Professor advarer danske medier mod korrekte rubrikker, der alligevel er misvisende

Michael Bang Petersen appellerer til danske medier om at huske nuancerne allerede i rubrikken på artikler om coronapandemien

Der er et fundamentalt dilemma for medierne.

Sådan beskriver professor ved statskundskab på Aarhus Universitet og leder af Hope-projektet, Michael Bang Petersen, situationen under en krise som coronapandemien.

Dilemmaet består ifølge ham i, at mediernes kommercielle interesser strider imod mediernes principielle og moralske forpligtelse til at give borgerne adgang til den bedst mulige information.

“Det er fristende at lave de skarpvinklede rubrikker, som skaber en masse trafik. Men videnskab er bare svært at skarpvinkle uden at gøre det unuanceret,” forklarer han.

Deltahistorie kom ud med skarp rubrik

Det forsøgte Michael Bang Petersen senest at gøre medierne opmærksom på i mandags, da Statens Serum Institut (SSI) udsendte en meddelelse om, at 22 procent af de smittede med deltavarianten havde fået første stik med vaccinen mindst 14 dage inden smitte og dermed havde gældende coronapas.

Da den blev offentliggjort, tweetede han “Men overdriv ikke, #dkmedier. Husk effekt på alvorlig sygdom”.

Med andre ord – det kan godt være, 22 procent af de smittede var delvist vaccinerede, men hvis de har milde eller ingen symptomer, er det stadig et tegn på, at vaccinen virker.

Michael Bang Petersen forsøgte at forhindre, at nyheden ville blive præsenteret unuanceret i mediernes rubrikker. Hvis man eksempelvis lavede rubrikken ‘Vacciner har lavere effekt mod deltavarianten’ ville det være korrekt, men også for skarpvinklet. Bliver historien delt på sociale medier med den rubrik vil mange blot læse rubrikken, og det vil svække tilliden til vaccinerne uden nogen god grund, var hans budskab.

Historien blev skrevet af Ritzau med rubrikken ‘Mere end hver femte Delta-smittede havde coronapas’ – en Ritzau-rubrik, der blev gengivet adskillige steder i stort set samme form – blandt andet TV 2, BerlingskeMedWatchKristeligt DagbladBørsen, TV 2 Lorry og TV 2 Østjylland.

“Det er et klart eksempel på en rubrik, der ikke er faktuelt forkert, men som er unøjagtig og kan læses som om, at vaccinerne ikke fungerer,” siger Michael Bang Petersen.

Sår tvivl om effekten

Michael Bang Petersen understreger, at hans opråb ikke skal ses som en kritik af medierne, som han overordnet mener, har været dygtige til at få nuancerne med – i hvert fald i brødteksten. Og at der heller ikke er noget faktuelt forkert i de rubrikker, medierne brugte på historien i mandags.

“Men det er et eksempel på noget, der ofte sker – at overskrifterne bliver skåret til efter nyhedskriterierne. At man skarpvinkler det for at skaffe mest mulig opmærksomhed,” siger han.

I artiklens tekst kan man nemlig læse, at de smittede vaccinerede som oftest har milde eller ingen symptomer, hvilket viser, at selv med bare ét stik af vaccinen, er man godt beskyttet. Men den nuance kommer først et stykke nede i brødteksten.

Og i en virkelighed, hvor man ved, at mange kun læser rubrikken på en historie, er det ekstremt vigtigt at tænke på nuancer allerede der, mener professoren. Medierne er nemlig direkte ansvarlige for, om befolkningen stoler på retningslinjer, vacciner, etc.

“Vi ved fra studier, at folk er meget mere villige til at følge retningslinjer, hvis de forstår, hvorfor de er til stede. Vi ved også, at effekten af vacciner er det vigtigste parameter for, om folk tager imod den – endnu vigtigere end bivirkninger, hvilket kom bag på mig. Så når medierne laver en overskrift, der sår tvivl om effekten, så har det stor betydning,” forklarer Michael Bang Petersen.

Tre gode

På baggrund af diskussionen om skarpvinklede rubrikker har vi bedt Michael Bang Petersen fremhæve, hvor medierne har været gode under pandemien, og hvor de kan forbedre sig frem mod den næste verdensomspændende pandemi.

Han fremhæver tre positive punkter, hvor det første netop handler om at få kontekst med i historierne om retningslinjer fra myndighederne.

“Medierne har været gode til ikke bare at skrive, hvad retningslinjerne er, men også grunden til dem. Der har været et fokus på at få grundlæggende epidemiologisk viden ud til befolkningen, og det betyder enormt meget, at folk ikke bare får at vide, hvad de skal gøre, men også hvorfor. Pandemien har jo gennem medierne været kilde til en kæmpe opkvalificering af befolkningen i epidemiologi,” fortæller han.

En anden ting, medierne har gjort godt, er at give plads til forskellige perspektiver på håndteringen af pandemien.

“Nogle ville måske være uenige i dette, men jeg vil mene, at alle der har et egentligt ekspertgrundlag at udtale sig på, har fået plads. Vi har både hørt fra dem, der synes, vi strammer for meget og for lidt. Der har været en sund flerhed af forskellige stemmer i debatten,” siger han.

Det sidste, der er gået godt for medierne, er i mindre grad mediernes egen fortjeneste, men i højere grad et resultat af det danske medielandskab.

“Vi har et ret centraliseret mediesystem, som jeg tror har hjulpet os godt gennem krisen. Den almindelige dansker har i høj grad fået informationen fra de samme kilder, og det har skabt en god fællesforståelse af, hvad der har været op og ned i det hele,” mener Michael Bang Petersen.

To dårlige

Det første af Michael Bang Petersens kritikpunkter har vi været inde på, for det handler netop om skarpvinklede rubrikker, som negligerer nuancer og kontekster på en måde, der er farlig i vores nuværende mediekultur.

“Selvom man kan sidde som redaktør og journalist og tænke, at hele historien er med i brødteksten, så er det ikke sikkert, at det er gjort med det, fordi mange vil kun bearbejde den information, der står øverst,” siger han.

Medierne har også været for dårlige til at sætte ny viden ind i en global kontekst.

“I den danske dækning af, hvad vi ved omkring virus, har man i høj grad fokuseret på, hvad de danske sundhedsmyndigheder fremlægger. Det betyder, at man er kommet på bagkant omkring nogle videnskabelige gennembrud omkring smitte. Der har vi manglet den internationale dimension i vidensgrundlaget og været for meget i et indadvendt, dansk fokus, siger Michael Bang Petersen.