Pressenævnet genoptager sjældent en sag.

Men ikke desto mindre blev sagen om en natsygeplejerskes ønske om anonymisering, sletning eller afindeksering genoptaget, efter at Journalisten kunne dokumentere, at Pressenævnet havde misforstået konsekvenserne af afindeksering.

Nu har Pressenævnet genbehandlet sagen om natsygeplejersken, der i sin tid fik otte års fængsel for tyveri og drabsforsøg. Her konkluderer Pressenævnet, at en række medier skal anonymisere eller afindeksere artiklerne, så natsygeplejerskens navn ikke optræder på mediernes platforme.

Selv om Pressenævnet nu har fået en bedre forståelse for de tekniske konsekvenser af afindeksering, er kendelsen stadig forkert, mener redaktionschef Jeppe Duvå fra Kristeligt Dagblad:

”Det grundlæggende problem og spørgsmål er, om man overhovedet skal kunne få slettet sit navn eller blive gjort usøgbar, når man har fået så alvorlig en straf, som den her natsygeplejerske fik,” siger han.

Stjal en halv million og satte ild til bolig

Sagen handler oprindeligt om et Ritzau-telegram om en natsygeplejerske, der midt om natten låste sig ind hos en 88-årig kvinde på Amager, som hun var ansat til at tage sig af. Ifølge politiet satte sygeplejersken ild til den ældre kvindes hjem, fordi hun ville slå hende ihjel. Få dage inden ildspåsættelsen havde sygeplejersken indløst en falsk check på 500.000 kroner, hvor afsenderen var den 88-årige kvinde.

I retten blev sygeplejersken dengang i 2005 idømt otte års fængsel for drabsforsøg og tyveri. I begyndelsen af sidste år anmodede den tidligere sygeplejerske en række medier om at slette, anonymisere eller afindeksere artikler, hvor hendes gamle navn blev nævnt. Det nægtede en række medier, herunder Kristeligt Dagblad.

Efter genoptagelsen af sagen står det nu klart, at Pressenævnet holder fast i, at den tidligere sygeplejerske har ret til at blive anonymiseret eller få artikler afindekseret, da hun har overstået sin straf og ikke ”indtager en fremtrædende stilling” i samfundet.

”Pressenævnet siger, at det her skal kunne glemmes fra vores fælles hukommelse, og så må vi og alle andre medier desværre konkludere, at der nærmest ingen grænser er for, hvad man kan vende tilbage efter nogle år og anmode om at få slettet,” siger Jeppe Duvå fra Kristeligt Dagblad.

Det er jo en almindelig sygeplejerske, der har overstået sin straf. Kan man ikke anvende argumentet om ”en fremtrædende stilling i samfundet”, som Pressenævnet også bruger?

”Det er en vurderingssag. Hvis du er sygeplejerske, så har du en betroet stilling, og det var så at sige i embeds medfør, at hun begik den forbrydelse. Det, synes jeg, er et element i det, der gør det meget skærpende. Og så skal man huske på, at det var en meget alvorlig straf,” siger Jeppe Duvå.

Regler er ude af spil

Sagens kerne er punkt B8 i de presseetiske regler, hvor der blandt andet lægges op til, at redaktører på medier selv må beslutte, hvornår gamle oplysninger bør fjernes. Ifølge Jeppe Duvå er den linje nu de facto sat ud af spil:

”Hvis der er et sted, hvor det ifølge B8 i de presseetiske regler skal være overladt til redaktørernes egen bedømmelse, så må det da lige præcis være en sag som den her. Ellers må jeg sige, som vi også sagde oprindeligt, at så giver det punkt i reglerne ikke mening at have,” siger han.

I den første kendelse afgjorde Pressenævnet, at medierne skulle afindeksere artiklerne, hvilket betyder, at man fjerner dem fra søgemaskiner som for eksempel Google.

Det førte også til vrede fra en lang række mediechefer, som mente, at Pressenævnet var kommet galt afsted. Siden har Journalisten også kunnet afsløre, at i hvert fald dele af flertallet i Pressenævnet ikke var klar over konsekvenserne ved at afindeksere.

Ulrik Holmstrup, som er Dansk Journalistforbunds medlem af Pressenævnet, troede oprindeligt, at man blot kunne fjerne sygeplejerskens navn fra Google-søgninger, men beholde resten af artiklen. Det har dog siden vist sig, at det ikke kan lade sig gøre.

Ved den netop afgjorte sag var der dissens i afgørelsen, da pressenævnsmedlem Anja Lundberg Andersen, som er DR’s etikchef, stemte imod at lade sygeplejersken anonymisere eller afindeksere. I kendelsen mod DR stemte Anja Lundberg Andersens stedfortræder, Hans Peter Blicher, imod.