Google har tabt en principiel sag ved EU-Domstolen. Domstolen har fastslået, at Google er tvunget til at fjerne søgeresultater, hvis de blotter personfølsomme oplysninger ifølge EU-retten. Selv hvis en artikel på nettet er lovlig, kan det at Google linker til den være ulovligt.

Googles danske talsperson Christine Sørensen kalder afgørelsen ”bekymrende” i en mail til Journalisten.

Den principielle sag er startet af en spansk borger, hvis hjem kom på tvangsauktion i 1998. Det skrev en lokal avis. Når man googler manden i dag, dukker artiklerne op, og det mente manden var krænkende for hans privatliv.

Han klagede til det spanske datatilsyn, der slog fast, at avisen gerne måtte beholde artiklerne – men at Google skulle fjerne dem, så de ikke dukker op ved at søge på mandens navn.

Den afgørelse var Google uenig i, og derfor klagede de til den spanske højesteret. Her har dommerne altså skrevet til EU-Domstolen for at få afklaret, hvordan EU's persondata-regler faktisk skal fortolkes.

Det er det svar, EU-Domstolen nu har afgjort.

»Det her er en meget principiel afgørelse, hvor EU-Domstolen fastslår, at Google er ansvarlig for det, der dukker op på Google,« forklarer mediejurist og forskningschef ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Oluf Jørgensen.

Det kan ingen nationale domstole lave om på

Han understreger, at EU-Domstolen nu én gang for alle har slået fast, hvordan EU's regler for persondata skal fortolkes.

»Der er ikke noget at rafle om, og det kan ingen nationale domstole lave om på. Det her er en principiel afgørelse af, hvordan EU-retten skal forstås.«

Dommen fastslår altså, at privatliv kan veje tungere end Googles ret til at sprede informationer, selvom de allerede er udgivet og gerne må ligge hos et netmedie.

Ingen konsekvenser for medier

Hvilke konsekvenser får dommen for journalistiske medier på nettet?

»Den får ingen konsekvens. I Spanien blev der både klaget over et medie og Google, men dommen vedrører kun Google. Der er en klar undtagelse i EU’s regler for journalistisk virksomhed,« siger Oluf Jørgensen.

Han hæfter sig også ved, at EU-Domstolen understreger, at offentlige personer ikke har krav på at få links til gamle artikler fjernet.

»Domstolen slår fast til sidst, at det taler imod en borgers krav om at fjerne et link, hvis han har en offentlig rolle, der berettiger offentlighedens interesse. Det må for eksempel gælde, hvis en direktør for en større virksomhed har begået underslæb. Så kan han ikke få fjernet links til kritiske artikler.«

Ikke overraskende

Det her kan jo få vidtrækkende konsekvenser for nettet. Hvad skal der til, for at Google eller andre søgemaskiner skal til at fjerne søgeresultater?

»EU-Domstolen svarer, at det afhænger af oplysningernes karakter. Der skal altid foretages en konkret vurdering, hvor man afbalancerer hensynet til beskyttelsen af personer mod hensynet til ytringsfriheden. Den vurdering skal Google foretage, hvis en borger beder om at få noget fjernet,« siger Oluf Jørgensen.

Han mener ikke, afgørelsen er overraskende.

»Jeg undrer mig over, at der skulle gå så mange år, før der kom en principiel afgørelse. Jeg synes ikke, det er overraskende. Reglerne gælder for Google som for alle andre.«

Rammer kun historier, som seriøse medier ikke ville bringe

Kan man ikke sige, at det her også rammer medier, som i høj grad lever af søgemaskine-trafik?

»Det får kun perifær betydning. Husk på, at dommen kun handler om sensitive oplysninger. Hvis du søger på mit navn, kan du sikkert ikke finde én eneste sensitiv oplysning. Og selv sensitive oplysninger kan ikke fjernes, hvis du har en offentlig rolle. Vi er nede i en afdeling af historier – følsomme oplysninger om ikke-offentlige personer – som seriøse medier i Danmark slet ikke ville bringe.«

Men hvis det krænker borgeren, hvorfor gælder samme regel så ikke for medier som for Google?

»Sådan er reglerne. EU’s databeskyttelsesdirektiv har en undtagelse for journalistiske formål, og det kan pressen være glad for.«

Det er nogle lidt fluffy begreber, der er i spil her. Hvordan afvejer man helt konkret, hvad der er for følsomt at linke til?

»Google er med denne dom forpligtet til at ansætte nogle jurister, som kan afklare de her sager – hvis ikke de allerede har dem, og det tror jeg nok, de har. De skal have et juridisk beredskab til at svare på de mange henvendelser, de sikkert vil få fra enkeltpersoner, om at fjerne links til personoplysninger,« siger Oluf Jørgensen.

Wikipedia-stifter: Censur

Google er ikke de eneste, der kritiserer dommen i skarpe vendinger. I eftermiddags gik også Wikipedia-stifter Jimmy Wales ind i debatten med skarp kritik af EU's regler for personbeskyttelse, som han mener går for vidt.

When will a European Court demand that Wikipedia censor an article with truthful information because an individual doesn't like it?

— Jimmy Wales (@jimmy_wales) May 13, 2014

@amarckmann Google is as journalistic as any. Don't let governments decide who is and isn't a journalist. The truth is the truth.

— Jimmy Wales (@jimmy_wales) May 13, 2014

@amarckmann That is not the core issue (although I disagree). The issue is that the information is truthful, legal, and public.

— Jimmy Wales (@jimmy_wales) May 13, 2014

@amarckmann If it is legal to publish it, it should be legal to link to it.

— Jimmy Wales (@jimmy_wales) May 13, 2014