Prisvinder: Smid spindoktorerne ud af Journalistforbundet

Kommunikationsmedarbejdere og journalister kan ikke være medlemmer af samme forbund. Det mener vinderen af Timbuktu-prisen, Tom Heinemann, der opfordrer Dansk Journalistforbund til at splitte forbundet op i to. Formanden for DJ afviser forslaget.

Kommunikationsmedarbejdere og journalister kan ikke være medlemmer af samme forbund. Det mener vinderen af Timbuktu-prisen, Tom Heinemann, der opfordrer Dansk Journalistforbund til at splitte forbundet op i to. Formanden for DJ afviser forslaget.

Vinderen af Timbuktu-prisen på 100.000 kroner, Tom Heinemann, brugte prisoverrækkelsen i går, tirsdag den 9. juni, til at sende et klart budskab til Dansk Journalistforbund: Kommunikationsansatte og journalister hører ikke hjemme i samme forbund.

»Jeg synes, de skal lave deres eget forbund. De skal smutte ud af mit. I Sverige og Norge er det helt utænkeligt, at man som kommunikationsansat og journalist kan være medlem af samme forbund. Hvad er det, der gør, at Dansk Journalistforbund holder fast i sådan en antikveret holdning?« spørger Tom Heinemann retorisk.

I sin takketale, som han holdt i Dansk Journalistforbunds lokaler på Gammel Strand i København, gav han udtryk for, at han oplever en stigende tendens til, at de folk, journalisterne kritiserer, går til modangreb mod manden og ikke efter bolden.

»Trusler om sagsanlæg, klagesager ved Pressenævnet, alenlange advokatskrivelser og et – ofte helt enormt – stykke mod-spins-arbejde fra dem, vi kritiserer, er snarere reglen end undtagelsen. Og det værste er ikke, at en advokat eller en direktør farer i blækhuset. Den slags skal og kan vi sagtens holde til, men når det er ens egne kolleger – endda ofte medlemmer af det samme forbund – der slynger om sig med udokumenterede påstande, fortielser og løgne – alene med det formål af få flyttet fokus fra selve indholdet af kritikken til, hvordan den kritiske journalist for eksempel har indsamlet eller fremført kritikken,« sagde Tom Heinemann i sin tale.

Han finder det dybt problematisk, at han kan risikere at skulle søge juridisk bistand i DJ i en sag, hvor modparten også søger juridisk rådgivning i samme forbund.

»Lad os sige, at jeg er blevet stævnet for injurier og går ned i mit forbund for at få juridisk bistand, og ham, jeg kritiserer, gør det samme. Så spørger jeg bare: Hvem skal forbundet så holde med?« lyder det fra Heinemann.

Medlem af hovedbestyrelsen, Didde Elnif, har været med til at indstille Tom Heinemann til prisen. Hun var selv til stede ved prisoverrækkelsen og hørte Tom Heinemanns takketale. Hun mener ikke, at problemet i praksis er så stort endda. Forbundet ville stå svagt både politisk over for omverdenen og i forhold til at organisere medlemmerne, hvis kommunikationsmedarbejdere blev bedt om at melde sig ud.

»Jeg kan godt forstå problematikken, men jeg synes også, at vi er et sted, hvor det er umuligt at skille tingene fuldstændigt ad, fordi så mange af os arbejder mange forskellige steder. Som freelancer kan jeg godt den ene dag arbejde som kommunikationsmedarbejder og den næste dag lave noget, der er mere journalistisk. Men jeg har hele tiden min journalistiske etik med mig. Jeg ville have det svært med at blive smidt ud af forbundet, fordi jeg arbejder som kommunikationsmedarbejder,« siger hun.

Hun mener, at forbundet kan og skal kunne rumme modsætninger. Det gælder også modsætninger mellem for eksempel freelancere og mellemledere, såvel som mellem journalister og kommunikationsmedarbejdere.

»Vi vil i højere grad komme til at repræsentere to sider af en sag. Selvfølgelig er det en debat, vi hele tiden skal være skarpe på, og det kan være, at man om nogle år skal være med til at styrke profilerne i specialgrupperne,« siger hun.

