Prisvindende journalistik gør en forskel

Drømmer du om at sætte et 800 millioner kroners fingeraftryk på finansloven? En gennemgang af 25 prisvindende projekter viser, at det er muligt.

Drømmer du om at sætte et 800 millioner kroners fingeraftryk på finansloven? En gennemgang af 25 prisvindende projekter viser, at det er muligt.

Journalistik gør ofte en forskel – hjælper samfundets svageste, får afsat millioner på finansloven eller stillet de ansvarlige til ansvar. I hvert fald hvis man ser på den journalistik, der vinder priser. Fagbladet Journalisten har i den seneste nummer gennemgået 25 udvalgte prisvindende journalistprojekter. Gennemgangen viser, at 12 projekter gjorde en stor forskel. Otte projekter fik nogle løfter indfriet (men ikke alle), mens fem løb ud i sandet.

Blandt de historier, som fik størst konsekvenser, er blandt andre Anders Legarth Schmidt fra Politiken, der i 2009 skrev om systemets svigt af psykiatriske patienter – hvorefter Folketinget afsatte 850 millioner kroner til hurtigere behandling af psykisk syge. Berlingskes Tidendes serie “Forbrydelsen” betød, at politiet fik tilført 843 millioner kroner ekstra. Og Fagbladet 3Fs Kristian Jessen og Asger Havstein Eriksen fik Beskæftigelsesministeriet til at afsætte 25 millioner kroner til erstatninger til ofre for kviksølv – selv om sagerne var forældede.

I Journalisten fortæller nogle af prisvinderne om, hvordan god journalistisk kan få konsekvenser – ud over at blive citeret i andre medier. 3F oprettede for eksempel et kampagnesite med bladets dækning af Kviksølvsagen, mens holdet bag “Forbrydelsen” havde et arsenal af nyhedshistorier klar i baghånden til at holde sagen i live i nyhedsstrømmen.

De 25 historier i Journalistens undersøgelse har for eksempel vundet Cavlingprisen, Bordingpris, FUJ-pris eller Ugeavisernes journalistpris. Deres effekt er bedømt ud fra, om de opfylder et eller flere af Journalistens kriterier:
• Fyringer af centrale kritiserede personer.
• Næser til centrale kritiserede personer.
• Økonomiske konsekvenser i form af eksempelvis budgetændringer.
• Nye love og regler, som er lavet med tydelig henvisning til journalistikken.
• Domme eller konklusioner på undersø­gelser, som giver journalisterne medhold.

12 projekter har ifølge Journalistens konsekvensbarometer gjort en afgørende forskel:

KVIKSØLV
Kristian Jessen og Asger Havstein Eriksen fra Fagbladet 3F fik Bordingprisen 2009 for artikler, der beviste, at Grindstedstedværket udsatte medarbejderne for kviksølvforgiftning
EFFEKT. Beskæftigelsesministeren afsatte 25 millioner kroner til erstatninger. Sagerne kører i Arbejdsskadestyrelsen.

UDLÆNDINGESERVICE
Berlingske Tidendes gravergruppe fik FUJ-prisen 2009 for artikelserie om, at Udlændingeservice var for dårlige til at oplyse borgerne om, hvor let det reelt er at blive familiesammenført.
EFFEKT. Ombudsmanden kritiserede Udlændingeservice, der genoptog en række sager. Vejledningen til borgerne er forbedret.

SVIGT AF PSYKIATRISKE PATIENTER
Anders Legarth Schmidt fra Politiken fik Kristian Dahls Mindelegat 2009 for artikler om systemets svigt af psykiatriske patienter.
EFFEKT. Folketinget afsatte 850 millioner kroner til hurtigere behandling af psykisk syge og pålagde regeringen, at tvang i psykiatrien skal mindskes.

DEN GULE FØRERTRØJES WHEREABOUTS
Årets sportsjournalist 2008 var DR Sportens Niels Christian Jung, der afslørede cykelrytteren Michael Rasmussens snyd med sine ‘whereabouts’ op til Tour de France.
EFFEKT. Michael Rasmussen måtte forlade Tour de France og blev fyret af Rabobank. Afsløringen betød, at professionelle cykelryttere i dag overvåges mere systematisk.

POLITIETS ALARMCENTRALER
Rune Holm fra TV 2/Bornholm vandt SpadestiksPrisen 2010 for historier om politiets alarmcentraler, der er for dårlige til at hjælpe personer i livsfare.
EFFEKT. Regionerne ansætter sygeplejersker på 112 til at vejlede med førstehjælp over telefonen. Alarmcentralerne kan i dag henvise til nærmeste hjertestarter. Det redder liv.

FORBRYDELSEN
Cavlingprisen 2008 gik til journalister på Berlingske Tidende for artikelserie om politireformen. Serien viste, at politiet ikke altid kommer, når borgerne ringer.
EFFEKT. Rigsrevisionen gav tidligere rigspolitichef Torsten Hesselbjerg ansvaret for problemerne. Rigspolitichefen gik af, og partierne bag reformen gav 843 millioner ekstra til politiet.

SORT ARBEJDE BLANDT ASYLANSØGERE
Årets tv-pris 2008 i kategorien bedste nyhedshistorie gik til fire journalister fra TV-Avisen Søndag, der med skjult kamera afslørede sort arbejde blandt asylansøgere.
EFFEKT. Høje-Taastrup Kommune stoppede samarbejde med virksomheden A-Vask.

BESKÆTIGELSESMINISTERIET
Cavlingprisen 2009 gik til Orienterings Jesper Tynell, der blandt andet afdækkede, at Beskæftigelsesministeriet ulovligt brugte 300-timers-reglen til at standse udbetalingen af kontanthjælp til familier, der ikke var omfattet af reglen.
EFFEKT. Familierne fik kontanthjælpen udbetalt med tilbagevirkende kraft.

FORRÅEDE FÆNGSELSBETJENTE
FUJ-prisen 2008 i aviskategorien gik til Kristoffer Pinholt og Peter Ernstved Rasmussen fra Jyllands-Posten. De havde skrevet om forråede fængselsbetjente, der styrer fængsler efter deres egen junglelov
EFFEKT. Kriminalforsorgen rejste en række personalesager, og politikerne bevilgede penge til en ny uddannelse for fængselsbetjente.

MERE MAGT TIL SKOLELEDERNE
Morten Tiim fra Lokalavisen Helsingør vandt Ugeavisernes journalistpris 2008 for sagen om Hellebækskolen, hvor skolelederen – mod reglerne – bortviste elever, der havde hængt deres lærere ud som pædofile på Arto.dk.
EFFEKT. Sagen førte til en lovændring, så skoleledere i grove disciplinærsager kan smide elever ud af skolen uden forældrenes samtykke.

LÆGERNE I BOKSEVERDENEN
Årets Sportsjournalister 2009, Anders Damgaard og Jonas Nyrup, afslørede lemfældig omgang med uddelingen af starttilladelser i professionel boksning. Et svigt, der betød, at bokseren Jonny Jensen gik i ringen med en hjerneskade.
EFFEKT. Læge fik en næse, og Justitsministeriet nedsatte et udvalg.

OPERAHUSETS GRANIT
A.P. Møller sparede sølle fem millioner på at bruge kinesisk granit udvundet under kritisable arbejdsforhold. Det fremgik af Miki Mistratis dokumentarfilm “Operaen – Med døden i kulissen”, der vandt Victorprisen 2008.
EFFEKT. A.P. Møller lavede om på interne CSR-regler.

Læs hele artiklen her (Åbner som e-reader)

0 Kommentarer