Straffen skal være hårdere, og det skal være lettere at klage. Nu står et af Pressenævnets egne medlemmer frem med tre konkrete ideer til strammere regler. »Hvis man uretmæssigt er blevet hængt ud på forsiden, så skal fejlen rettes samme sted,« siger han bl.a. til Journalisten.dk.
Pressenævnet har været både kritiseret og debatteret i den seneste tid. Både redaktører og politikere er enige om, at Pressenævnet skal have mere magt, men de er meget uenige om hvordan.
Ekstra Bladet og B.T. støttede i det seneste Journalisten, at Pressenævnets tidsfrist forlænges fra fire uger. Til gengæld er de meget imod forslaget fra Socialdemokraterne og Venstre om, at en rettelse skal bringes samme sted som en krænkelse, samt at nævnet skal kunne udstede bøder.
Nu går et af Pressenævnets egne medlemmer for første gang aktivt ind i debatten. John Meinert Jacobsen, direktør i AOF Danmark, er enig i dele af kritikken. Reglerne bør strammes op på tre konkrete felter, mener han.
»Jeg blev lidt påvirket af nogle af de sager, der var i foråret – særligt sagen om en far, der dræbte sine tre børn. Her fik vi en klage fra en nabo over medierne. Den blev selvfølgelig afvist, fordi naboen ikke havde retlig interesse. Vi afviser mange sager med den begrundelse, og jeg synes godt, vi kan være mere åbne for, om der faktisk er nogle etiske grænser, der er overtrådt,« siger John Meinert Jacobsen til Journalisten.dk.
Derfor mener han, at Pressenævnet skal tage flere sager op af egen drift.
»Det er vores opgave at hindre adfærd, der er i strid med god presseskik, og derfor mener jeg, vi bør tage flere sager op af egen drift. Vi har sådan set allerede beføjelserne til det, vi skal bare bruge dem en gang imellem.«
Pressenævnet består afseks faste medlemmer foruden formand og næstformand – der begge er jurister. To faste medlemmer repræsenterer redaktørerne, to journalisterne (udpeget af Dansk Journalistforbund) og to medlemmer repræsenterer borgerne og civilsamfundet.
John Meinert Jacobsen er et af de sidstnævnte. Han har siddet i Pressenævnet i tre år og er netop blevet genudpeget af Justitsministeriet til yderligere tre år.
Hvilken type sager mener du, Pressenævnet bør tage op af egen drift?
»Jeg mener, at Pressenævnet bør gribe ind i sager, hvor der er et klart offer for en grov forbrydelse, og hvor medierne ikke viser de særlige hensyn til ofret, som de skal ifølge de presseetiske regler. Her ville det være både legitimt og rigtigt, hvis vi tog nogle sager op af egen drift. Er det her etisk og moralsk forsvarligt? Er privatlivets fred opretholdt? Vi bør gribe ind, fordi ofrene meget sjældent selv har overskud til at klage.«
John Meinert Jacobsen mener også, at Pressenævnets tidsfrist på fire uger bør forlænges. Her er han på linje med chefredaktørerne på B.T. og Ekstra Bladet. I det seneste Journalisten bakker de også op om en længere tidsfrist.
»Jeg mener, vi bør ændre de her lidt rigide fire uger. Pointen er, at folk får mere tid til at mærke efter, hvordan de føler sig behandlet af medierne – og det er svært at sige, når man står midt i det,« siger John Meinert Jacobsen.
Til gengæld er han uenig med både redaktører og Dansk Journalistforbund med sit tredje forslag: At en rettelse skal bringes samme sted som den historie, der har krænket de presseetiske regler.
Det forslag fik støtte fra et politisk flertal på Christiansborg.
»Vi tager ud i verden og fortæller, hvor vigtigt det er med en fri presse. Hvis politikerne begynder at blande sig i mediernes redigering, så er den danske presse ikke længere fri. Det er kontrolleret. Der skal ikke være skærpede straffe eller politisk redigeringsret over medierne,« sagde DJ-formand Mogens Blicher Bjerregård dengang til Journalisten.dk.
»Jeg er ikke enig med Dansk Journalistforbunds formand i, at vi skal blande os udenom her. Jeg har den opfattelse, at hvis man uretmæssigt er blevet hængt ud på forsiden – ligesom den mand, der blev "dømt" for at være morder – så skal fejlen rettes samme sted,« svarer John Meinert Jacobsen.
