17 redaktionelle fyringer på Århus Stiftstidende. Værst gik det ud over fotograferne og udlandsredaktionen. 

Tirsdag den 13. januar mellem klokken 9 og 10 fik 17 redaktionelle medarbejdere på Århus Stiftstidende telefonisk besked om, at de var fyret. Ni af dem var ansat i vikarstillinger, mens otte var fastansatte – blandt dem en journalist, der har været ansat på bladet siden 1961.
To fyringer på udlandsredaktionen betyder, at redaktionen i princippet er nedlagt. Samme skæbne lider avisens »Spis Godt-tillæg«, som Karen Klougart har været eneste journalist på.
Hun får sin fyreseddel efter knap 21 års ansættelse.
»Jeg gik i sort, da jeg modtog beskeden. Jeg kunne ikke overskue, hvordan jeg skulle klare at gå spidsrod hen til Chefredaktørens kontor. Det var lidt, som da min mand døde – nogle kolleger gav mig et knus, mens andre vendte blikket bort,« siger Karen Klougart, der har været ansat på Århus Stiftstidende, siden hun blev færdig på Journalisthøjskolen.
»Det, du har gang i, er vold med døden til følge,« lød hendes afskedssalut til chefredaktør Aage Lundgaard efter en stilfærdig, personlig samtale på hans kontor.
»Det kan undre mig, at avisens bestyrelse ikke har grebet ind tidligere. Jeg forstår heller ikke, hvorfor Århus Stiftstidende holder fast i at være omnibusavis, når den i stedet kunne være et godt lokalorgan med mulighed for at overleve,« siger Karen Klougart, der nu kaster sig over en serie af kurser, som Dansk Journalistforbund, AF og Århus Stiftstidende tilbyder de fyrede medarbejdere.

Et chok
Årsagen til den massive fyring af fotografer er, at avisledelsen har fundet en rationaliserings-gevinst på fotoområdet.
De tre fusionerede aviser – Århus Stiftstidende, Amtsavisen Randers og Dagbladet Djursland – behøver ikke længere at sende hver sin fotograf ud til en begivenhed i grænselandet. Det betyder fyring af to fotografer i Århus og én i Randers – ud af i alt 17 fotografer.
Niels Reiter forlader Stiftstidende efter 10 år. For ham kom fyringen som et chok.
»Jeg havde et godt job, som jeg kæmpede hårdt for,« siger han og taler varmt om de sidste fire gode år.
»De første år af min ansættelse var jeg for åbenmundet. Det betød, at jeg fik to tilrettevisninger, som jeg rettede mig efter, og siden har jeg været en meget loyal medspiller – det burde jeg få en høj karakter for,« siger Niels Reiter, der på Stiftstidende for første gang i sit liv fandt gode venner og kolleger.
Han er usikker på, hvordan han skal fortsætte karrieren. At han nu er 52 år, gør ikke sagen nemmere.
»De unge er bedre stillede end vi ældre. Jeg har lig i lasten og har nok ikke ret mange andre muligheder end at vaske trapper,« siger en Niels Reiter med et glimt i øjet.

Opsagt fotoforsøg
Da det blev kendt, at tre fotografer skulle fyres, opsagde de redaktionelle medarbejdere det særlige fotoforsøg, som Stiftstidende har været prøveballon for i lidt over et år. Forsøget gik ud på, at journalister har lov til at tage billeder i særlige situationer.
»Det er ikke mit indtryk, at ledelsen vil erstatte fotograferne med fotograferende journalister, men for at der ikke skulle være nogen tvivl, opsagde vi fotoforsøget dagen efter, fotograferne havde fået deres opsigelse,« siger tillidsmand Morten Ravn.
Han beskriver tiden mellem den 18. december, da ledelsen offentliggjorde fyringerne, og frem til den 13. januar, da der blev sat navne på fyresedlerne, som uhyggelig barsk.
»Jeg ville end ikke ønske for de ansatte på Jyllands-Posten, at de kommer til at opleve noget lignende,« siger Morten Ravn.
Han mener, at den skarpe konkurrence med JP er årsagen til, at antallet af afskedigede redaktionelle medarbejdere blev så stort. Hensynet til konkurrencen var også den væsentligste årsag til, at medarbejderne ikke nedlagde arbejdet i protest mod ledelsens dispositioner.
»Medarbejderne har set realistisk på fremtiden. Havde vi nedlagt arbejdet, ville det være det samme som at give Jyllands-Posten en gratis chance,« siger Morten Ravn.
Han tilføjer, at det kom som en bombe for medarbejderne, da de fik at vide, at avisens underskud var så stort, at i alt 115 medarbejdere skulle fyres.
»Vi har måske sovet i timen, men fremover vil vi holde skarpt øje med regnskaberne, og vi vil påpege, hvor der skal ske ændringer, hvis det løber løbsk,« siger Morten Ravn, der undrer sig over, at der under fyringsrunden ikke er rørt ved en eneste post i chefredaktionen.
Foruden de 17 fyrede redaktionelle medarbejdere mister Århus Stiftstidende også et antal vikarer, hvis kontrakter udløber i disse uger – blandt andet i det hårdt prøvede redaktionssekretariat. Desuden nedlægger Stiftstidende to praktikantstillinger.
Oplagstallet for den fusionerede avis var i december 1998 på godt 83.000, hvilket er en nedgang på godt 6.000 i forhold til året før.