Det var i orden, da to britiske aviser viderebragte kontroversielle Twitter-opdateringer fra en offentlig ansat. Det fastslår britisk pressenævn.

Sagen er den første af sin art i Storbritannien. De to aviser Daily Mail og Independent on Sunday offentliggjorde i november sidste år en række tweets fra Sarah Baskerville, der er ansat i det britiske transportministerium. I beskederne på Twitter havde hun blandt andet kaldt en kursusleder for "mental" (sindssyg, red.) og angrebet Labour-regeringens spin og pengespild.

Sarah Baskerville klagede til det britiske pressenævn, PCC. Hun mente, hun havde rimelig grund til at regne med, at hendes Twitter-beskeder var private. Det afviste PCC, der lagde vægt på, at beskederne nemt kunne retweetes (videreformidles, red.) til andre – det potentielle publikum til hendes udmeldinger var altså mange gange større end de 700 brugere, der fulgte Sarah Baskervilles Twitter-konto.

»Selv om beskederne var rettet mod et meget lille publikum, kan det ikke betegnes som en invasion af privatlivet at viderebringe dem,« sagde Stephen Abell, leder af det britiske pressenævn, til The Guardian.

Sagen åbner igen diskussionen om, hvor grænsen går mellem privatlivets fred og det offentlige rum på de sociale medier. Tidligere pressemedarbejder for Venstre, Ditte Okmann, kom ud i et mediestormvejr, efter hun på sin Facebook-profil kaldte en medarbejder på Christiansborg for »fucked-up medicineret syg«. Beskeden blev offentliggjort i forskellige danske medier, og sagen endte med, at Ditte Okmann måtte trække sig.

»Jeg brugte Facebook som et sjovt frirum. Også til at udlevere mig selv,« fortalte Ditte Okmann tidligere i år i et interview med Alt for damerne. »For mig var Facebook et frirum, hvor jeg kunne være hudløst ærlig og tillade mig at bruge en værtshusjargon, som man kun kan blandt venner,« sagde hun dengang.

Tilbage i 2009 lagde Pressenævnet i Danmark linjen for, hvornår man kan bruge oplysninger hentet fra Facebook. Nævnet skelner mellem, om man har en åben profil eller en lukket profil. På en åben Facebook-profil er ens oplysninger tilgængelige, ikke kun for ens venner, men for alle. De kan derfor viderebringes, uden at medierne skal spørge profilindehaveren om lov.
Hvis profilen derimod står som lukket, og det kun er profilindehaverens venner, der har adgang til oplysningerne, kan man med rette sige, at det er private oplysninger. Og det er uanset, hvor mange venner man har.