search

Pressenævnet kritiserer Reimer Bo for Zobel-interview

Pressenævnet retter nu "delvis kritik" af Reimer Bos interview med den narkodømte Rigmor Zobel.

Pressenævnet retter nu "delvis kritik" af Reimer Bos interview med den narkodømte Rigmor Zobel.

Under det time lange interview på DR den 21. februar nævnte Rigmor Zobel Ravn gentagne gange navnet på en betjent, som, hun mener, afhørte hende på voldsom vis. Det fik senere politidirektør Johan Reimann til at klage til både Pressenævnet og DR, som han mente burde undskylde for, at betjenten blev hængt ud uden mulighed for at forsvare sig.

Til det skriver Pressenævnet i afgørelsen, at de »finder, at der ikke er klar almen interesse i at bringe den menige medarbejders navn. Da sammenhængen tillige er krænkende, burde Danmarks Radio have anonymiseret politiassistenten inden offentliggørelse af det tidligere optagede interview.«

DR kritiseres også for, at ikke havde tjekket, om Rigmor Zobel rent faktisk havde klaget over betjenten, som hun påstod under interviewet. Det viste sig nemlig, at Statsadvokaten først modtog klagen om den påståede hårdhændede behandling efter interviewet.

Læs hele kendelsen her

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen