”Det forhold, at dyr ikke har mulighed for at klage til Pressenævnet, kan ikke føre til andet resultat.”

Sådan slutter begrundelsen på en kendelse fra Pressenævnet, som tirsdag blev offentliggjort på nævnets hjemmesiden. I kendelsen afviser Pressenævnet at behandle en klage over Radio24syv fra facebookgruppen ’Use words instead of abuse’, som er imod dyremishandling.

Klagen handler om Radio24syvs meget omtalte drab på en kaninunge for åben mikrofon, som fandt sted i slutningen af maj og udløste heftig debat, omtale i internationale medier og dødtrusler mod især programmets vært Asger Juhl. Dødstruslerne tager ’Use words instead of abuse’ skarpt afstand fra.

»Men vi håbede, at Pressenævnet kunne få Radio24syv til at stå til ansvar for det, de har gjort. De presseetiske regler handler jo om, at medier skal opføre sig etisk korrekt – og at dræbe et dyr, fordi man gerne vil lave et mediestunt, handler jo om etik og moral,« forklarer Rira Noaparast, medadministrator for facebookgruppen, til Journalisten.

Har ikke retlig interesse  

Men som det fremgår af kendelsen fra Pressenævnet, afviser de at behandle klagen fra Rira Noaparasts Facebook-gruppe. Gruppen er ikke er omtalt i udsendelsen og har derfor ikke ”retlig interesse”, lyder det.

Tidligere på måneden afviste nævnet en anden klage over Radio24syvs kanindrab med samme begrundelse, fordi klagen kom fra en lytter, der var blevet berørt af udsendelsen.

Retlig interesse er et juridisk begreb, som går på, at man skal være individuelt berørt af en sag for at kunne klage over den eller sagsøge nogen. Det forklarer Vibeke Borberg, forskningschef i medieret på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole:

»De sager, der behandles, skal altså rent faktisk have en betydning for de mennesker, der har taget initiativ til at klage. Hvis man åbnede for, at alle og enhver kunne klage over hvad som helst, de følte sig stødt over i medierne, ville Pressenævnet blive oversvømmet med sager og klagesystemet hurtigt miste sin betydning«, siger hun. 

Kunne ikke politianmeldes

Rira Noaparast fra facebookgruppen fortæller, at særligt Pressenævnets afsluttende bemærkning om, at klagen ikke kan føre til andet resultat, fordi dyr ikke har mulighed for at klage til Pressenævnet, er faldet dem for brystet:

»Hvis dét skulle være et kriterie for at klage, så ville vi jo aldrig kunne klage. Vi kan jo ikke argumentere mod, at vi ikke har retlig interesse, for det var jo ikke vores kanin, og vi var jo ikke til stede i studiet. Men dyr har jo ikke nogen stemme, og det er netop derfor, vi påtager os dyrenes stemme her. Hvornår ville man ellers nogensinde kunne gøre noget?« spørger hun.

Kommunikationschef i Dyrenes Beskyttelse Tina Engberg fortæller, at de som organisation jævnligt politianmelde folk, der overtræder dyreværnsloven. De var også inde omkring Radio24syvs kanindrab, men fordi drabet ikke var filmet, kunne bevisbyrden ikke løftes.

»Det ville da være dejligt, hvis vi kunne få Pressenævnets ord for, at det ikke er presseetisk korrekt at aflive dyr som formålsløs underholdning i medierne,« siger hun.

Ifølge Radio24syvs Asger Juhl, som udførte drabet på kaninen, var drabet ikke meningsløst:

”Jeg ville rejse en refleksion hos lytterne. Jeg ville have, at man stillede sig selv spørgsmålet: Når jeg føler afsky ved Asgers handling, hvorfor føler jeg så ikke afsky ved at købe koteletter i Netto?” har han tidligere forklaret i et indlæg på politiken.dk.

Kaninens ejer kunne havet klaget  

Vibeke Borberg forklarer, at der ikke er noget opsigtsvækkende i, at Pressenævnet har afvist at behandle klagerne med henvisning til, at der ikke er retlig interesse. Det er fast praksis og følger direkte af medieansvarsloven.

Men betyder det, at pressenævnet aldrig ville kunne tage stilling til klager over dyremishandling i medierne?

»Nej, ikke helt. Den, der ejer eller har ansvaret for et dyr, som mishandles i forbindelse med et indslag i medierne, vil sandsynligvis kunne klage. Derudover vil der formentlig kunne rejses en sag efter dyreværnsloven mod en journalist eller et medie, som mishandler et dyr i journalistisk øjemed,« siger hun.

Rira Noaparasts mener dog, at denne sags karakter gør, at Pressenævnet burde overveje at ændre praksis.

Men er det ikke et fint princip, at alle og enhver ikke bare kan klage over hvad som helst?

»Jeg kan da godt forstå det. Men jeg synes, den her sag er anderledes. Her havde de jo selv købt kaninen – og skulle det så bare betyde, at de kan gøre med den, hvad de vil? Med eller uden vores retlige interesse synes jeg, de bør se kritisk på den her sag.«