Der faldt mange hårde ord på årets delegeretmøde til det Pressenævn, der i det forgangne år formastede sig til at af egen drift at behandle de berømmede »ørenusse-billeder« af den kommende monark.
»Det er vigtigt, at Pressenævnets kendelser efterleves. Men det kræver respekt om nævnets arbejde,« fastslog Anders Wiig fra Berlingske Tidende. »Og det får det ikke, når nævnet både er anklager og dommer. Det giver despekt.«
Anders Wiig foreslog, at formuleringen om, at Pressenævnet kan optage sager af egen drift, slettes, og at Dansk Journalistforbund trækker sig ud af nævnet indtil ændringen er gennemført.
Det fik Axel Bang fra Arbejdsløshedsgruppen til at advare om, at hvis journalisterne trak sig, ville nævnet i endnu højere grad blive en domstol. En filosofi, der også er fremhævet i den skriftlige beretning, hvor hovedbestyrelsen advarer om, at Pressenævnet blot kan fortsætte sit arbejde uden DJs deltagelse, og at Folketinget og regering derpå kan nedlægge nævnet og oprette en medieombudsmand, der skal forvalte en »statsautoriseret medieetik«.
Ikke mindst på den baggrund erklærede formand Lars Poulsen sig »rasende uenig« i, at DJ skulle arbejde for at få »egen drift«-klausulen strøget. Ganske vist erkendte han, at »ørenusse«-sagen havde skadet Pressenævnets omdømme – ikke mindst fordi Pressenævnets formand ikke kunne forklare, hvorfor nævnet skulle ind i netop den sag – men:
»Denne udvikling ændrer ikke det forhold, at Dansk Journalistforbund står ved oprettelsen af Pressenævnet. Og at vi fortsat skal udpege i alt fire repræsentanter til nævnet. Repræsentanter der med stor indsigt og integritet varetager ikke Dansk Journalistforbunds, men journalisternes interesser,« sagde Lars Poulsen.
Lars Viborg fra Radio Viborg støttede den tankegang, men mente samtidig, at det var nødvendigt at adskille nævnet, så det ikke først tog en sag op og derpå afsagde kendelse i den.
I forlængelse af ønsket om, at politikerne ikke skal plædere mediemoral, vedtog de delegerede et nyt punkt til DJs Handlingsplan. Her understreges det, at god presseskik på internationalt plan skal »fastlægges frivilligt af medierne selv og ikke gennem statslig indgriben.«