Til Tom Heinemanns spørgsmål om, hvad forbundet skulle gøre den dag, han får et sagsanlæg på halsen fra en kommunikationsmedarbejder, der er medlem af samme forbund, svarer hun.

»Den dag, Tom får et sagsanlæg, står vi der selvfølgelig. Man vil altid gå efter at repræsentere den mindste. Hvis han står over for et medicinalfirma, vil han være den svage part, og så vil vi bakke op om hans interesser,« siger Didde Elnif og understreger, at den vurdering er for egen regning.

Tom Heinemann kalder det noget vrøvl.

»Jeg kunne jo også blive sindssyg og lave et sindssygt program og være sindssygt grov, men jeg skal da have juridisk assistance alligevel. Det er meget lidt betryggende, at det kan være den samme rådgiver, jeg skal ringe til, som lige kan havde siddet og rådgivet min modpart,« siger Tom Heinemann.

Formand for Dansk Journalistforbund Mogens Blicher Bjerregård bestrider ikke Tom Heinemanns erfaringer med kommunikationsfolk, men han vil heller ikke forholde sig nærmere til prisvinderens oplevelser. Mogens Blicher Bjerregård mener, at det er en fordel for forbundet at kunne rumme mediefolk, uanset hvor de tjener deres løn.

»Jeg er overbevist om, at vi ved at være i samme forbund får en fælles forståelse for arbejdsmetoder og en fælles anerkendelse af, at der skal være troværdighed. Det vil i mange tilfælde overskygge de modsætninger, der måtte være,« siger Mogens Blicher Bjerregård.

Han mener, at kommunikationsmedarbejdere også bidrager til et højere informationsniveau og større åbenhed og på den måde har mere til fælles med klassiske journalister, end der er forskelle. I hans øjne er det forbundets opgave at arbejde for kvalitet og troværdighed, uanset om der er tale om kommunikation eller journalistik.

»Når man er kommunikationsmedarbejder, er det vigtigt med en høj troværdighed. Det er rigtigt, at det er styret kommunikation, men det kan også have en høj troværdighed og kvalitet,« siger Mogens Blicher Bjerregård. Han peger på, at kommunikation kan være mange forskellige ting, og at medlemmerne skifter frem og tilbage mellem de to sider af bordet.

»Når universiteter har vidensjournalister, der breder ny og spændende viden ud, er de jo også kommunikationsmedarbejdere. Vi har medlemmer, der veksler mellem de to faggrupper. Det er en kæmpe fordel, at de kan blive i forbundet,« siger Mogens Blicher Bjerregård.

Hvis det handler om, at forbundet gerne vil organisere så mange som muligt, finder Tom Heinemann det stærkt problematisk.

»Jeg synes, at det er et problem, og at man skal gøre op med det dér antikverede pladder, bare fordi man vil være store. Vi kan ikke og skal ikke det dér. De kan lancere deres eget forbund,« siger Tom Heinemann.

Han ser ikke det store organisatoriske problem i forhold til, at journalistuddannede skifter frem og tilbage mellem kommunikation og journalistik.

»Det er da bare at skrive en mail om, at man er blevet ansat som kommunikationskonsulent, og at man derfor melder sig ud per dags dato, og at man agter at melde sig ind i Forbundet for Kommunikationsansatte og Spindoktorer, og når jeg vender tilbage til de rigtige journalisters rækker, så vil jeg gerne være medlem igen. Hvis det kan lade sig gøre i Norge og Sverige, kan det også i Danmark,« siger Tom Heinemann og tilføjer:

»Hvis der er optaget så mange kommunikationsfolk og spindoktorer, at det truer forbundets eksistens, så er jeg alvorligt bekymret,« siger Tom Heinemann.

Han fik prisen fra Timbuktu Fonden for de tre tv-dokumentarprogrammer: "Når tilbud dræber", "Et tårn af løfter" og "En bitter smag af te".