Socialdemokraterne har droppet ideen om, at Pressenævnet skal kunne udskrive bøder for dårlig journalistik – efter heftig kritik fra medierne. Journalisten.dk opruller i dag efterårets tre varmeste mediepolitiske sager og starter med presseetikken.

Hvad er de varmeste sager på det mediepolitiske område her til efteråret? Journalisten har samlet de tre vigtigste stridspunkter og undersøgt, hvor hver sag står nu.

Den første af de tre sager, som vi også vil beskrive her på journalisten.dk i løbet af i dag, handler om Pressenævnet og strengere regler for presseetik. 

Medierne slipper for hårdere sanktioner over for uetisk journalistik. Forslaget om bøder er skrevet i glemmebogen, og politikerne vil i det hele taget blande sig mindre end varslet

Det startede ellers voldsomt. Et flertal i Folketinget ville ændre Pressenævnets beføjelser, så det blandt andet fik mulighed for at uddele bøder til medier, der bringer historier, som bryder med medieetikken.

Men nu er signalerne helt skiftet, skriver Journalisten i det nummer, der udkom onsdag. En større politisk indgriben bliver ikke aktuel, når Folketinget åbner i oktober. Det varsler Socialdemokraternes medieordfører, Mogens Jensen.

»Forløbet har været langt, og det har taget tid, før medierne har taget det seriøst. Vi politikere blev først skældt ud for at ville censurere pressen. Men det er blevet afløst af en erkendelse af, at der er et problem, og min konklusion er, at Pressenævnet og medierne har ageret selv. Så ud over en lovændring i forhold til klagefristen er der ikke brug for yderligere politisk indgriben,« siger Mogens Jensen.

Debatten om Pressenævnets beføjelser tog for alvor fart, da Ekstra Bladet blev beskyldt for at hænge en navngiven person ud for mord i januar 2010. Der var tale om den såkaldte Maria-sag, hvor Ekstra Bladet bragte navn og billede på forsiden af avisen af en mand, der var sigtet for mordet.

Han blev senere frikendt, og Ekstra Bladet bragte endnu en forside med ordene RENSET.

Men det samlede forløb blev for meget for politikerne. At udråbe en mand som morder på forsiden var bare et eksempel på den uetiske journalistik, som politikerne nu ville sætte en stopper for, sagde Mogens Jensen dengang.

Dengang fik det et flertal i Folketinget, bestående af Socialdemokraterne, Venstre og Dansk Folkeparti til at lancere et forslag om, at berigtigelser skulle bringes samme sted som fejlen, ligesom Pressenævnet skulle være i stand til at udstede bøder.

Dansk Journalistforbunds formand, Mogens Blicher Bjerregård, advarede:

»I det øjeblik politikere vedtager, at ting skal stå på en helt bestemt side i avisen, går de ind og påvirker redigeringen. Så har vi ikke længere den redaktionelle frihed, som er vigtig for en fri og uafhængig presse. Medierne skal selv løse problemerne.«

I dag er stemningen på Christiansborg, at det brede politiske ønske er hørt, mener Mogens Jensen, der derfor også har taget forslaget om, at Pressenævnet skulle være i stand til at uddele bøder til medier, af bordet.