Betyder det, at du mener, politikerne skal lave et lovindgreb for at sikre, at rettelsen bringes samme sted som krænkelsen?
»Ja, det mener jeg personligt. Det ville kræve nogle stramninger i loven, men jeg mener ikke, det er i strid med hverken ytringsfrihed eller redaktionel frihed. Det cementerer, at redaktørerne har et ansvar, og at den skade, de kan forvolde, skal berigtiges på en ordentlig måde. Det gør man bedst ved at undskylde med samme vægtning som krænkelsen.«
Det er første gang, John Meinert Jacobsen offentligt fremlægger sine forslag til ændringer af Pressenævnet. Men han har taget flere af ideerne op internt i nævnet, fortæller han.
Senest på et af de såkaldte plenarmøder, som Pressenævnet afholder to gange årligt for at drøfte principielle sager fra de seneste måneder og kigge på, om der er grund til at ændre i praksis.
»På forrige plenarmøde nævnte jeg, at jeg synes, vi skal tage flere sager op af egen drift, særligt sager af alvorlig personlig karakter for – for eksempel det tredobbelt barnedrab. Vi drøftede det, men ideen blev afvist, fordi den kan åbne en ladeport for sager, der kan tages op. Det er jo ikke, fordi vi i forvejen mangler noget at lave, og de elektroniske medier har ikke gjort sagsmængden mindre.«
Men ville det ikke netop åbne en ladeport, hvis man forlænger tidsfristen, og nævnet skal tage sager op af egen drift?
»Det er jo Pressenævnet selv, der vurderer, hvor mange sager, vi vil tage op af egen drift. Men det er klart, at det vil medføre ekstra arbejde. Det gælder også tidsfristen. Den eneste grund til at ændre det er jo netop at samle nogle af de klager op, der er vigtige, men ikke bliver til noget på grund af reglerne.«
Betyder det, at du mener, der skal tilføres flere resurser til Pressenævnet?
»Ja, det vil jeg mene. Hvis vi tager flere sager op af egen drift, så får vi jo en slags ombudsmandsfunktion. Vi har et sekretariat i dag, som gør et flot stykke arbejde. Men i dag er reglerne også et bolværk, der skal sænke arbejdspresset på nævnet. Det skal jo ikke være præmissen. Det skal være at værne om de presseetiske regler.«
Hvordan fungerer reglerne i dag som et bolværk?
»Tidsfristen på fire uger er et bolværk, der skal bringe antallet af sager ned. Reglen om retlig interesse er også et bolværk for at sikre, at vi ikke skal behandle alt for mange sager – for eksempel er reglen et bolværk mod, at interesseorganisationer fører sager for deres medlemmer.«
John Meinert Jacobsen mener også, strammere regler er i mediernes interesse.
»Pressen må også have en indbygget interesse i med- og modspil fra os om, hvor grænserne går, for de bevæger sig hele tiden,« siger han.
De tre konkrete forslag skal dog ikke betyde, at alle kan klage om alting.
»Selvfølgelig skal der fortsat være et bolværk, for ellers bliver det et mål i sig selv for civilsamfund og organisationer at føre sager for at få opmærksomhed om dem. Nævnet skal jo ikke drukne i sager, så der må være en grænse. Men den bør Pressenævnet selv kunne finde, og det ville være sundt, hvis vi kunne prøve de grænser af,« siger han.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Er enig i, at reglerne for Pressenævnet strammes. I øvrigt synes jeg, at Pressenævnet i langt højere grad bør tage sager op på eget initiativ - og når de ovenikøbet har beføjelser til det, forstår jeg ikke, at det ikke oftere sker. Jeg kan f.eks. nævne den nylige sag om Anders Frandsens tragiske selvmord. Både BT og Ekstrabladet overskred - efter min mening - langt grænserne for god presse-etik, bl. a. ved insinuationer (homoseksualitet?) , dobbeltmoral (forside om det tragiske i sagen og midteropslag med billeder af AF liggende nøgen på et bjørneskind med cigar i munden), misvisende overskrifter: "Boede i villa til 10 millioner", hvor han vitterlig havde lejet et par værelser hos en bekendt, der havde en villa etc etc.
Familien må have haft rigeligt at gøre med at holde pressen fra døren (hvilket også blev brugt til en artikel) og har givetvis ikke i deres sorg - eller af angst for yderligere medieomtale - orket at indanke noget for pressenævnet. Her burde Nævnet på eget initiativ have skredet ind.
Gunvor Bjerre