På rekordtid har TV Avisen gennemført en total omlægning, der skal gøre den til landets mest gennemslagskraftige nyhedsudsendelse. Kritikken af forløbet er massiv.

Tirsdag den 26. juni er der et afgørende møde i DR's bestyrelse, der ender i opbakning til en historisk stor relancering af DR's samlede nyhedsformidling. Håbet er, at strategien skal få mange flere danskere til at vælge DR's nyheder. Det er en plan, der vil medføre meget store forandringer for mange ansatte – ofte mod deres vilje og i meget højt tempo.

Ud over at dr.dk skal relanceres, og at DR allerede fra 2013 skal være førende nyhedsformidler på mobile platforme og introducere DR2 som nyheds- og baggrundskanal, skal hovedmusklen TV Avisen gennemleve en massiv forandring. Det skal ske allerede fra det tidlige efterår – kun få måneder efter bestyrelsens møde.
Baggrunden for forandringerne er alarmerende. På bare 10 år har det licensfinansierede DR i TV Aviserne klokken 18.30 og 21.00 samlet mistet godt hver femte seer – præcis 313.000 seere er væk. Reelt er selve essensen i public service-forpligtelsen dermed udfordret.

Ulrik Haagerup, direktør for DR Nyheder, siger det således til Journalisten:
»En af hovedopgaverne for DR er jo, at vi kan fortælle danskerne historier om hinanden, for hvis vi ikke ved noget om hinanden, så er vi sådan set ligeglade med hinanden,« siger han – og fortsætter:
»Og hvis vi er ligeglade med hinanden, så er der ingen solidaritet, og hvis der ikke er nogen solidaritet, så har vi ikke et samfund. Så det er jo derfor, at der findes et DR overhovedet.«

kilde: DR Medieforskning

Nu skal der derfor på rekordtid laves en journalistisk turnaround.
TV Avisen 21.00 flyttes til 21.30 og får tilført ekstra manpower fra 18.30. Målet er på sin vis enkelt og meget konkret. 21.30 skal igen være intet mindre end landets bedste og største nyhedsudsendelse.
»Det er vores demokratiske funktion at samle danskerne om det vigtige. Og i takt med at folk har fået mobiltelefoner og nyheder fra web, så skal der mere til at samle dem om en nyhedsudsendelse om aftenen,« forklarer Naja Nielsen, chef for TV Avisen.

Umiddelbart er der en slags resigneret forståelse hos "manden på gulvet" for forandringerne.
»DR har mistet mange seere, så kanalen skal revitaliseres,« siger Lars Møller Hansen, tillidsrepræsentant, TV Avisen.
Mens teknikernes tillidsrepræsentant, David Saietz, refererer en lidt mere tilfældig tone:
»Jeg tror, mange har det sådan, at "Nu ryster vi posen og ser, hvad der sker!" Det skal nok blive interessant alt sammen!«

Det er Ulrik Haagerup, der som direktør for DR Nyheder og medlem af den ni mand store direktion i DR skal sikre, at den stærke journalistgruppe omkring TV Avisen kommer på plads i den nye plan. Det er en stor ledelsesmæssig udfordring. DR har været gennem store forandringsprocesser på grund af besparelser efter økonomikaos i forbindelse med byggeriet af DR Byen. DR Nyheders folk savner ro – ikke revolution. Mange af forandringerne vil betyde, at folk mod deres vilje skal helt væk fra skærmen.

Og så er der hele tidspresset:
Da Haagerup fredag den 29. juni – tre dage efter bestyrelsens møde – præciserer omfanget af de store forandringer over for de ansatte, kan han tælle præcis 45 hverdage, indtil det er 3. september. Den dato, der er sat for relanceringen af TV Aviserne. Han kan også se i kalenderen, at det snart er sommerferie.

