Pris til Saabye

 Politikens tegner, Jørgen Saabye, har fået Danske Bladtegneres Cross Pris 2001.Han er 61 år og har arbejdet for Politiken i næsten 40 år.

 

Politikens tegner, Jørgen Saabye, har fået Danske Bladtegneres Cross Pris 2001.

Han er 61 år og har arbejdet for Politiken i næsten 40 år.

14 dage før Jørgen Saabye skulle op til den afsluttende eksamen på Kunsthåndværkerskolen, fik han et tilbud fra Politiken – sagde ja og droppede sin eksamen.

"Man kan sige, jeg er uddannet bladtegner på Politiken. Der er jo ikke nogen skole for den slags," siger han.

Saabye har fået prisen for at bidrage til at gøre bladtegning til en uundværlig del af den daglige avis.

Den første tid på Politiken lavede han hovedsageligt layout og nogle vignetter, senere tog tegningerne over.
Ideerne?

"Åh, det spørger alle om," sukker Saabye, da JOURNALISTEN ringer alt for tidligt en morgen, men svarer så:

"Jeg får ideer klokken 16. Når jeg stikker hovedet ud af vinduet, så drypper Gud ideer ned til mig. Altså, det er der jo ingen forklaring på."

0 Kommentarer