Den hårde konkurrence på markedet for tv-programmer er ved at kvæle flere produktionsselskaber. Prisniveauet i det seneste udbud af programmer fra DR har skabt så voldsomt røre blandt producenterne, at de nu i fællesskab vil løse problemerne.

Tv-produktionsselskaberne er så økonomisk pressede, at de nu rykker sammen for at finde udveje på krisen i branchen. Det tættere sammenhold er en reaktion på DRs seneste programudbud, hvor priserne beskrives som "latterligt lave" af produktionsselskaberne.

"Branchen er inde i et frit fald. Jeg tror, at nogle selskaber vil lukke inden for kort tid. Derfor diskuterer vi i producentforeningen, hvad vi kan gøre ved det. Krisen i branchen har bragt os tættere sammen. Men vi er selvfølgelig hinandens konkurrenter, når vi går ud ad døren igen," siger René Szczyrbak, direktør for produktionsselskabet STV og næstformand i producentforeningen Danske Film- og TV-producenter.

Det er langt fra kun DRs udbud for programmer til år 2002, der har bragt tv-producenternes sind i kog. Tv-selskaberne har gennem de senestee par år været i en stigende konkurrence om tv-stationernes programudbud.

Selvom der er kommet flere tv-kanaler og flere sendetimer, så er der ikke flere penge til at producere for. Så der skal laves mere tv for det totalt set samme budget, som anslås til omkring en halv milliard kroner.

Indtægterne fra licens og reklamer er nemlig ikke fulgt med det øgede programudbud. Derfor er flere af de 45-50 selskaber herhjemme i økonomisk knibe. Det mest synlige eksempel på den udvikling kom sidste år, da Nordisk Film TV fyrede omkring 30 medarbejdere.

"Der er simpelthen for mange produktionsselskaber. Derfor ryger priserne så langt ned, at flere selskaber producerer programmer, som slet ikke løber rundt," siger René Szczyrbak.

Halv pris
Ved et møde i producentforeningen var der nærmest oprørsk stemning på grund af priserne i DRs udbud.

"Vi fik tilbudt et rejseprogram til den latterlige pris af 150.000 kroner per halve time. Det kan overhovedet ikke lade sig gøre, at producere for de penge" siger Metronomes administrerende direktør, Niels Severin.

"Vi ved, det ikke kan lade sig gøre, for vi har lige lavet et tilsvarende program til TV 2, som kostede mere end det dobbelte."

DR1s programchef Lars Grarup erkender, at DR kræver mere og bedre tv for færre penge.

"Når vi udvider sendefladen med x antal timer og ikke har flere penge at købe programmer for, så er prisen per program lavere. Men det gør sig også gældende for afdelingerne internt i DR."

Lars Grarup mener slet ikke, at DR kan gøres ansvarlig for krisen i produktionsmiljøet.

"Vi står jo kun for en lille del af den samlede produktion, der bliver udbudt. Der er langt større spillere blandt de kommercielle tv-stationer," siger Lars Grarup.

Sekretariatschef i Danske Film- og TV-producenter, Klaus Hansen, mener heller ikke, at branchens problemer udelukkende skyldes de lave priser.

"Vi kan ikke gang på gang gå ud og beklage os over priserne. Der er også andre årsager til, at branchen er i knæ," siger han.

Klaus Hansen peger på, at nogle producenter skal tilpasse deres omkostningsniveau til markedspriserne.

"Lønomkostningerne er meget høje i den her branche. Og så planlægger tv-stationerne i dag meget mere kortsigtet på grund af konkurrencen. De indgår ikke langsigtede kontrakter, fordi de skal være i stand til at agere hurtigt over for konkurrenterne."

De korte kontrakter betyder, at selskaberne har endnu sværere ved at tilpasse sig. Især de mellemstore har det svært på det marked, mener René Szczyrbak. Han driver STV med 35 ansatte, der er et selskab i mellemstørrelsen. STV laver blandt andet Vejret og Godt Begyndt for TV 2.

"Vi har jo et produktionsapparat og nogle fastansatte, så vi er fuldstændig afhængige af, at vi hele tiden får ordrer hjem. De problemer har enkeltmandsselskaber ikke i samme grad," siger René Szczyrbak.

Kulturbærende
Det er langt fra alle produktionsselskaber, der klarer sig dårligt. Metronome har det rigtigt godt i øjeblikket. Selskabet har norske Schibsted og hollandske Endemol i ryggen. Det giver økonomisk råderum og mulighed for, at Metronome får tv-koncepter, der er udviklet i udlandet.

"Det er en stor fordel, at vi ikke skal opfinde alting selv. Vi får en kæmpeproduktion som Big Brother, fordi Endemol har rettighederne," siger Niels Severin, direktør for Metronome.

Flere i tv-branchen peger på, at selskaber med udenlandske samarbejds-partnere står bedre, fordi de kan lukrere på hinandens tv-koncepter.

"Jeg tror, vi vil se flere fusioner og samarbejdsaftaler mellem danske og udenlandske selskaber i den kommende tid. Det er simpelthen for dyrt at stå alene," siger sekretariatschef i producentforeningen, Klaus Hansen.

På det seneste møde i foreningen blev producenterne enige om, at de skal blive mere synlige som branche.

"Vi skal blive bedre til at gøre opmærksom på, at vi faktisk står for 65 procent af de dansksprogede programmer i fjernsynet. Vi er faktisk kulturbærende. Så det er på tide, at mediepolitikerne får øjnene op for, at vi er afhængige af deres beslutninger," siger Klaus Hansen.