search

Pressens terapeutiske rolle

Journalistpraktikant CA fra Politiken var fløjet til Oslo fredag den 22. juli 2011 for at dække bombesprængningen mod regeringsbygningerne i centrum. På tredjedagen efter tragedien blev der afholdt gudstjeneste i Oslo Domkirke, og statsminister Stoltenberg talte for første gang.

Journalistpraktikant CA fra Politiken var fløjet til Oslo fredag den 22. juli 2011 for at dække bombesprængningen mod regeringsbygningerne i centrum. På tredjedagen efter tragedien blev der afholdt gudstjeneste i Oslo Domkirke, og statsminister Stoltenberg talte for første gang.

Den knugende stilhed og Stoltenbergs stærke tale berørte hende dybt, og hun følte, at hun måtte beskrive sceneriet ud fra sine sanser.

I forbindelse med et masterprojekt i journalistik på Syddansk Universitet interviewede jeg CA, og hendes beretning understregede ikke overraskende: At journalister ikke altid er styret af upartiskhed og den objektive skildring af virkeligheden.

Som en del af empirien interviewede jeg ligeledes chefredaktør Anne Mette Svane fra Politiken og Jørn Mikkelsen fra Jyllands-Posten. Interviewene bekræftede en anden af opgavens hovedpointer; at medierne havde andre roller end den nyhedsformidlende, da de skrev om begivenheder i Oslo og på Utøya.

Som Anne Mette Svane sagde:
»Pressen har mange funktioner. Ud over nyhederne skal vi også forløse følelser. Pressen skal være med til, at du følelsesmæssigt kan begribe, hvad der er sket. I vore dage er sorgbearbejdelsen tit offentlig.«
I visse situationer skal journalister altså formidle følelser frem for fakta.

Eller som Jørn Mikkelsen fra Jyllands-Posten sagde:
»Stoltenberg blev skrevet op til at være det store holdepunkt, fordi der var et behov for det i offentligheden. Behovet går videre til os, der beskriver det, og jer, der læser det.«

De fleste medieforskere er enige om, at pressen konstruerer nyheder ud fra faglige, redaktionelle og personlige kriterier, men også ud fra gældende værdier i samfundet.

Det er sikkert rigtigt, som CA sagde, at den ensartede dækning af Breivik-sagen er udtryk for en rygmarvsreaktion om at reportere, hvad hun så og følte. Men denne reaktion skyldes også, at journalister er styret af mange påvirkninger – ikke kun af tilstræbt objektivitet og fairness. Er det derfor ikke ved at være på høje tid, at faget tager debatten om pressens funktioner og afhængigheder?

– Tonny Bender Christensen, kommunikationsrådgiver og master i journalistik

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen