Prisjuryer vil af med mandehørm

SERIE: Det er et problem, at flest mænd vinder journalistpriser, mener flere juryer. ”Det er vigtigt, at også kvinder kan spejle sig i prismodtagerne,” siger John Hansen, formand for FUJ (Rettet kl. 12.19: John Hansens titel samt citater rettet)

Fem forskellige priser blev overrakt ved en stort anlagt graverdag – FUJ-priserne – i DR-byen i november sidste år.

I alt 15 journalister var på podiet. 14 var mænd.

 

 

John Hansen, redaktør på Politiken og formand for FUJ, vil ikke blande sig i juryens arbejde. Men han ville ønske, der var flere kvinder i feltet. Han påpeger også, at kønsfordelingen blandt oplægsholderne på graverdagen var skæv.

»Stort set alle vores paneldeltagere og samtlige vores key note-speakere var også mænd på graverdagen,« uddyber han og forklarer, at især fire udenlandske undersøgende journalister blev fremhævet som dagens store stjerner, og at tre ud af de fire fik modereret deres debat af en mand.

Tallene skal ses i lyset af, at mænd og kvinder er næsten ligeligt fordelt i Dansk Journalistforbund.

 

 

Selv om FUJ-prisen skal gå til den bedste undersøgende journalistik, behøver det ikke at udelukke den fortællende journalistik som genre, mener John Hansen:

»Vi har været for fokuserede på den undersøgende metode, og det har måske begrænset udvalget af de nominerede. Men fortællende journalistik kan sagtens være undersøgende, og det skal vi sætte mere fokus på. Det kan måske være med til at rette op på kønsbalancen,« siger han.

Kvinder tøver – mænd siger bare ja

Foreningen DONA, der hvert år belønner den bedste digitale journalistik eller kommunikation, havde sidste år heller ikke den store succes med ligestilling på prisfestens scene.

Tre projekter – ud af i alt 24 indstillede projekter – blev nomineret til DONA-prisen. De var alle tre produceret af mænd.

Blandt oplægsholderne til festen var der dobbelt så mange mænd som kvinder, men den skæve kønsbalance var ikke med foreningens gode vilje, fortæller Magnus Bjerg, formand for DONA:

»Køn er egentlig ikke et kriterium, vi normalt kigger på. Men jeg ville rigtig gerne give flere priser til kvinder. De bliver bare ikke indstillet,« siger han og påpeger, at han havde særligt fokus på kønsbalancen, da han brugte ekstra tid på at ringe rundt for at skaffe kvindelige oplægsholdere:

»Alle de mænd, jeg kontaktede, sagde ja. Kvinderne kunne ikke – eller skulle bruge lidt mere tid på at finde ud af, om de kunne.«

Senere deadline

Magnus Bjerg mener, det vil forbedre kønsbalancen, hvis fristen udskydes.

»Der vil nok blive indstillet flere kvinder, hvis vi udskyder deadline og opfordrer vores medlemmer til at tænke over, om der ikke er nogle potentielle kvindelige vindere,« siger Magnus Bjerg og tilføjer, at »kvinderne laver masser af fede digitale projekter«.

John Hansen fra FUJ er enig. Han vil ved næste prisfest overveje at udskyde fristen, hvis der er foreslået for få kvinder.

Cavlingprisen er ikke en graverpris

Ni kvinder og 92 mænd har modtaget Cavlingprisen, siden den blev sat i verden i 1945.

Siden år 2000 er blot tre kvinder og 31 mænd løbet med prisen.

Med andre ord: I en tid, hvor der er omtrent lige mange mandlige som kvindelige medlemmer af DJ, honorerer forbundet 10 gange oftere en mand end en kvinde med den mest prestigefyldte pris.

Cavling-komitéens formand opfordrer nu kvindelige journalister til at hive fat i deres kolleger, næste gang de har muligheden for at blive foreslået til en pris.

»Vi skal blive meget bedre til at få øje på kvindernes journalistiske arbejde. Mange mænd bliver foreslået hvert år, men det er væsentligt for samfundet, at vi oplever en ligelig kønsmæssig repræsentation – både når det gælder bestyrelsesposter og -priser,« siger Kirsten Pilgaard og tilføjer, at vi skal glemme idealet om den kritiske, undersøgende journalistik som det eneste rigtige.

»Man skal være opmærksom på, at Cavlingprisen ikke er en graverpris. Vi ønsker et bredt udvalg af journalistik, når vi skal kåre den bedste udøver,« siger Kirsten Pilgaard.

Seks mænd er dommere hos PF – to kvinder

I de 15 kategorier i Årets Pressefoto uddelt i 2015 er 13 af de uddelte priser vundet af mænd alene. Kun en pris blev vundet af en kvinde, og en enkelt blev vundet af et hold bestående af både en mand og en kvinde.

Når dommerne skal finde de bedste billeder til Årets Pressefoto, bliver de indsendte billeder bedømt anonymt. Derfor burde mænd ikke have en fordel.

Men Lars Lindskov, formand for Pressefotografforbundet, vil alligevel ikke afvise, at kønnet spiller en rolle ved udvælgelsen, hvor seks mænd og to kvinder sidste år var dommere:

»Måske har mange kvinder en evne til at komme tættere på motivet og har derfor et blødere fotografisk udtryk, som appellerer mest til kvindelige dommere,« siger han og understreger, at hans håb er, at mange flere »af de fremragende kvindelige fotografer deltager næste år«.

Det skal med, at kun hvert femte medlem af Pressefotografforbundet er kvinde.

Dette er fjerde artikel i en serie på fem.

 

 

Undersøgelsen:  Journalisten har undersøgt, hvem der vandt 25 journalistikpriser i 2015. Vi har inddraget priser, der dækker tv, radio, artikler og bøger. Priser til studerende er ikke medtaget. Idé-, vært- og underholdningsprogram-priser er heller ikke med i undersøgelsen. I tilfælde, hvor flere priser uddeles til samme prisfest,  har vi med juryens hjælp valgt den mest væsentlige og prestigefyldte pris. 20 af priserne blev vundet af mænd alene. 3 af priserne blev vundet af kvinder alene.

Rettet klokken 12.19: Journalisten havde skrevet, at John Hansen er formand for FUJ-prisens jury. Det er ikke korrekt, han er formand for FUJ. Det fremgik samtidig af artiklen, at John Hansen som juryformand påtog sig ansvaret for, at der var for få kvindelige nominerede samt udtalte, at der skal gøres noget ved problemet. Det kan han i sagens natur ikke bestemme, når han ikke er juryformand. Det er samtidig føjet til teksten, at John Hansen er imod kønskvoter. Journalisten beklager fejlene.