Den 36-årige freelancefotograf Jan Dagø har fået førsteprisen på 15.000$ i en amerikansk fotokonkurrence, hvor 75 fotografer deltog. Prisen, der uddeles af Alexia Foundation, har til huse på Syracuse-universitetet i New York og er stiftet af efterladte til en af de omkomne ved Lockerbie- katastrofen, en studerede på universitetet, der helligede sig internationalt fredsarbejde. Vinderbillederne kan ses på fondens website newhouse.syr.edu/alexia.
Jan Dagø vandt prisen for sine billeder fra borgerkrigen i Sierra Leone. De samme billeder høstede for tre uger siden andenprisen ved årets World Press Photo i kategorien People in the news. Se JOURNALISTEN nr. 3/2001 side 18-19.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.