Ulrik Haagerup forsøger at tale til de ansattes indre styrke:
"Forandringer betyder frygt for tab af relationer, kompetence, tryghed og prestige. Forandringer kræver mod. Mod til at prøve. Mod til at fejle. Mod til at overvinde det menneskelige og naturlige instinkt, der siger, at vi ved, hvad vi har og ikke, hvad vi får," opsummerer han i sit nyhedsbrev, hvor han opfordrer til kollegialt sammenhold.
"Derfor skal vi hjælpe hinanden i de kommende uger og måneder."

Mandag den 3. september – efter Journalistens deadline – gik de nye TV Aviser i luften. For nogle medarbejdere er forløbet en personlig gevinst. Politisk reporter Oliver Routhe Skov har ønsket at arbejde på 21.30'eren. Og det fik han opfyldt.
»Jeg har ikke grund til at være utilfreds, men jeg kan da godt forstå, at der er nogle, der er utilfredse.«

Og skepsissen over forløbet er udbredt. Trods løfter om inddragelse i forandringerne er der blevet handlet hen over hovedet på mange medarbejdere.
»Frem til juni punker vi ledelsen for at fortælle os mere, og vi er bekymrede for, om medarbejderne bliver inddraget nok i det her,« siger Dines Boertmann, tillidsrepræsentant på TV Avisen.
»Og vi får gentagne forsikringer om, at medarbejderne nok skal blive inddraget, og at det bliver en åben proces og den slags. Og pludselig skal vi omorganisere hele butikken og lave en ny TV Avis, der skal lanceres 3. september.«

Med andre ord – de 45 dage var langtfra nok, hvis ønsket fra starten var inddragelse.
»Vi har sagt til ledelsen, at tempoet udviser meget klare tegn på at være forhastet, og at de måske skulle skyde relanceringen. Men svaret har været, at det var umuligt. Den dato er åbenbart sat højere oppe,« siger Dines Boertmann.

Er det ikke bare DR's journalister, der er forandringsforskrækkede?
»Det siger chefer altid, og det er deres skide gode undskyldning for, at de sjusker i deres forandringsprocesser.«

»Vi nåede ikke det, vi gerne ville have nået.« Ulrik Haagerup, nyhedschef i DR – foto: Bjarne Bergius Hermansen/DR

DR har med de nye TV Aviser indført en journalistisk pyramide. Det er især den, der har skabt utryghed. Journalisterne optræder nu i fire grupper, hvilket har givet mange journalister nye funktioner, hvor de kun leverer delprodukter til næste led i kæden:
DR Live – En stor gruppe journalister, der producerer materiale og indslag til alle platforme. De vil næsten aldrig være på skærmen.
Mediespecialister – Står for daglige produktioner og tilrettelæggelse af konkrete programmer. Typisk kun på ét medie.
Fagspecialister og korrespondenter – Fagspecialisterne leverer på tværs af platforme og er grupperet efter stofområder såsom indland og politik. De vigtigste stofområder har hver en korrespondent. Modellen er inspireret af BBC og ABC News, hvor bestemte journalister analyserer og præsenterer de stofområder, der vægtes højt. Korrespondenterne er de faste ansigter udadtil – for eksempel er Ask Rostrup altid førstevalget på politik.
Værterne – Fem faste værter, der præsenterer TV Avisen.
»Det er en sindssygt effektiv måde at gøre det på,« siger Ulrik Haagerup.
»Vi har en nyhedsmuskel – DR Live – der samler stoffet ind og sender det hjem til dem, der bearbejder og distribuerer videre.«

Men uden for citat bliver nyskabelsen af skeptikere sammenlignet med Fords opfindelse af samlebåndet, da man gik væk fra håndsamlede biler:
"I fremtiden får mange af os faste pladser ved nyhedernes samlebånd – alt efter hvad ledelsen mener, vi er gode til."

