Sagsbehandlingstiderne i Pressenævnet er i 2022 faldet markant sammenlignet med tidligere år.

Det skriver Pressenævnet i sin årsberetning.

Over hele sidste år faldt sagsbehandlingen i gennemsnit til 108 dage. I 2021 var gennemsnittet 146 dage, mens den i 2020 lå på 166 dage.

”Nævnet lægger vægt på, at sagerne behandles så hurtigt som muligt, så klagere snarest muligt kan få offentlig oprejsning i mediet i de tilfælde, hvor der er grundlag for at udtale kritik,” står der i årsberetningen, hvor det også nævnes, at man ”arbejder på at nedbringe sagsbehandlingstiden yderligere”.

Udsat for hård kritik

Den positive udvikling på sagsbehandlingstiden kommer, efter at der især i 2021 blev rejst hård kritik af Pressenævnet for at være for lang tid om at behandle sager.

For eksempel ventede en kvinde otte måneder på at få behandlet sin klage over et meget omtalt TV 2-program om hendes voldtægtssag.

Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen, udtalte dengang, at sagsbehandlingstiderne var ”et voldsomt problem”, og at de højst burde ligge på to til tre måneder.

Også SF var kritisk, og Pressenævnet blev bedt om at svare på spørgsmål fra Folketingets Kulturudvalg.

Her forklarede nævnet, at man havde været ramt af flere sygdomsforløb, og at det lille sekretariat var sårbart over for sygdom, barsel og stillingsskift.

Flere afgørelser end tidligere

Årsberetningen for 2022 viser også, at Pressenævnet traf afgørelser i 147 sager. I 2021 traf man såkaldte realitetsafgørelser 136 gange, mens det i 2020 skete 114 gange.

Sidste år fik klagerne helt eller delvist medhold i 42 af de 147 sager, hvilket svarer til 29 procent. Det svarer stort set til 2021, hvor klagerne fik medhold i cirka 30 procent af klagesagerne.

Pressenævnet udtalte alvorlig kritik i et tilfælde, hvilket var til Frihedens Stemme. Den alvorlige kritik gik på, at mediet bragte syv artikler med krænkende omtale og billeder af en 12-årig dreng.

Du kan læse mere om, hvilke medier der fik kritik af Pressenævnet i 2022 her.