskyttelse er ikke at beskytte spindoktorer eller magthavere, som forsøger at påvirke den offentlige debat, men at beskytte whistleblowers, slog Jørn Vestergaard fast. Det er heller ikke hensigten med loven at beskytte journalister og redaktører, som dækker over spindoktorer og magthavere, forklarede Jørn Vestergaard.

"Hvis det er sådan, at kilden har afdækket forhold af samfundsmæssig interesse, så viger hensynet til kildebeskyttelse ikke. Det afgørende er ikke, om en journalist eller redaktør har villet afdække samfundsmæssig betydning. Hensigten med loven er at beskytte whistleblowers, men ikke at beskytte spindoktorer, der vil sætte deres minister i et godt lys, eller redaktører og journalister, der lader sig spænde for sådanne personers vogn," sagde Jørn Vestergaard og tilføjede.

"Kildebeskyttelsen er ikke til for mediernes skyld, men for demokratiet."

Nyhedsdirektør på TV 2 Michael Dyrby kunne ikke tale frit i debatten, da lækagesagen forsat kører. Allerede fra begyndelsen gjorde han det klart, at han fortsat ikke kan komme ind på, hvem der var kilde til TV 2's historie om de danske jægersoldaters indsættelse i Irak. Uanset, hvad retsplejeloven siger, så holder han sig til, hvad de normale journalistiske regler om aftaler med kilder siger.

"Vores regler om kildebeskyttelse er ikke så komplicerede. Hvis man har lavet en aftale om fortrolighed, så gælder den. Vi journalister lever af kilder. Uden kilder er vi ingenting. Jo, så er vi måske forfattere. Hvis vi ikke havde mulighed for at beskytte vores kilder, ville antallet af kilder tørre ud," sagde Michael Dyrby.

Han mener, at det er bekymrende, hvis kildernes motiv til at lække en historie skal være afgørende for, om der er kildebeskyttelse. Det ville betyde, at der så ville være forskel på de aftaler, man som journalist laver med professionelle kilder og de kilder, som går imod magthavere.

"Jeg mener ikke, at vi skal inddele kilder i a- og b-kilder. VI skal undersøge kildernes motiver, og offentliggøre historierne, når vi finder dem væsentlige. For mig er kildebeskyttelsen ren. Aftalen holdes," sagde Michael Dyrby.

Da værten for debatten, Lasse Jensen, gav ordet videre til filminstruktør Christoffer Guldbrandsen, som offentligt har peget på Jakob Winther som kilden til lækagen, pegede Guldbrandsen på, at ingen journalister kan være uenige i at kildebeskyttelsen er vigtig:

"Det handler overhovedet ikke om kildebeskyttelse. TV 2 har konsekvent brudt sin kildebeskyttelse. TV 2's medarbejdere har fortalt om det bredt også uden for TV 2," sagde Guldbrandsen og pegede blandt andet på, at TV 2's politiske reporter Kaare R. Skou har skrevet i en bog, at det var en medarbejder fra Forsvaret, som havde lækket oplysningerne, og at nyhedschef Anders Krab-Johansen har fortalt forsvarsminister Gitte Lillelund Bech, at historien ikke kom fra Udenrigspolitisk nævn og dermed indsnævret, hvem kilden kunne være.

Michael Dyrby afviste, at medarbejderne på TV 2 allerede har brudt kildebeskyttelsen. Han mener, at det er en myte, som han har undersøgt og ikke fundet noget på.

"Det er ikke sådan at folk på TV 2 går rundt og taler over os. Der er rigtig mange, der siger, at de ved, hvad de taler om, men det gør de ikke," lød det fra Dyrby.