På udlandsredaktionen har der kørt en heftig e-mail-debat, hvor både korrespondenter og journalister har kritiseret modellen. "Hvis alle bliver underleverandører, fjerner man så ikke engagementet hos den enkelte journalist?" lyder skepsissen. "Og hvem er ansvarlig for, at indslaget er rigtigt?"
Det var en del af planen, at alle medarbejdere skulle have såkaldte kompetencesamtaler, før det blev afgjort, hvor de skulle sidde fremover. De samtaler er aldrig blevet gennemført.
»Der har ikke været den bedste stemning hen over sommeren. Det er mit klare indtryk, at det ikke er lykkedes ledelsen at sælge det her projekt overbevisende til alle medarbejdere,« siger Lars Møller Hansen, tillidsmand.

Dines Boertmann sammenfatter:
»Det er den praktiske udførsel af den her proces, der skaber utrygheden. Og så er der også en mere eller mindre begrundet skepsis for, om de højtflyvende intentioner bliver omsat til praksis.«
Flere af de DR-medarbejdere, Journalisten har talt med, fortæller, at kolleger er meget kede af at være blevet flyttet rundt på redaktioner mod deres vilje. Mange fremhæver, at det er foregået på en ret brutal måde.

Ifølge Ulrik Haagerup kom det bag på ham, at tiden løb så hurtigt.
»Der var en deadline for, hvornår vi skulle være klar. Og så var mange væk på sommerferie. Så var det økonomien og rotationen af medarbejderne, der skulle på plads. Vi nåede ikke det, vi gerne ville have nået.«

Hvorfor gav I ikke de kompetencesamtaler, I så klart havde stillet i udsigt?
»Dels fordi der ikke var tid til det. Dels fordi vi vidste, at vi gjorde det rigtige, og så var det noget narreværk at stille det op som valg. Vi har jo nogle chefer, der kender folk godt og ved, hvad de kan. Men det er rigtigt, at vi lovede samtaler med alle. Det har vi ikke kunnet holde.«

Og dermed er de nye TV Aviser født med et potentielt motivationsproblem. Direktion og bestyrelse fik forandring – men flere journalister mener, at det kan koste på arbejdsglæden.
»Hidtil har vi arbejdet i enheder tilknyttet forskellige redaktioner, men nu er der en del, der skal arbejde på DR Live, hvor man primært producerer til andre,« forklarer journalist Oliver Routhe Skov.
»For mit vedkommende kommer det ikke til at betyde så meget, men på nogle af de redaktioner, hvor man udkommer knap så tit, vil der nok være nogle journalister, der slet ikke kommer på tv. De bliver vel et navn på en rulletekst. Det bekymrer tilsyneladende mange.«

Jesper Ibfelt, journalist, forklarer, at det er forbundet med stor tilfredsstillelse at lave tingene helt færdige selv.
»Der er risiko for, at det går ud over arbejdsglæden, og medarbejdernes arbejdsglæde er det væsentligste råstof på et medie. Det er det, der gør, at man har drive, får noget fra hånden og researcher på livet løs.«

Ud over forfængelighed og arbejdsglæde taler flere også om, at arbejdspyramiden vil underminere formålet – kvalitetsløftet.
»Det er en meget væsentlig del af vores kvalitetskontrol, at vi ved, at vi står til ansvar. Det er mig, der står til ansvar over for min byline, mit brand. Det er en fundamental mekanisme i vores fag, og hvis du svækker den, risikerer du, at produktet simpelthen bliver ringere. For hvem har ansvaret og kontrollen, hvis man bare skal kaste stumper ind i en maskine?« spørger Dines Boertmann, der frygter, at der kommer mindre sjæl i den fremtidige journalistik, fordi mange nu leverer råvarer.

»Dermed risikerer man at trække hele det journalistiske drive ud af produktet, og at vi bare bliver sådan nogle zombier på akkord. Det er jo et skrækscenarie, og ledelsen har naturligvis forsøgt at sige, at sådan bliver det ikke, men det er jo dødsensfarligt at pille ved det her, for vi kommer helt ind i det sidste hjertekammer i vores kvalitet.«

De udvalgte. Kim Bildsøe Lassen præsenterer den 21. august de ansigter, der skal være med til at vinde seerne tilbage til TV Avisen. – foto: Bjarne Bergius Hermansen/DR

