Pris til grønlandsk tv-program om sex

Den grønlandske journalist Nûno Isbosethsen har fået prisen 'Tusagassiortutsialak' for at udfordre fordomme i tv- og radioprogrammet 'I seng med Nûno'.

Den grønlandske journalist Nûno Isbosethsen har fået prisen 'Tusagassiortutsialak' for at udfordre fordomme i tv- og radioprogrammet 'I seng med Nûno'.

Et fordomsnedbrydende tv- og radioprogram om sex og samliv har skabt stor debat i Grønland. Men nu hædres journalisten bag, Nûno Isbosethsen, med prisen 'Årets Journalist' for programmet 'I seng med Nûno' og det mod, der skulle til at producere det.

»Der var stor enighed i bedømmelseskomiteen om, at det vi har set med 'I seng med Nûno' er nyskabende. Og også provokerende. Det er det, vi har brug for, ikke mindst, når det gælder tabubelagte emner som sex og samliv,« sagde Inge S. Rasmussen, medlem af bestyrelsen i Grønlands Presseforening TP.

Der var også stor ros til programmets tekniske kvalitet og således hele holdet bag. Men først og fremmeste var det Nûno Isbosethsens personlige mod, der blev hyldet.

»Det er jo en journalistisk pris, og vi mener, at du fortjener prisen Tusagassiortutsialak. Ikke mindst fordi du har sat dit eget navn på spil. Og fik lov at føle hård kritik som følge af programmernes titel og måske krydret med en knivspids af Janteloven – vel at mærke før programmerne overhovedet var sendt i æteren. Efter de løb over skærmen søndag aften og på KNRs hjemmeside, forstummede kritikken,« sagde Inge S. Rasmussen ifølge Semitsiaq.gl.

3 Kommentarer

Peter Lauge
29. APRIL 2010
Re: Pris til grønlandsk tv-program om sex
Tak for linket :-)
Peter Lauge
4. MARTS 2010
Re: Pris til grønlandsk tv-program om sex

Nu ser jeg ikke tv. Kender du mon til en hjemmeside hvor programmet er tilgængeligt?

kh
Peter Lauge