Pris for afsløring

 

 

Ugeavisen Slovo i Odessa, Ukraine, har bragt en artikel, der afslører, hvordan to mænd med henholdsvis amerikansk og schweizisk statsborgerskab producerede børnepornografi i havnebyen Odessa, uden at myndighederne skred ind.

Artiklen er udpeget til at være den bedste i Ukraine i genren Undersøgende Journalistik.

Mændene hentede deres »modeller« i nabolandet Moldova og påstod over for forældrene, at det var en del af et stort projekt under FNs børnefond UNICEF.

Artiklen er produceret med støtte fra Foreningen for Undersøgende Journalistik (FUJ). På initiativ af International Media Support startede FUJ i foråret med økonomisk støtte fra FRESTA et projekt, der støtter udviklingen af undersøgende journalistik i Ukraine, Rumænien, Moldova, Bulgarien og Serbien.

Artiklen kan læses på både russisk og engelsk på adressen:
http://dicar.politiken.dk/dicarEngelsk/VisArtikel.asp?ArtikelID=238&Spro

 

0 Kommentarer