En ny afgørelse fra Pressenævnet kan få principiel betydning for måden, internetmedier bringer rettelser på. Christian Lindhardt fra politiken.dk siger, han vil tage afgørelsen til efterretning.

Pressenævnet mener, at internetmedier skal lave en selvstændig nyhed, hvis der skal rettes fejl i artikler. Det er ikke nok bare at skrive rettelsen ind i bunden af artiklen. Det fremgår af en ny kendelse mod politiken.dk.

Striden bunder i en artikel fra november sidste år, hvor politiken.dk har interviewet en lokalpolitiker fra Venstre i Århus. Artiklen gav først udtryk for, at politikeren mente, der » …skal tages penge fra de fysisk handicappede børn.« Men det var ikke helt rigtigt, og efter en længere forhandling med lokalpolitikeren ændrede politiken.dk artiklen og bragte en rettelse i bunden.

Men det var ikke godt nok, mener Pressenævnet. I en ny afgørelse skriver det, at politiken.dk burde have lavet en selvstændig nyhed på ændringen. Nævnet argumenterer med, at tidligere læsere af artiklen ikke forventes at læse historien igen og derfor ikke opdager rettelsen.

Afgørelsen får betydning for politiken.dk's måde at rette fejl på i fremtiden. Det siger redaktionschef på politiken.dk Christian Lindhardt, men han vil ikke gøre det til fast praksis at lave en nyhed, hver gang der skal rettes en fejl.

»Vi følger selvfølgelig Pressenævnet, men spørgsmålet er, hvor vi skal lægge snittet – om det gælder mindre rettelser, grove faktuelle fejl eller meningsforstyrrende fejl,« siger han til Journalisten.dk.

Politiken.dk retter fejl på tre forskellige måder afhængig af, hvor graverende fejlen er. Hvis der er tale om småfejl som forkerte bynavne, så bliver det som regel bare rettet i artiklen. Hvis der er tale om større faktuelle fejl, så bliver der skrevet en rettelse nederst i artiklen, og den bliver opdateret, så den får nyt udgivelsestidspunkt. Det var dét, der skete med artiklen om lokalpolitikeren.

Kun i meget sjældne tilfælde bringer politiken.dk er helt ny artikel eller sletter den oprindelige artikel. Men så er det næsten hele præmissen for historien falde væk, siger Christian Lindhardt, der understreger, at politiken.dk altid bestræber sig på at rette fejl omgående.

»Vi har ikke noget problem med at rette fejl. Vi har en særlig forpligtelse, fordi det til tider går stærkt på netmedier, og vi retter fejl med det samme,« siger han.

Christian Lindhardt vil tage kendelsen med i overvejelserne, når der skal rettes fejl i fremtiden. Hvis man tager Pressenævnets kendelse for pålydende, så skal netaviser altså ændre praksis på området, men Christian Lindhardt mener, det vil være uoverskueligt, hvis netmedier skal lave nyheder på alle deres fejl.

Problemstillingen med rettelse af fejl på netmedier har tidligere været til debat. Tilbage i 2008 undlod Journalisten.dk at få kritik under en lignende sag, fordi Pressenævnets stedfortrædende formand Thomas Rørdam ikke mente, der fandtes en praksis på området.

»For fremtiden vil det være sådan, at journalister og netaviser nu har mulighed for at vide, hvordan rettelser skal foretages. Derfor kunne man forestille sig, at hvis der kommer en ny sag, hvor man har gjort det på samme måde, så kan man ikke påstå, at praksis har været uklar, og så vil Pressenævnet kunne udtale kritik,« sagde højesteretsdommer Thomas Rørdam dengang.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Pressenævnets formand eller næstformand, da begge er på ferie.