Det er en integreret del af planen, at de gamle vagtplaner så vidt muligt skal afskaffes. Ledelsen ønsker at vaske fortidens stive vaner væk og i stedet sikre, at TV Avisen kan organisere arbejdskraften til gavn for danskerne.
Derfor skal mange flere journalister end før være såkaldt "selvtilrettelæggende", hvilket vil sige, at de selv holder øje med deres samlede arbejdstid. Ulrik Haagerup forklarer, at vagtskemaer dybest set er udtryk for mistillid til, om folk laver noget. Nu bliver de sat fri:
»Du bestemmer selv, hvordan du tilrettelægger din dag. Vi gider ikke kontrollere, hvornår du kommer, hvor længe du holder frokost, og hvor længe du drikker kaffe!«

Og Naja Nielsen, chef for TV Avisen, supplerer:
»Du har lov at gå hjem, selv om historien ruller videre. Vi sætter pris på, at folk er hele mennesker og har et familieliv. Er det Saxobank eller DR? Der er nok lidt forskellig ånd de to steder.«

Hun sammenfatter:
»Det er en moderne måde at arbejde på, at man selv styrer sin arbejdstid. Men det er også en udfordring for den enkelte selv at kapsle arbejdstiden ind.«

Mange på gulvet frygter, at frisættelsen reelt skal udvikle sig til en besættelse.
»Vi har som tillidsfolk været meget udtrykkelige over for kollegerne omkring, at det er deres eget personlige ansvar at holde sig til den aftalte arbejdstid,« siger Dines Boertmann.

Men han har sin stærke tvivl om, hvorvidt det kan lade sig gøre at tælle til 37 timer, når først nyhedstoget kører.
»Ledelsen har ikke givet os svar på, hvordan den selvtilrettelæggermodel skal fungere.«
Måske anede DR-ledelsen allerede fra starten, at medarbejderne ville stå frustrerede tilbage. For der er indbygget en gulerod i processen.

Da Ulrik Haagerup sætter sig til tasterne sidst i juni for at varsle omfanget af de kommende forandringer, gør han sit for at komme misstemningen i forkøbet. Han inviterer til gallafest den 28. september med rød løber, gourmetmad og festtaler. I skal "knappe smokingbukserne eller pumpe push-up bh'en", lyder det fra chefen, der understreger, at formålet er at:
"… glæde os over, at vi er en del af et hold, der sammen vil være bedst til nyheder. Nyd nu sommeren. Jeg håber, at solen vil skinne på jer. Det har I i den grad fortjent. Vi ses til det vildeste og mest spændende efterår …"

Den nye TV Avis

• TV Avisen 21.00 flyttes til 21.30. Den skal give danskerne det store samlede overblik og får tilført ressourcer fra 18.30.
• TV Avisen 18.30 skal have fokus på dagen. Den bliver forkortet til 20 minutter.
• Klokken 18.50 har DR Nyheder fokus på "Vores Vejr".
• Mange journalister flyttes til nyhedspoo-len DR Live, der producerer indhold til alle platforme.
• Der er indført såkaldte korrespondenter til at præsentere stoffet. Blandt andre: Ask Rostrup, politik, Nina Munch-Perrin, økonomi og erhverv, Kaare Qvist, forbrugerstof, Peter Qvortrup Geisling, sundhed.
• Fem faste værter toner frem på de to udsendelser ugen igennem.

Den nye samfundskanal

• Der bliver netop nu gennemført en såkaldt "creative destruction" på DR2, der omdøbes til samfundskanal fra 2013. De første skitser skulle være klar 28. august.
• DR Update lukker i 2013, og alle programmer på DR2 skal enten flytte, lukke eller gentænkes.
• Kanalchefer er Michael Thouber og Adam Holm.
• Jacob Kwon Henriksen skal planlægge dagfladen, nyhedsopdateringerne og omfanget af live-sendinger og breaking news.
• Heidi Robdrup skal udvikle Deadline og den sene aftenflade på DR2.
• Clement Kjersgaard skal udvikle nye aftenprogrammer.