Tøger Seidenfaden har faktisk en pointe. Jeg fik tømt hele seksløberen lidt for hurtigt i min kommentar til Politikens strukturændringer. Men Tøger tager også fejl, fordi Politiken med sin nye struktur fastholder et skadeligt skel mellem de hurtige og de kloge.

I en nyhed på Journalisten.dk før offentliggørelsen af strukturændringerne for medarbejderne skrev vi, at debatredaktør Jacob Fuglsang skal have en overordnet rolle som indbliksredaktør for både indland og økonomi. Vi skrev også, at Politiken.dk skulle levere flere nyheder til papiravisen – også under det såkaldte nyhedsbånd.
Begge dele er korrekt og præcist.
Men vi havde ikke fået opsnappet informationen om, at nyhedschef for Politiken.dk Christian Lindhardt skulle have rollen som leder af en samlet og større nyhedsredaktion, der både skal levere til web og avis.
Det vil helt sikkert øge mængden af dagsaktuelle nyheder i avisen.
Ikke mindst, fordi Politiken nu i praksis vil gøre op med nyhedsbåndet som en mini-ghetto for aktuel nyhedsdækning og dermed samtidig gøre op med det skarpe skel mellem papir og web. Begge dele nødvendige og radikale ændringer.
Men vil det også øge kvaliteten?
Det er jeg ikke sikker på.
For den nye struktur med en samlet nyhedschef og en samlet indblikschef cementerer jo netop opdelingen af Politiken i de hurtige og de kloge i hver sin redaktion.
Jeg har intet personligt imod Jacob Fuglsang, der får skudsmålet som en mand, der faktisk har forstået Politikens aktualitetsproblemer. Men jeg er imod symbolikken i at udpege en debatredaktør til chef for avisens indbliksjournalister.
Hovedpointen i mit blogindlæg var dels, at Politiken har været katastrofalt svag på dagsaktuelle fælleshistorier, dels at opdelingen i de kloge og de hurtige journalister er ekstremt skadelig.
Nu bliver denne opdeling om muligt endnu mere krystalklar med en nyhedshund i spidsen for de hurtige og en debatredaktør i spidsen for de kloge.
Modstillingen mellem nyheder og indsigt er forkert. Nyheder skaber indsigt, og indsigt skaber nyheder. Det er i den daglige kontakt med kilderne, at de originale idéer til indblikshistorier opstår, og energien kommer ind på avissiderne.
For nu at citere mig selv i mit blogindlæg:
'Som indlandsredaktør på Information så jeg meget tæt på, hvad det kan betyde, hvis journalisterne i praksis groft sagt er delt op i de erfarne og kloge og så de unge nyhedsjægere. Forudsætningen for den brændende og stærke analyse eller baggrund er, at man er tæt på kilderne og har talt med dem – og helst samme dag, nu man laver dagblad.
Mens de unge taler med kilderne og er tæt på den seneste udvikling i historien, så læser de gamle gårsdagens aviser, taler med de sædvanlige kilder, og det ender for ofte med forudsigeligt og slapt at reproducere deres egne holdninger. Som en morfar, der sidder i sin gyngestol og taler lidt om gamle dage, mens han puster røgen fra merskumspiben ud.'
Det er mit skræmmebillede – men lad os da håbe, at Politikens nye chefteam kan modbevise det.
Det kan de kun gøre, hvis de arbejder tæt sammen og – om jeg så må sige – på dagen bryder de institutionaliserede skel mellem de kloge og de hurtige ned og lader dem arbejde tæt sammen om de store dagsaktuelle historier.
Tøgers oplæg til medarbejderne tyder på, at man vil gøre forsøget.
Held og lykke med det! Positivt er det i hvert fald, at Politikens chefredaktør endelig entydigt forpligter sig til at få mere aktualitet i avisen.

Rettelse af 1. oktober:  Ordet Christiansborg er fjernet fra følgende sætning: 'I en nyhed på Journalisten.dk før offentliggørelsen af strukturændringerne for medarbejderne skrev vi, at debatredaktør Jacob Fuglsang skal have en overordnet rolle som indbliksredaktør for både indland, Christiansborg og økonomi.' Christiansborgredaktionen kommer til at sortere under nyhedschef Christian Lindhardt.