Berlingske får kritik for at have bragt et debatindlæg, der inddrager udtalelser fra forskere, der havde udtalt sig om Taliban i en tv-udsendelse.
De blev i debatindlægget taget til indtægt for at have sagt, at Taliban er blevet mere moderate.
Avisen havde imidlertid ikke tjekket, at udtalelserne var gengivet korrekt – hvilket de ikke var, og Berlingske rettede efterfølgende i debatindlægget to gange med en uges mellemrum og skrev en lang tilføjelse i bunden, ligesom at fejlene blev beklaget.
Rettelserne er dog ikke nok til at undgå kritik fra nævnet:
”Uanset, at Berlingske havde rettet og beklaget dette, udtalte Pressenævnet kritik af Berlingske for ikke at have kontrolleret oplysningerne, inden de blev bragt i debatindlægget,” skriver Pressenævnet i en kendelse.