Fredag blev Kirsten Marie Øveraas hædret med FBO’s teksterpris, for hendes ”gode arbejde med at udbrede kendskabet til tekstningens verden og vilkår på en humoristisk og lettilgængelig måde ud over vores egne rækker”.

Desværre – konstaterede hun selv i sin takketale – består kendskabet til tekstningens verden meget ofte af de fejl og dårlige oversættelser, der sniger sig ind i de sorte striber. Særligt på de kanaler, der ikke ønsker at bruge alt for mange ressourcer på programmernes undertekster.

Journalisten har derfor valgt, at dette interview med Kirsten Marie Øveraas udelukkende skal handle om de gode undertekster. Og de gode undertekster kendetegnes ifølge Øveraas ved, at de ikke er oversættelser. De er fortolkninger.

»Man kan aldrig oversætte noget bogstaveligt, endnu mindre når man laver undertekster. Man skal aldrig skrive det, der bliver sagt, men man skal lytte efter, hvad folk mener. Lyt efter betydningen i stedet for at høre efter, hvad de siger,« siger hun.

Og du er god til at forstå, hvad folk mener?

»Ja. Jeg tror, det er som at være skuespiller. Jeg skal sætte mig ind i, hvordan filmens personer er som mennesker og ville have sagt det på dansk.«

»Jeg skal ikke skrive pænt sprog, hvis han er en nar«

Hun fortæller om en seerklage, hvor en mor var forarget over, at hun havde brugt ordet ’spasser’ som skældsord i serien 'The Walking Dead'.

»Hun ikke ville have, at hendes børn lærer, at man bruger den slags ord som skældsord. Det er jeg ret enig i. Men jeg måtte svare, at jeg lagde det i munden på en mand, der er så usympatisk, at han netop ville bruge den type ord. Jeg skal ikke skrive pænt sprog, hvis han er en nar, der taler grimt. Så jeg skal kunne skrive som en narkoluder, som en højesteretsdommer eller som en teenager. Det sidste er for øvrigt vildt svært,« fortæller Kirsten Marie Øveraas.

Er man født med evnen til at kunne høre, hvad folk mener, eller lærer man det?

»Der er ingen tekster-uddannelse, så man kan ikke tage et kursus. Men med tiden bliver man bedre til at afkode, hvad der foregår mellem linjerne, og fange den rigtige sprogtone. Måske har det betydet noget, at jeg læser meget litteratur. Jeg er også amatørmusiker, og dem er der rigtig mange af i branchen. Man bruger muligvis en eller anden form for musikalitet – man taler tit om et tempo og en rytme, der kører i programmerne.«

Feedback fra kolleger er vigtig

Hvordan bliver du dygtigere?

»Det gør jeg helt klart ved at få feedback fra kolleger. Det firma, jeg tekster for – Subline – har en grundig proces, hvor min tekst bliver set igennem af en kritisk kollega. Samtidig kontrolkører jeg mine kollegers tekster, så jeg ser også deres løsninger. Når jeg ved, at min kollega Christina skal se den her film, og hun er helt vildt dygtig og ser alt, så skærper jeg mig helt vildt. Det tragiske er, at mange i branchen slet ikke har den mulighed, for mange firmaer har ikke den procedure.«

Hvilken produktion er din bedste?

»At tekste kan være svært af forskellige årsager. Nogle gange fordi man skal slå en masse op, eller fordi lyden er dårlig, eller fordi de bander meget, og man skal være meget farverig i sin egen banden. Så en rigtig god tekstning kan godt være en upåfaldende tekstning, som bare kører godt. Noget, der har været en fornøjelse at lave, var serien 'Life on Mars', som jeg tekstede med Christina Witting Elstrup.

En vildt god serie, som jeg selv ville have set. Og vi har virkelig nusset meget med at gøre det fedt og mundret. En anden ting, jeg vil prale med, er serien 'Hollyoaks', hvor jeg har kontrolkørt 641 afsnit.

En helt ligegyldigt soap, som sendes klokken fem om morgenen. Men underteksterne har fandeme været i orden – gode undertekster til dårligt tv.«

Råd: Hold fast i fascinationen 

Hvad har været din største udfordring?

»Jeg skulle engang lave et 'Simpson'-afsnit, hvor Marge står i en butik og skal købe en skridtbeskytter til Bart. Hun bryder sig ikke om at sige ordet, som er ’cup’, så i stedet staver hun det for den ansatte, der for at drille bliver ved med at spørge, hvad hun vil have. Til sidst står hun og brøler: ”I wanna see you pee”. Det er sådan en, hvor man tænker: Ok, det her bliver aldrig godt. Så jeg endte med at skrive: ”Jeg vil have en skridtbeskytter”.«

Hvad ville du ønske, du havde tekstet?

»Jeg vil helt vildt gerne tekste serien 'Doctor Who', som Dansk Video Tekst tekster. Det er en serie, jeg synes er fantastisk. Velspillet, velskrevet, og man ved aldrig, i hvilken tidsperiode den foregår, så der er mange sproglige udfordringer.«

Hvordan kan andre tekstere blive lige så gode som dig?

»Mange tekstere er meget bedre end mig. Men jeg tror, det handler om at kunne holde fast i fascinationen af faget. Nu har jeg lavet det i 10 år, og jeg er stadig fascineret. Men jeg har så relativt gode vilkår, fordi jeg har en god akkord, at jeg har tid til at lave arbejdet godt og dermed mulighed for at bevare fascinationen.«