Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
09:58 13.04.2023 Sebastian Goos

Problemer med krænkelser i reklame- og marketingbranchen

Flere medarbejdere i reklame, marketing, kommunikation og tech oplever uønskede kommentarer af seksuel karakter.

Det viser en rundspørge foretaget af mediet Markedsføring, der spørger ind til oplevelser de seneste 12 måneder.

I alt er der tale om 49 personer, hvilket svarer til 14 procent af de 348 deltagere i rundspørgen.

22 af de 49 har oplevet det flere gange, mens 27 personer har oplevet det en enkelt gang. Derudover har 29 personer angivet, at de har oplevet uønsket fysisk kontakt på arbejdspladsen, mens tre personer angiver, at de er blevet bedt om en seksuel tjeneste til gengæld for en arbejdsrelateret belønning. En enkelt svarer, at vedkommende gentagne gange er forsøgt voldtaget.

Markedsføring har tidligere afdækket omfanget af krænkelser i reklame og marketing i en større undersøgelse, hvor en fjerdedel af 1.274 kolleger angav, at de over de seneste 10 år var blevet krænket på arbejdet.

SENESTE NYT

Flere nyheder