Jyllands-Posten kompromitterer sin egen uafhængighed, når avisen bringer redaktionelt stof fra interesseorganisationen Landbrug og Fødevarer blandt avisens egne artikler på Epn.dk. Sådan lyder kritikken fra professor i journalistik, Jørgen Poulsen. JP afviser.

Jyllands-Posten har netop indledt et nyt samarbejde med hjemmesiden Landbrugsavisen.dk, hvor Landbrugsavisens artikler fremover kommer til at optræde midt imellem Jyllands-Postens egne artikler på siden Epn.dk/landbrug. Bag Landbrugsavisen.dk står en af Danmarks største erhvervsorganisationer, Landbrug og Fødevarer. 

Men det nye samarbejde er "en glidebane", mener professor i journalistik Jørgen Poulsen:

»Det er noget frygteligt juks. Det kan godt være, at artiklerne fra Landbrugsavisen har en almen interesse. Men kildevurderingen har været en anden, end hvis Jyllands-Posten selv havde produceret artiklerne. Man kan ikke foretage en ordentlig kildevurdering, hvis man ikke har talt med kilderne selv. Man kan ikke se, hvilke kilder der er udeladt, og hvordan de er blevet redigeret. Det er en glidebane, Jyllands-Posten ikke burde gå ind på,« siger Jørgen Poulsen til Journalisten.dk.

Selv om professoren er stærkt kritisk over for Jyllands-Postens nye samarbejde, kan han godt se, hvorfor Jyllands-Posten har ladet sig friste. Der er ifølge Jørgen Poulsen stort set ingen andre internetmedier herhjemme end Eb.dk, der løber rundt. Det gør det oplagt at forsøge sig med nye forretningsmodeller. Men i dette tilfælde mener Jørgen Poulsen, at Jyllands-Posten er gået for langt.

»Det her er meget uheldigt og en undergravning af Jyllands-Postens brand som uafhængigt medie,« siger Jørgen Poulsen til Journalisten.dk.

På Jyllands-Posten afviser internetredaktør Jørgen Schultz-Nielsen, at der skulle være et problem.

»Landbrugsavisen får ikke direkte adgang til vores side. Aftalen er indrettet på den måde, at Landbrugsavisen tilbyder os nogle historier. Det står os frit for at vurdere, om det er en nyhed, som ligger inden for Jyllands-Postens redaktionelle kriterier,« siger Jørgen Schultz-Nielsen.

– Men er det ikke et problem at lade en interesseorganisation få offentliggjort sit stof på jeres hjemmeside blandt almindelige artikler?

»Vi er udmærket klar over, at Landbrugsavisen.dk er udarbejdet af branchen. Men der er en del nyheder, hvor der ikke er noget at komme efter. Vi er dog klar over, at det ikke er alle historier, de laver, som vi kan trykke.«

– Hvor går jeres grænse for, hvad I vil bringe?

»Nu er samarbejdet så nyt. Jeg har faktisk ikke nogen eksempler på det endnu. Det kunne være, hvis der var tale om en politisk sag, hvor der muligvis kan være en slagside i forhold til, at de er en del af en branche, der forfølger et mål.«

– Har en interesseorganisation ikke altid et mål med det, den laver?

»Jeg vil mene, at der er en lang række eksempler på artikler, der lever op til Jyllands-Postens kriterier,« siger Jørgen Schultz og nævner tre rubrikker fra siden i dag, mandag, som han mener, er gode eksempler på artikler, som Epn.dk lige så godt kunne have lavet selv.

Den første er "Griseeksport fortsætter himmelflugt", den næste er "Landbrugsministre mødes i Småland", og den tredje er "Afregningspriser falder dramatisk".

»Det er bare tre eksempler på historier, som jeg mener er uproblematiske. Hvis vi havde overskuddet og tiden, kunne vi teoretisk have lavet de samme rubrikker,« siger Jørgen Schultz-Nielsen.

Uanset om historierne ligner noget, Jyllands-Posten kunnet have lavet selv, eller om der er en klar dagsorden fra landbrugets side, holder Jørgen Poulsen fast i, at der er et problem.

»Jeg vil igen sige, at meget af det ligger i kildevalget. Den første historie om griseeksport er klart én, hvor man kan spore en interesseorganisation. Det, jeg ikke kan vide i artiklerne, er, hvad de har undladt at spørge om, og hvilke kilder de ikke har talt med. Inden for de tidsrammer, der er på en netavis, er det usandsynligt, at man kan foretage en tilstrækkelig kildevurdering,« siger Jørgen Poulsen.

Ud over adgangen til det redaktionelle felt i midten af hjemmesiden har Landbrugsavisen også fået et felt til højre, hvor Landbrugsavisen kan få alle sine artikler igennem. Men det mener Jørgen Schultz-Nielsen heller ikke er et problem.

»Jeg betragter det som samarbejdspartnerens felt. I princippet kan man kalde det et annoncefelt. Men der er en klar markering af, hvad der er samarbejdspartnerens felt,« siger han.

Jørgen Poulsen forstår på sin vis godt, hvorfor Jyllands-Posten har indgået aftalen.

»Fordi der er tale om en interesseorganisation med flere ressourcer, kan den journalistiske kvalitet være højere end det, man som medie selv laver på nettet. Det kan derfor godt være, at det giver et journalistisk løft, men principielt er det yderst problematisk,« fastholder professoren.