Producentforeningen om medieudspil: Skidt for kulturen – knap så skidt for producenterne

Direktøren for Producentforeningen dumper regeringens medieudspil ud fra et kulturpolitisk perspektiv. Til gengæld er han fortrøstningsfuld på sine egne medlemmers vegne: En større Public Service-Pulje og større ekstern produktion af DR-programmer kan give flere penge i kassen hos private producenter

Det er en ambivalent Klaus Hansen, direktør for Producentforeningen, Journalisten får i røret, da vi beder om hans kommentarer til torsdagens medieudspil fra regeringen.

For på den ene side er udspillet ”rigtig trist, samfundspolitisk”, mener han. På den anden side kan udspillet give hans medlemmer – de private film- og tv-producenter – flere penge i kassen.

”Der er to regnestykker. Det ene er: Hvor meget er der samlet set til rådighed for dansk indholdsproduktion? Det er den kulturpolitiske vision. Så er der den anden del, der hedder: Jeg repræsenterer en branche for private producenter. Og hvor stort er markedet for dem?” som han siger det.

Savner en vision

Lad os starte ved det første regnestykke: Dansk indholdsproduktion er i en hård konkurrence med udenlandske aktører, såsom Netflix, for tiden. Og i dét lys finder Klaus Hansen det problematisk, at en stor del af det samlede statstilskud står til at blive beskåret.

”Kulturpolitisk og samfundspolitisk er vi ude på et skråplan, fordi man reducerer. Jeg havde forventet en vision, hvor man tydeligt kunne se, at der både skulle være mere dansk indhold og mulighed for at levere indhold i høj kvalitet,” siger han.

Klaus Hansen henviser til en rapport fra Kulturministeriet, der blev publiceret i december.

I en pressemeddelelse sagde formanden for udvalget bag rapporten, juraprofessor Thomas Riis:

”Væksten i den audiovisuelle branche vil i fremtiden blive udfordret af øget international konkurrence og ændrede brugermønstre. Skønnet er, at de økonomiske midler til køb og produktion af dansk audiovisuelt indhold i 2025 vil blive 300 millioner kroner lavere end i dag.”

I selve rapporten står der dog, at tabet bliver på 300-900 millioner kroner.

Om det siger Klaus Hansen:

”Det er tudetosset, at man har nogle eksperter, der siger, at der mangler mellem 300 og 900 millioner kroner i 2025, og så lægger man yderligere besparelser oveni. Det tegner samlet set ikke godt for dansk indholdsproduktion.”

”Hvis man laver et regnestykke, der hedder, at DR skal spare 770 millioner kroner; hvilket, Lasse Jensen har været ude at sige, svarer til 500 millioner kroner i indholdspenge; og Public Service-Puljen tilføjer omkring 185 millioner kroner; så er der en difference, som er ganske voldsom.”

”Vi bliver nødt til, samlet set, at have flere penge til dansk indhold, hvis vi skal konkurrere,” siger Klaus Hansen.

Nye penge til private

Men når Klaus Hansen kigger på udspillet fra sine medlemmers perspektiv, tegner der sig et knap så negativt billede.

”Når man går ned i det og ser, hvad oplægget betyder for Producentforeningens medlemmer, så er vi mindre kritiske, fordi der er nogle muligheder i oplægget,” fortæller han og uddyber:

”Der er en Public Service-Pulje, som ikke er færdigbeskrevet, men hvor vi dog kan se nogle muligheder. Og der er en øget udlægning.”

Public Service-Puljen skal ifølge udspillet vokse fra 35 til 220 millioner kroner årligt. Formålet er at ”give private aktører bedre mulighed for at bidrage til udbuddet af dansk kvalitetsindhold”, står der i medieudspillet. Og om ansøgerne står der:

”Der kan fremover ydes støtte til alt audiovisuelt indhold på alle platforme (eksklusive skrift).” 

DR kan ikke søge midlerne. Det vil altså sige, at der bliver flere penge til private producenter. Men med til billedet hører, at private producenter på den anden side står til at tabe, hvis DR bespares med 20 procent, fordi DR lægger en stor del af sin produktion ude i byen. Og hvad dét, alt i alt, kommer til at betyde på bundlinjen for de private producenter, kan ingen endnu sige.

Om Public Service-Puljen siger Klaus Hansen:

”Jeg synes, det er ekstremt vigtigt, at man får præciseret, hvordan de 220 millioner skal bruges. Jeg har den holdning, at noget af det, der skaber den store sammenhængskraft i samfundet, er danske tv-serier. Det er både de stærke dokumentar-serier og de stærke fiktionsserier. Derfor vil jeg arbejde for, at de fleste af pengene kommer derover.”

I medieudspillet står der også, at DR fremover skal lægge en større del af sin produktion hos private producenter.

”Kravet til DR’s udlægning af produktion til uafhængige producenter skal øges,” står der.

”Jeg går ud fra, at der er tale om programudlægning,” siger Klaus Hansen og opsummerer:

”Mulighederne ligger i den nye Public Service-Pulje og i DR-udlægningen. Branchepolitisk er der nogle takter, der er positive. Det ser ud til, at der kan komme flere penge ud i branchen,” siger han.

Ny tv-kanal betyder nye kunder

Udsigten til en ny tv-kanal kan også være gode nyheder for de private producenter.

”Nye kunder er altid godt. Og vores medlemmer vil være klar til at levere. Men jeg undrer mig i mit stille sind over, at man på den ene side siger, at flow-tv er dødt, og på den anden side går man ind og vil etablere en ny flow-tv kanal,” siger Klaus Hansen.

Han er også skeptisk over for den del af udspilet, der vil ophæve DR’s og TV 2’s forpligtelse til at købe dansk film. Også selv om den øvrige filmstøtte – som kompensation – øges med 120 millioner kroner årligt. Om de nuværende regler siger han:

”Der ligger en sikring i, at DR og TV 2 viser udsendelserne, så det ikke kun er dem, der går i biograferne eller køber en dvd, der ser dem. Men at hr. og fru Jensen i hele landet får mulighed for at se en dansk film på fjernsynet.”

Forhandlingerne om et nyt medieforlig starter i næste uge.

0 Kommentarer