Årets eJour pris går til TV 2s nye tiltag 1234 , der inddrager brugerne i formidlingen af nyhedsjournalistik. 1234 giver via TV 2s hjemmeside brugerne mulighed for selv at uploade nyheder, det være sig skrevne, i form af fotos eller levende billeder. Nyheder, der vil blive bragt på hjemmesiden, og som har muligheden for at komme med i TV 2s nyhedsudsendelse.
EJour ser 1234 som et svar på fremtidens netjournalistik, hvor journalistik opstår i samarbejde med brugeren. 1234 kombinerer brugerens specialviden eller funktion som kilde med den journalistiske faglighed, hvilket ifølge eJour potentielt skaber bedre journalistik.
1234's force er ifølge eJour, at man her tager brugeren alvorligt og får inddraget dem i et journalistisk produkt på en afbalanceret måde.
Det påpeges dog, at projektets gode intentioner endnu ikke er helt udfoldet, eftersom projektet kun er to-tre måneder gammelt. Prisen gives derfor mest til ideen bag konceptet og ikke så meget for selve udførelsen.
EJour er et magasin på nettet, der udkommer 10 gange årligt, og som beskæftiger sig med journalistik på nettet.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.