Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
08:16 21.05.2021 Christian Lindhardt

Prins William: BBC svigtede Diana

Prins William mener, at BBC har svigtet sit ansvar i sagen om et kontroversielt interview fra 1995 med hans afdøde mor, prinsesse Diana.

Det siger han, nogle timer efter at en intern BBC-undersøgelse er blevet offentliggjort, skriver Ritzau.

Undersøgelsen har vist, at BBC-journalisten Martin Bashir handlede upassende og i strid med den britiske tv-stations etiske regler, da han fik interviewet i stand.

BBC-undersøgelsen har set nærmere på, hvordan Martin Bashir formåede at få interviewet i hus.

Konklusionen er, at journalisten præsenterede prinsesse Dianas bror, Charles Spencer, for falske kontoudtog og andre dokumenter.

Det skete for at etablere tillid og overtale Spencer til at sætte et møde i stand med sin royale søster.

BBC har undskyldt for interviewet.

SENESTE NYT

Flere nyheder