Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
07:44 26.06.2023 Ritzau

Private virksomheder trodser anbefalinger om brugen af TikTok

Flere end seks ud af ti danske lønmodtagere har ikke modtaget retningslinjer for brugen af det sociale medie TikTok på deres arbejdsgiverbetalte telefoner.

Det viser en ny undersøgelse fra Ingeniørforeningen (IDA) med 2.044 respondenter i alderen 18-70 år.

Helt præcist angiver 63 procent af lønmodtagerne, at deres arbejdspladser slet ikke har taget stilling til brugen af mediet.

Undersøgelsens resultater bekymrer Jørn Guldberg, der er it-sikkerhedsekspert i IDA.

”Der er en ganske alvorlig sikkerhedsrisiko forbundet med at lade apps have nærkontakt med følsomme informationer på arbejdspladsen,” siger han.

”Det bedste og mest simple råd er at forbyde alle apps, der ikke relaterer sig til arbejdsmæssige formål.”

Samlet set angiver knap en fjerdedel af respondenterne, at de har fået forbud mod brugen af TikTok.

SENESTE NYT

Flere nyheder