Prikkerunden er slut. DR har varslet alle de fyrede

Ifølge Journalistens oplysninger er alle DR-medarbejdere, der skal til sindesamtale, nu blevet orienteret af deres nærmeste chef. Samtalerne fortsætter resten af dagen, men det samlede antal fyrede ventes først sidst på dagen. ”En hård dag at komme igennem,” siger tillidsmand

Fra klokken 8 i morges skulle alle ansatte i DR sidde klar ved deres telefon til måske at modtage et opkald fra deres chef om, at DR har i sinde at afskedige dem.

Opkaldet følges op med en såkaldt ”sindesamtale” senere på dagen, hvor en tillidsrepræsentant også vil være til stede.

Ifølge Journalistens oplysninger er alle telefonopkald nu afsluttet. Det vil sige, at alle medarbejdere, som skal fyres, har fået det at vide. Det fremgår af en intern mail i DR, som blev udsendt klokken 9.25.

Af mailen fremgår det også, at sindesamtalerne i huset vil fortsætte resten af dagen.

Antal sindede kommer først senere

Først når alle sindesamtalerne er afholdt, vil medarbejderne få besked om, hvor mange medarbejdere der i dag er blevet varslet opsagt, og hvor mange der har indgået en aftale om frivillig fratrædelse.

”Det bliver nok sidst på dagen. Først når alle sindesamtaler er overstået klokken 17,” siger Henrik Friis Vilmar, fællestillidsrepræsentant for journalisterne i DR.

Han fortæller, at stemningen i huset er trist.

”Det er en super trist dag, og det er en hård dag at komme igennem. Jeg er også personligt meget berørt af det,” fortæller han. 

Ledelsen viser forståelse, hvis redaktioner ikke kan udkomme

DR’s sparerunde kan ende med at blive den største fyringsrunde i den danske mediebranche i nyere tid. Op mod 400 stillinger forventes nedlagt.

Henrik Friis Vilmar forventer, at det kan blive svært for de DR-ansatte at passe deres arbejde i dag.

”Det må være rigtig svært for mange at koncentrere sig om arbejdet i dag. Ledelsen har også sagt, at den vil vise forståelse for det, hvis nogle redaktioner ikke kan udkomme i dag,” siger han.

Journalisten har talt med en af de kolleger, som er varslet fyret i DR. Rasmus Mark Pedersen modtog opkaldet fra sin chef i morges klokken 8.01.

”Jeg spurgte: Skal jeg fyres? Der blev svaret ja,” fortalte Rasmus Mark Pedersen til Journalisten tidligere i morges.

Du kan læse hele interviewet med Rasmus Mark Pedersen her.

5 Kommentarer

Sofie Hviid
12. OKTOBER 2018
Kære Viggo. Du bør få dig et
Kære Viggo. Du bør få dig et job hos dansk sprognævn. Så vidt jeg ved har journalisten.dk ikke ansat korrekturlæsere til deres debatsider, og det er da også langt mere interessant at debattere indhold frem for kommatering.
Viggo Mortensen
11. OKTOBER 2018
Naja, du tabte mig efter "God
Naja, du tabte mig efter "God vind". Hvis det er den slags danskevner, journalistelever er i besiddelse af, ser det ekstra sort ud for fremtiden.
Sætningen, der begynder med "Jeg", fatter jeg ikke en brik af - og jeg er ikke helt med på, om du mener, at lægen vil købe "færre" programmer eller virkelig "mindre". Og "passer godt i takt med" … Du mener nok "falder godt i tråd med". Din kommatering vil jeg slet ikke kommentere ...
Naja Navntoft, studerende
10. OKTOBER 2018
God vind til dem som har
God vind til dem som har mistet deres job. Det ville være interessant at undersøge, hvad dette komme til at betyde for den kommende praktiksøgningsrunde. Jeg har allerede hørt flere dr-pladser cuttet - erstattet med gratis arbejdskraft fra universitetsstuderende. Derudover trækker flere produktionsselskaber sig fra søgningen - passer godt i takt med at Dr vil købe mindre programmer.
Elise Jensen
10. OKTOBER 2018
Det kunne være interessant at
Det kunne være interessant at undersøge hvor mange mennesker der i virkeligheden mistede deres job på DR i dag når freelancerne og TBA'er tælles med...
Lars Kjær Dideriksen
10. OKTOBER 2018
Sur røv. Men i det mindste
Sur røv. Men i det mindste ringer de. Andre steder sender de bare en mail. Og fucker så ellers én derfra til man er ude af døren. Og forbundet kan ikke gøre en skid. Kun "appellere til deres gode vilje". Men forbundet er jo nok mere fremme i skoene, når det er DR, det drejer sig om.

Flere