search

Priserne på aviser er steget 51 pct.

De seneste 10 år er forbrugsvarer i almindelighed blevet 22 pct. dyrere. Ser man på tidsskrifter og aviser, er prisudviklingen 51 pct., viser nye tal fra Danmarks Statistik. Mediefolk taler om "dødens gab".

De seneste 10 år er forbrugsvarer i almindelighed blevet 22 pct. dyrere. Ser man på tidsskrifter og aviser, er prisudviklingen 51 pct., viser nye tal fra Danmarks Statistik. Mediefolk taler om "dødens gab".

Mens oplagene smuldrer, har danske mediehuse skruet prisen på aviser og tidsskrifter dobbelt op i forhold til forbrugerpriserne generelt. Men den bliver ikke ved med at gå, skriver Berlingske Business.

»Man kan ikke bare tillade sig i den grad at blive dyrere – uden konsekvenser,« fastslår Preben Sepstrup, forsker i medieøkonomi, til avisen.

Flere mediedirektører tror dog, at udviklingen nu er ved at bremse op.

»Jeg tror ikke, du vil se prisstigninger over inflationen de kommende år. Snarere på niveau eller lidt under,« siger Bonniers viceadm. direktør, Jens Henneberg, der henviser til, at konkurrencen fra især gratis indhold på nettet vil lægge låg på priserne.

Også koncernchef i Berlingske Media Lisbeth Knudsen forudser prisstop:

»Vi tror ikke på, at vi kan tage prisskruen ret meget længere. Det vil markedet ikke acceptere. Der er behov for at få andre indtægter end de traditionelle,« siger hun.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen