Pressenævnet skal ikke uddele bøder eller tage flere sager op af egen drift. Nævnets kendelser skal dog kommunikeres bedre, lyder budskabet fra Pressenævnet før medie-etisk høring i næste uge. (Opdateret)Pressenævnet skal ansætte en kommunikationsmedarbejder, så nævnets domme bliver forståelige for almindelige danskere. Og klagefristen skal muligvis udvides til tre måneder – hvis det vel at mærke kan gøres uden at røre ved resten af hele lovgrundlaget for Pressenævnet.
Det bliver ifølge Journalistens oplysninger budskabet fra Pressenævnets formand, højesteretsdommer Jytte Scharling, når Folketingets Retsudvalgs og Kulturudvalgs holder fælles høring om medie-ansvar i næste uge.
Mens der i udkastet til en beretning om medieansvar lægges der op til, at Pressenævnet skal kunne uddele bøder til medier, "der i alvorlig grad overtræder de presseetiske regler", foretrækker Pressenævnet status quo.
Medlem af nævnet, John Meinert Jacobsen, direktør i AOF Danmark, sagde ellers til journalisten.dk i februar, at der er behov for en række stramninger – og indførelse af bøder.
»Det er vores opgave at hindre adfærd, der er i strid med god presseskik, og derfor mener jeg, vi bør tage flere sager op af egen drift. Vi har sådan set allerede beføjelserne til det, vi skal bare bruge dem en gang imellem.«
I Sverige uddeles ganske vist et administrationsgebyr til medier, der straffes af det svenske pressenævn. Men det bliver ikke indført i Danmark, hvis det står til et flertal i Pressenævnet, der holdt møde i går forud for høringen. På spørgsmålet om uddeling af bøder var holdningen, at Pressenævnet er et nævn, og ikke en domstol, og derfor kan det ikke uddele bøder.
Ved mødet var der ifølge Journalistens oplysninger heller ikke opbakning til at skærpe kravene til, at pressenævnskendelser skal have et særligt fremtrædende plads. Medierne har allerede medvirket positivt til at kendelserne har faste placeringer, der er tilpas fremtrædende, lød konklusionen.
Heller ikke et ønske om, at nævnet skal tage flere sager op af egen drift vandt gehør.
Journalisten har tidligere skrevet om den stramme fortolkning af reglerne for retlig interesse, der betyder at kun direkte implicerede og deres familiemedlemmer kan klage. Til sammenligning kan alle og enhver klage i Norge – for eksempel over mediernes behandling af minoriteter.
Holdningen i Pressenævnet er, at nævnet er igang med en glidende overgang, hvor reglerne for retlig interesse på det seneste er blevet tolket mere lempeligt, og derfor er der heller ikke her brug for ændringer.
Derfor mener han, at Pressenævnet skal tage flere sager op af egen drift.
Formand i Dansk Journalistforbund, Mogens Blicher Bjerregård, hilser idéen om journalistiske versioner af nævnets kendelser velkommen. Han kom selv med forslaget tidligere på året.
»Jeg tror, det kan være med til at løse nogle af de problemer, politikerne har peget på – at berigtigelser ikke fremgår klart nok, og at folk ikke bliver renset i tilstrækkelig grad,« siger Mogens Blicher Bjerregård, der siger at det i denne fase op til høringen 9. maj er vigtigt at være åben og lyttende.
»Hvilke problemer står vi reelt over for, og hvordan løser vi det på den bedste og mest enkle måde. Jeg tror, man skal passe på med at komme med en masse ændringer og i det lys kan jeg godt forstå Pressenævnets melding.«
(opdateret 10:33 med kommentar fra Mogens Blicher Bjerregård)
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Pressenævnets beføjelser har vist, at der ikke er noget at være bange for, hvis et medie eller en journalist træder over stregen. Og der bliver næppe ændret det store ved mediernes image, selv om dommene kommer på forsiden. En dom fra pressenævnet er derfor pt. irrelevant og vil være det lige så længe, der ikke er økonomiske sanktioner forbundet med det. Jovist, Olav Skaaning var da ærgerlig over, at BT lå i toppen, men omvendt er det jo en placering, han er vant til. So what's new and who cares?
Alle - som i ALLE - mener, at der skal være en uafhængig vagthund, som skal have ret til at bide og gø af lovgivere og andre, der træder ved siden af. Men det er jo uden for en hver logisk sammenhæng, at vagthunden skal slippe med en løftet pegefinger, når den bider de forkerte. Og måske endda gør det flere gange. Så skal den vel have et hårdt los?
Jeg har aldrig forstået, hvorfor de moralske standarder, vi journalister gladeligt hænger andre op på, ikke gælder os selv.