search

Primadonnaer kan ikke kompromisse

Medarbejderne på Tænk gik i kampmode mod en redaktør, der ikke forstod dem, siger ekspert.

Medarbejderne på Tænk gik i kampmode mod en redaktør, der ikke forstod dem, siger ekspert.

SAMMENSTØD. Helle Hein er cand.merc., ph.d. på Institut for Ledelse, Politik og Filosofi ved CBS – og ekspert i primadonnaledelse. Det vil sige ledelse af højt specialiserede, kreative mennesker. Efter at have læst Journalistens artikel om Tænk siger hun, at historien er et klart eksempel på en leder, som ikke forstår medarbejdernes værdier.
»Medarbejderne føler, at de kæmper for en højere sag, og de oplever, at de netop på Tænk har fundet en arbejdsplads, som opfylder deres personlige og professionelle ambitioner. Det er gennem arbejdet, at de finder en stor del af deres glæde. Men da de får en ny chefredaktør, føler de, at deres sag og identitet er truet.«

Helle Hein kalder beskrivelsen af arbejdsmiljøet på Tænk "slem". Men det er ikke usædvanligt på kreative arbejdspladser med mange primadonnaer. Ifølge Helle Hein har Lis Hornø som leder hovedansvaret for det dårlige arbejdsmiljø. Men hun har ikke nødvendigvis hele skylden.
»Primadonnaer har en tendens til at gå i kampmode, når de føler sig truet.«

Hun siger, at primadonnaer faktisk ikke er så svære at lede.
»Hvis man gør det rigtigt, spiser de af hånden. Man skal bare skabe de rigtige rammer, så de kan udfolde deres mission,« siger Helle Hein og bemærker, at primadonnaer sjældent går ned med stress, fordi arbejdspresset er for stort.
»Det er oftere, fordi de skal gå på kompromis med deres værdier.«

Fremadrettet råder Helle Hein Tænks ledelse til at rydde alle misforståelser om forholdet til Forbrugerrådet af vejen – og så ellers tale om det, primadonnaerne brænder for – nemlig sagen.
»De skal genskabe fornemmelsen af, at de er på samme vej. Medarbejderne vil elske at byde ind med forslag. Det er virkelig noget, der animerer dem.«

Lis Hornø siger, at hun er glad for Tænks primadonnaer.
»Hvad skulle vi stille op, hvis vi ikke havde dem?«

Problemet er, hvis medarbejderne bliver overengageret, har for meget overarbejde og tjekker mails, når de er på ferie.
»Det lyder besnærende, at primadonnaer skal have plads til at udføre deres mission. Men nogle gange kan det ikke lade sig gøre. Til enkelte er jeg somme tider nødt til at sige: "Hej, jeg kan se af din tidsregistrering, at du arbejder for meget. Lad os kigge på, hvilke opgaver der skal skæres til eller løftes fra dig."«

Men primadonnaer bliver jo typisk ikke stresset af for mange opgaver. Det stressende er at skulle gå på kompromis?
»Der er primadonnaerne blevet lidt klemt. Før var rammerne flydende, nu har vi været igennem en effektivisering, hvor vi har defineret, at nogle opgaver har man kun én uge til at producere. Det er nyt, og det sætter en begrænsning for ambitionsniveauet, som kan være pinefuld for en engageret journalist.«

Lis Hornø forklarer, at medarbejderne følte sig provokerede, da hun engang sagde, at Tænk bare er et arbejde.
»Vi skal også leve et liv ved siden af. Det blev opfattet som en nedvurdering af deres engagement.«

Ifølge Helle Hein fra CBS skal chefredaktører selvfølgelig stille krav til alle – også primadonnaerne – om, hvilket arbejde de skal udføre og hvornår.
»Men er det muligt, er det bedst at stille det som et minimumskrav, hvor primadonnaerne godt må brænde mere for arbejdet og være mere engageret, hvis de føler for det, og hvis det motiverer dem.«

Rasmus Kjeldahl, direktør i Forbrugerrådet, synes ikke, det er mærkeligt, at en række medarbejdere er stoppet.
»Jeg har respekt for folk, der gerne vil gøre det på en anden måde og så vælger at gøre det et andet sted. Min rolle har været at gennemføre bestyrelsens ambitioner om at få bedre sammenhæng mellem vores politiske arbejde og bladet. Det er en del af vores mission. Og så må medarbejderne afgøre med sig selv, om de vil med på den rejse eller ej.«

Når 43 procent af medarbejderne har store eller små forbehold over for at anbefale Tænk som en arbejdsplads til en god ven, hvad siger det så dig?
»Vi har taget fat om de problemer, vi synes, vi kunne håndtere ved at hyre en trivselskonsulent. Jeg synes ikke, det er så mærkeligt, at når man laver afgørende om på bladet, kommer man til at træde nogle over tæerne.«

Når man taler med medarbejderne, siger de, at de er usikre på, hvad Lis Hornø egentlig ville med bladet, da hun tiltrådte. Når de efterlyste en vision, sagde hun: "Det vender vi tilbage til".
»Den udlægning har jeg også hørt. Måske handler det om forskellige opfattelser af, hvad en vision er, og at ikke alle var vilde med den retning, bladet skulle tage. Måske troede nogle ikke, at det fik så stor betydning. Lis har gjort det rigtigt udmærket, og når man kigger på bladene, er de blevet bedre. Og succeskriteriet er et godt produkt.«

Hvad har du lært?
»Det er ikke ualmindeligt, at der på arbejdspladser, der skal omstille sig, er problemer fra tid til anden. Som ledelse er det vores opgave, at der er folk på broen, der kan sikre, at skuden har den rigtige retning.«

Fakta: SYV ER STOPPET

  • 2010 Webredaktør Anders Bruun til webredaktør hos Bonnier
  • 2010 Redaktionschef på Tænk Penge Carsten Terp Beck-Nilsson til journalist på avisen Kommunen
  • 2010 Testchef Henrik Teglgaard Lund til sekretariatschef i Go' Energi
  • 2010 Redaktionschef Bille Sterll til pressekonsulent i Psykologforeningen/freelance
  • 2011 Cheføkonom og initiativtager til Tænk Penge Carsten Holdum til privatøkonom i PFA
  • 2011 Ad'er Julie Frölich til fagbladet Journalisten.
  • 2011 Redaktør Tænk og Tænk Penge Janne Aagaard til kommunikationschef hos Fyns Politi.

 

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen